Danske forskere aflurer giftplantes opskrift på slankestof

Hvis dit nytårsforsæt for 2024 involverer en slankekur, kan ny dansk forskning måske give dig endnu et redskab oveni kost og motion.

Forskere fra Københavns Universitet har nemlig undersøgt den giftige kinesiske plante tordengudsvin, Tripterygium wilfordii, der producerer et slankestof i sine rødder.

Stoffet har i et andet studie fået mus til at tage 45 procent mindre på sammenlignet med en kontrolgruppe.

Problemet er, at det er svært at få stoffet ud uden gift, men forskerne har nu fanget opskriften på stoffet og ‘lært’ gær at lave det med enzymer og gener fra planten.

Håbet er, at stoffet , om cirka 5 år, kan blive både gavnligt og tilgængeligt for enhver, der kæmper med overvægt, sammen med andre tiltag som livsstilsændringer.

»Nu, hvor vi kender processen bag stoffet og kan lave det i gær, åbner studiet for, at medicinalindustrien kan tage over og udvikle det videre,« siger Sotirios Kampranis, professor i plante-biokemi på Københavns Universitet og medforfatter til den videnskabelige artikel.

Svært at adskille giften fra det komplekse slankestof

Tordengudsvin er en plante med et skidt ry og det ildevarslende kælenavn ‘Seven Steps to Death’.

Det er de giftige rødder, den har navnet fra, og det er også kun i rødderne, at den producerer slankestoffet kaldet celastrol. At skille stoffet fra giften er ikke nogen nem opgave.

»Derfor ville vi i stedet undersøge, hvilke enzymer og gener planten bruger til at lave celastrol og så se om vi kunne få en ‘ren’ plante til at lave det.«

Det krævede en del arbejde og tid, for forskerne måtte tage gener udtrykt i rødderne og teste dem i gær og tobaksplanter, indtil de havde fat i dem, der sammen lavede stoffet.

De har altså brugt en slags udelukkelsesmetode, lidt som når du mangler dine nøgler og skal alle husets værelser og bukselommer igennem.

Til sidst stod forskerne med 15 produktionstrin, der normalt sker i tordengudsvinen, men som også endte som celastrol i gæren.

Gær bliver allerede brugt meget inden for bioteknologi, så det er meget nyttigt at kunne få det til at lave et komplekst stof som celastrol.

Celastrol kan også laves syntetisk ved at blande de rette kemikalier under de rette forhold. Det var sådan, celastrolen brugt i musestudiet blev skaffet, men det er dyrt at lave.

»Det er altså ikke ligefrem noget, man kan gå til apotekeren efter! At få det fra gær giver både håb om mere forskning i det, og at en eventuel behandling kunne blive tilgængelig for alle,« siger Sotirios Kampranis.

Forskerne har fundet en nål i en høstak

»Studiet har været en stor bedrift, men det har også båret frugt, for de kunne enten finde de enzymer og gener, de skulle, eller de kunne ikke,« forklarer Michael Krogh Jensen, seniorforsker i plantebiokemi på Danmarks Tekniske Universitet, der har læst studiet for Videnskab.dk:

»Dét har de gjort og endda fået dem til at virke i gær.«

Studiets metode er ret klassisk, men kræver bare meget tid. Heldigvis er mulighederne for at forske i de mange spændende stoffer i Jordens planter blevet bedre med tiden.

Man er blandt andet blevet bedre til at kortlægge planters genom, og med bedre teknologi kan forskere også spore mindre mængder af bestemte stoffer.

»Det, vi ser i dag, er altså, at vi kan afsløre processen bag de her stoffer, fra simple byggesten som sukker til noget mere komplekst,« siger Michael Krogh Jensen:

»Vi er altså bedre til at kigge på et genom, en ren høstak, og finde nogle værdifulde nåle. Og det er sket her.«

Om celastrol kan blive et effektivt slankemiddel ved man ikke helt endnu. Det vil afhænge af, hvor billigt det kan laves og hvor godt det virker i forhold til andre produkter.

Det er faktisk også generelt svært for medicinalindustrien at beskytte brugen af naturprodukter til medicin.

»Det afholder ofte industrien fra at lave medicin fremstillet fra naturens side. Men hvis stoffet er effektivt og kan laves billigt, kan det godt finde vej ind som, for eksempel, et kosttilskud,« påpeger Michael Krogh Jensen.

Kan blive endnu et våben i kampen mod overvægt

Den kinesiske plante, der ellers kan virke obskur og ukendt på os, kan altså potentielt ende med at blive et vigtigt slankemiddel.

»De egenskaber, planter har, kan vi bruge til mange ting, hvis bare vi finder ud af, hvordan de dannes, opskalerer og gør dem bredt tilgængelige,« forklarer Michael Krogh Jensen.

Selv hvis celastrol også har god effekt i mennesker, understreger Sotirios Kampranis dog, at det nok ikke er en endegyldig løsning.

Forskerne tænker det mere som en slags combo-løsning, der kan ledsage for eksempel sund kost og motion.

»Men fedmeepidemier vækker stor bekymring i de fleste moderne lande. Derfor er det kun godt at have nye redskaber til rådighed,« siger Sotirios Kampranis.