En tyk, saftig dræbersnegl ligner umiddelbart den perfekte snack for et rovdyr! Den er fyldt med proteiner, den er for langsom til at flygte, og den har hverken kløer eller tænder at kæmpe imod med.
Alligevel vælter det frem med de store snegle, der til mange haveejeres store frustration ser ud til at kunne krybe frit omkring uden at blive spist.
Det har fået vores læser Gert Svendsen til at skrive til Spørg Videnskaben-redaktionen med spørgsmålet:
»Hvordan kan snegle, som er meget langsomme og bløde, overleve i naturen?«
Det spørgsmål har vi taget videre til Stine Slotsbo, der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med snegle.
»Det er et super godt spørgsmål, for sneglen er jo en proteinkilde, der ville være et nemt måltid for mange kødædere,« siger hun til Videnskab.dk.
»Derfor har den udviklet evnen til at udskille store mængder slim, der gør den besværlig at håndtere.«
\ Sneglens blå bog
Snegle er en klasse af bløddyr med cirka 60.000 nulevende arter, som varierer meget i størrelse, alder og udbredelse – fra dybhav til ferskvand og landjord, fra polarområder til regnskov.
Også i fødevalg varierer arterne, der både kan leve af planter, plankton, kød, kannibalisme eller som parasitter.
Der findes sneglefossiler, der er hele 545 millioner år gamle. Flere af de nulevende grupper ser ud til at opstå for omkring 65 millioner år siden – de nåede altså lige knap og nap at opleve dinosaurerne.
I Danmark findes der cirka 100 forskellige arter af lungesnegle – altså snegle, der primært er tilpasset livet på land eller i lavt vand – og cirka 20 af dem bærer ikke sneglehus.
Snegle varierer også i alder. En dræbersnegl bliver cirka et år gammel og dør, når den har lagt sine æg i efteråret. Hvis den ikke får lagt sine æg, kan den dog leve længere.
Kilder: Lex.dk, Stine Slotsbo
Ikke besværet værd
En oplagt tanke er, at snegle beskytter sig mod rovdyr ved at gemme sig i sit sneglehus, når faren lurer.
Alligevel har vi cirka 20 arter af snegle i Danmark, der ikke har udviklet den beskyttelse. De tyer til gengæld til slim. Masser af slim.
Generelt producerer snegle uden hus mere slim, men især dræbersneglen har en særlig evne til at producere usædvanligt meget slim.
»Så snart de kan mærke, at de bliver prikket til eller bidt i, udskiller de helt utroligt store mængder slim,« fortæller snegleforsker Stine Slotsbo.
»Det betyder, at rigtigt mange dyr har svært ved at håndtere dem og få dem ind i munden, fordi de er så glatte. De fleste dyr ved, at en stor, slimet snegl ikke er besværet værd.«
Faktisk kan det give snegle uden huse en vis fordel.
»Pindsvin og spidsmus foretrækker klart snegle med skal, fordi de er nemmere at håndtere. Spidsmusene bider toppen af sneglehuset og spiser sneglen derfra.«
Skulle det alligevel ske, at et sultent pindsvin forsøger at bide eller kradse i en husfri snegl, skal der meget til, før sneglen bliver såret:
»Slimen beskytter dem også utroligt godt mod skarpe og ru overflader. Det er derfor, de ikke har noget problem med for eksempel at krybe over grus. Der findes endda videoer på Youtube af snegle, der kryber hen over barberblade uden at komme til skade.«
Som mange især landlige haveejere nok har opdaget, er der dog et medlem af dyreriget, som er særdeles god til at håndtere glatte snegle.
»Ænder har tilsyneladende ikke besvær med at få sneglene ind i deres næb, og de synes, at sneglene er lækre,« siger Stine Slotsbo.
Farligere at være lille
Indtil videre har vi dog kun talt om store, udvoksede snegle – den slags, som vi bander mest over i vores baghave, og som rovdyr altså ikke rigtig interesserer sig for.
Det er dog en helt anden snak, når sneglene er unge og små, fortæller Stine Slotsbo.
»Biller er generelt bedre end fugle og pattedyr til at håndtere snegle, men de spiser kun snegle op til deres egen størrelse. Så løbebiller kaster sig gerne over ungsnegle.«
Også frøer kan håndtere snegle, så længe de er i en slugevenlig størrelse. Solsorte kan til tider også blive fristet af mindre snegle, hvis der ikke er regnorme nok i tørre perioder. Derfor kan man fra tid til anden se solsorte hakke i snegle og forsøge at tvære dem ud i græsset.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Indtil sneglene når en vis størrelse, er deres overlevelsesstrategi kort og godt at være mange.
»Det handler simpelthen om at overleve længe nok til at blive stor. Så kan sneglen nemmere gå fri og få lagt sine æg,« siger Stine Slotsbo.
Dræbersneglens værste fjende
Det er dog ikke kun rovdyr, snegle skal beskytte sig imod. Også vejret kan være en trussel.
»Så snart luftfugtigheden er under 99,5 procent, begynder sneglene at tabe vand og tørre langsomt,« forklarer Stine Slotsbo.
»Så de trives rigtig godt i regnperioder, og hvor der generelt er vådt.«
Er vejret for varmt og tørt, bliver sneglene derfor nødt til at søge mod mere kølige og fugtige steder.
»Sneglehuset er et godt sted at gemme sig, hvis man vil undgå at tørre for meget ud. Dem, som ikke har et hus, vil i højere grad søge ind i kompostbunker, brændestabler eller sprækker i jorden.«
Så længe sneglene skjuler sig for solen, er de dog begrænsede i forhold til at søge ud og finde føde og lægge æg.
»Så hvis jeg skulle udpege dræbersneglens værste fjende, så er det ikke rovdyr, men tørke,« konkluderer seniorforskeren Stine Slotsbo.
