Hvordan flytter man en 150 ton tung forskningsstation 450 kilometer tværs over Indlandsisen på Grønland?
Postdoc ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet Nanna B. Karlsson rejste i foråret til Grønland med sine kolleger for at gøre netop dette. Turen tog over fem uger. Det var en hård omgang, men også en meget spændende og smuk oplevelse, fortæller Nanna B. Karlsson til Videnskab.dk:
»De første par uger havde vi under minus 30 grader. Alt det hud, man har ude, det bliver rigtig koldt. Hvis man ikke får spist nok, fryser man, så man spiser bare hele tiden. Kage, smør, ost. De fysiske omgivelser er ret ekstreme – og man skal også huske, at vi er oppe i over to kilometers højde,« siger hun.
I galleriet oven for kan du se forskernes smukke billeder fra turen, hvor de trak en 14 meter høj kuppel hen over det snehvide landskab.
Forskningsstation blev udgravet med motorsave
Forskningsstationen blev fra 2007 til 2011 brugt til projektet NEEM. Det gik ud på at udgrave iskerner fra den forrige mellemistid for 115.000 år siden. I den periode var klimaet nemlig 3-5 grader varmere end i dag, og det kan derfor sammenlignes med vores fremtidige klima, som forventes at stige med 2-4 grader pr. århundrede.
Efter 2012 har stationen været forladt, og det var først tidligere i år, at Nanna B. Karlsson og hendes kollegaer vendte tilbage. De skulle have stationen med videre til et nyt projekt i det nordøstlige Grønland – 450 kilometer væk.
Deres store kuppelformede opholdsstue og køkken var både frosset og sneet inde, og det tog hele to uger at grave den fri med skovle, spader og … motorsave.
»Det krævede rigtig meget håndkraft, og det tog størstedelen af turen bare at få vores gamle ting fri. Da vi endelig fik hevet kuplen op med en af vores traktorer, lignede det, at den ville vælte, men det gik heldigvis,« siger Nanna B. Karlsson.
Projektet skal afdække temperaturer og havstigninger
Det nye projekt EGRIP handler ikke kun om temperaturer, men også om havstigninger. På det nye sted i det nordøstlige Grønland er der et punkt, hvor isen flyder meget hurtigt, men alligevel ikke så hurtigt, at det er farligt at være der.
Ikke så langt derfra går processen til gengæld meget langsomt. Nanna B. Karlsson og hendes kolleger skal fra næste år undersøge, hvad der skaber den forskel.
»Det vi er mest interesserede i, er at finde ud af, hvor meget is der kommer fra Grønland og Antarktis og ud i verdenshavene. Den viden skal vi bruge til at forudsige stigninger i verdenshavene,« siger hun.
Projektet starter næste år, når lejren er blevet sat op, og der er bygget grave til fremtidige iskerneboringer.
På den 450 kilometer lange tur over Indlandsisen havde forskergruppen 150 ton udstyr på slæb. Heriblandt denne 14 meter høj kuppel, som indeholder køkken og opholdsrum. (Foto: Nanna B. Karlsson)
Forskerne kørte på snescootere i temperaturer på mellem minus 20 til minus 30 grader celsius. De kolde temperaturer kræver meget energi, så det var vigtigt at have mange snacks med. (Foto: Helle A. Kjær)
Udsigten fra den 14 meter høje opholdsstue, som holdet trak hen over indlandsisen, finder man ikke mange andre steder. (Foto: Helle A. Kjær)
Inde i kuplen viser postdoc ved Niels Bohr Institutets Is og Klima, Helle Astrid Kjær, forskerholdets køkkenfaciliteter frem. (Foto: Joel Pedro)
Før holdet kunne tage afsted, måtte de grave i to uger for at få alt udstyr samt den kuppelformede bygning fri af isen. Den har stået der, siden NEEM-projektet sluttede i 2012. (Foto: Nanna B. Karlsson.)
Holdet transporterede deres genstande på store slæder, bestående af mange stykker glat plastik. Her er de i gang med at grave en fastfrossen slæde fri. (Foto: Nanna B. Karlsson)
Her ses oppakningen på en snescooter med hele holdet bag sig. Den lille ‘UFO-lignende genstand’ er en GPS, der kan måle positioner meget præcist. (Foto: Helle A. Kjær)
Her ses, hvordan holdets radarudstyr, der kan undersøge isens undergrund ved at sende signaler med forskellige frekvenser. (Foto: Patrick Smith)
For at holde varmen er det en god idé at holde jævnlige spisepauser. (Foto: Nanna B. Karlsson)
Hele forskerholdet, fra venstre: Mathias Brejnebøl, Jørgen Peder Steffensen, Sverrir Hilmarsson, Dorthe Dahl-Jensen, Paul Vallelonga, Sepp Kipfstuhl, Helle A. Kjær, Nanna B. Karlsson, Joel Pedro, Anna Winther (nederst til højre), Patrick Smith. (Foto: Paul Vallelonga)
