Dansk svampeeksplosion: 2.185 nye arter i Danmark er opdaget siden 2009

Som 10-årig sad Jacob Heilmann-Clausen på sit værelse i Odense og nærstuderede sine bøger om ekspeditioner til regnskoven i Amazonas og havets mørkeste dybder.

»Jeg var dybt fascineret af dybhavet og regnskovene, hvor der blev opdaget et væld af nye dyre- og plantearter på de her ekspeditioner,« fortæller den nu granvoksne lektor fra Københavns Universitet.

Det kan være svært at forestille sig, at lige så mange nye opdagelser kunne finde sted i lille Danmark, hvor blot 1,6 procent af landarealet ifølge Biodiversitetsrådet i 2023 er beskyttet natur efter EU’s standarder.

Men faktisk sker der i disse år et hav af nye opdagelser på svampeområdet i Danmark.

Alene siden man begyndte at DNA-sekventere svampeprøver i Danmarks Svampeatlas i 2018, er der registreret mere end 1.000 nye danske arter.

I dag udkommer Jacob Heilmann-Clausen, lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet, sammen med tre forskerkolleger med en ny bog, der sammenfatter en stor del af de mange nye og gamle svampeopdagelser.

»Det er en vild fornemmelse at kunne sige, at vi nu har gennemført det her helt vanvittige projekt,« siger han til Videnskab.dk.

Intet mindre end 2.185 nye svampearter i Danmark er blevet officielt registreret siden 2009 igennem projektet Danmarks Svampeatlas.

Knap halvdelen af de nyopdagede arter er såkaldte basidiesvampe (den type af svampe, du typisk ser som paddehatte, poresvampe og støvbolde i skoven), som bliver præsenteret i bogen Danmarks Basidiesvampe, der omfatter mere end 4.600 svampearter.

I planternes skygge

Det er nu ikke, fordi svampe er noget nyt koncept. De ældste svampefossiler, man har fundet, er omtrent 430 millioner år gamle.

Og der er forskning, der tyder på, at det faktisk var svampe, der for 450 millioner år siden ‘hjalp’ de første planter med at tilpasse sig livet på land ved at give dem næring igennem symbiose.

Alligevel har svampene traditionelt stået i planternes skygge. Eller som Jacob Heilmann-Clausen udtrykker det:

»De har stort set altid blevet set som en kuriøs underafdeling af planteriget.«

Og det er altså til trods for, at svampene er tættere beslægtet med dig, mig og alle andre medlemmer af dyreriget, end de er med medlemmerne af planteriget.

Først i løbet af 1960’erne blev svampe officielt anerkendt som deres eget rige ved siden af dyre- og planteriget.

Men selv i dag skal man ifølge Jacob Heilmann-Clausen ind på den botaniske afdeling i Statens Naturhistoriske Museum for at finde en svampesamling.

Ny interesse og nye arter

I dag er interessen dog så småt begyndt at stige for svampenes verden, vurderer Jacob Heilmann-Clausen.

Han var blandt andet paneldeltager ved fremvisningen af dokumentaren 'Fungi: Web of Life', der trak fyldte sale på CPH:DOX 2024. Også den populære dokumentar 'Fantastic Fungi' har gået sin sejrsgang på Netflix.

Og så er det selvfølgelig svært at komme uden om den lidt mere skræmmende fascination af svampe, der har vist sig igennem det dystopiske kulturfænomen 'The Last of Us' i både Playstation- og serieformat.

Den stigende interesse for svampe er også noget, Jacob Heilmann-Clausen og hans kolleger har bemærket i deres arbejde.

I 2009 startede de Danmarks Svampeatlas som en online database, hvor frivillige kunne bidrage med at indmelde svampefund ind fra hele landet.

Og det skulle vise sig at være en effektiv måde at blive klogere på svampenes biodiversitet.

»Vi lavede det, som det man i dag kalder 'citizen science',« fortæller Jacob Heilmann-Clausen om projektet, der siden projektets begyndelse har modtaget over en million svampefund fra mere end 5.000 frivillige svampeentusiaster.

Og det er iblandt disse svampefund, at de over 2.000 nye arter er dukket op.

Selvom der i visse tilfælde er tale om hidtil videnskabeligt ubeskrevne arter – såsom arten Entoloma indikon, der nu er at finde i Danmarks Svampeatlas – er der overvejende tale om allerede kendte arter, man tidligere ikke havde registreret i dansk natur

»Danmarks skove minder lige nu om dybhavet, hvor der jo dukker nye arter op, nærmest hver gang man kigger grundigt efter.«

Adspurgt, om der er nogle særlige svampegrupper, der er værd at fremhæve, nævner Jacob Heilmann-Clausen pigsvampene.

»Det er jo spiselige svampe, som de fleste kender fra deres svampebog, og som alle kan gå ud og sanke, fordi de er næsten umulige at forveksle med giftige arter. For få år siden troede man, at der fandtes tre arter i Danmark. Nu ved vi, at der er mindst 11.«

Blandt andre svampegrupper er antallet af danske arter eksploderet endnu mere. For eksempel er antallet af kendte trævlhattearter øget fra under 100 danske arter (i skrivende stund angivet som 65 på Wikipedia) til over 300 arter, fortæller Jacob Heilmann-Clausen.

Toppen af det svampede isbjerg

At der pludselig registreres så mange nye arter handler dog ikke kun om, at det vælter ind over grænsen med fremmede svampesporer, eller at man ikke har kigget godt nok efter i skovbunden.

Det handler også om teknologiske fremskridt. For mens man tidligere artsbestemte ved hjælp af blandt andet svampenes form og levevis, er man begyndt at analysere deres DNA.

»Tidligere kiggede man på morfologiske forskelle. Hvis svampene adskilte sig ved to forskellige, uafhængige faktorer, så var der tale om to forskellige arter,« forklarer Jacob Heilmann-Clausen.

»Men fra 2018 begyndte vi at DNA-sekventere vanskelige svampefund i Danmarks Svampeatlas. Og der kunne vi tydeligt se, at mange forskellige arter lignede hinanden så meget, at de ikke kunne adskilles med den gamle metode. Rigtig mange af de nye artsbestemmelser er sket i den periode.«

Han mener i øvrigt, at vi kun har set toppen af isbjerget, når det handler om at kunne registrere flere svampearter i Danmarks natur:

»Indtil videre har vi kunnet tilføje 1.000 nye arter ved hjælp af DNA-sekventering. Men jeg tror snildt, at det tal kunne nå langt højere op, hvis vi fortsatte på samme niveau.«

Bogen Danmarks Basidiesvampe er dog det foreløbige punktum for sekvensering i Danmarks Svampeatlas.

I stedet er den nu 54-årige lektor gået fra at sidde som dreng og drømme om at finde nye arter på sit værelse til at lede det internationale projekt FunDive om svampediversitet på tværs af 18 europæiske lande:

Vil jeg som privatperson kunne gå ud i skoven og opdage en ny art?

»I princippet, ja. Nu har vi jo afsluttet Danmarks Svampeatlas, men vi (Københavns Universitet, red.) er faktisk med i et nyt projekt, som man kan sende svampeprøver ind til. Så der kan du måske bidrage til at registrere helt nye svampearter i Danmark og resten af Europa, men kun inden for bestemte svampegrupper,« svarer Jacob Heilmann-Clausen, der er officiel koordinator for det såkaldte Biodiversa+-projekt.