Professor: Naturen blev det tredje hjul i ny grøn aftale

»Aftalen er langt fra god nok for klimaet, og den er skod for naturen. Havde man tænkt på biodiversiteten, havde aftalen set helt anderledes ud.«

Sådan lyder professor i biodiversitet på Københavns Universitet Carsten Rahbeks vurdering af den historiske grønne trepartsaftale, der blev indgået af regeringspartierne i juni 2024.

Carsten Rahbek er centerleder for Center for Makroøkologi, Evolution og Klima og har forsket i biodiversitet i en lille menneskealder.

Aftalen er målrettet landbruget og fokuserer på kvælstof- og CO₂-reduktion, men den har store konsekvenser for den danske natur.

Skal aftalen have en positiv effekt på naturen og biodiversiteten, skal de nye skovområder, som aftalen lover, være store, sammenhængende og urørte, forklarer Carsten Rahbek.

Videnskab.dk's Forskerne formidler-redaktion har spurgt en række forskere om, hvad vi bør tænke over, og hvordan vi børe gøre, når aftalen skal føres ud i livet.

I denne artikel får du professor Carsten Rahbeks bud på, hvad mulighederne – og risiciene – er.

Intet i aftalen sikrer, at den får værdi for biodiversiteten

Videnskab.dk: Hvad var din umiddelbare reaktion, da du læste om indholdet i aftalen?

Aftalen er langt fra god nok for klimaet, og den er skod for naturen. Havde man tænkt på biodiversiteten, havde aftalen set helt anderledes ud.

Fokus har været at finde en klimaløsning som også landbruget kunne leve med, og det er lykkes.

Næringsstofferne i vores lavvandede kystområder har virkelig været i fokus, og det er en god aftale på det punkt, men derudover har natur og biodiversitet ikke fyldt meget i debatten eller i selve aftalen.

Natur og biodiversitet er mere en lyrik man har klistret på aftalen – det tredje hjul.

At udtage lavbundsjorde for at reducere næringsstofudledning til havene og lave skov, der kan optage CO2, betyder ikke, at der er tænkt på natur og biodiversitet.

For eksempel skal der skabes 250.000 hektar skov, hvoraf 100.000 hektarer skal være urørt skov.

Det efterlader 150.000 hektar til produktionsskov, hvor man dyrker træer og bruger dem til blandt andet tømmer, og den type skov har ingen værdi for biodiversiteten.

Så den her aftale erstatter dybest set en kornmark med en bøgemark.

Den urørte skov kan få en biodiversitetsværdi, men der er intet i aftalen, der sikrer, at det sker. Det kræver nemlig, at vi placerer den urørte skov rigtigt.

Bliver den lagt som små områder på en mark bag en kirke eller et villakvarter, eller isoleret omgivet af landbrugsjord, giver det basalt set intet.

For at give effekt skal det i stedet ligge i forlængelse af eksisterende naturområder, så arealerne bliver store nok til, at økosystemerne og de naturlige processer kan virke, og arterne kan have levedygtige bestande.

Skov er ikke bare skov

Videnskab.dk: Aftalen indebærer 390.000 hektar mere skov samlet (herunder urørt skov, ny skov og lavbundsjorde mm) frem mod 2045 – hvad tænker du om, at der fokuseres på skov, og ikke natur generelt?

Danmark ville fra naturens hånd være et skovland, hvis vi mennesker ikke havde fældet den, og vi ikke havde så meget landbrug. Langt de fleste arter i Danmark (også de truede) ville leve i store skovlandskaber.

Vi har hidtil fokuseret på våde områder og strandenge i agerlandet, så på den måde er et fokus på skov fornuftigt, for vi mangler skov.

Men skov er ikke bare skov – det er et skovlandskab med tæt skov, mere åben skov, lysninger, vandløb og meget mere. Det er også her, de fleste arter i Danmark hører hjemme.

Sagen er bare, at aftalen lægger op til 150.000 hektar produktionsskov, og selvom det har en klimagevinst, så har det som nævnt ingen biodiversitetsværdi.

Klimaskovfonden har lagt beregninger ud der viser, at klimagevinsten er lige så stor ved produktionsskov som ved naturlig opvækstet urørt skov, så aftalens overvægt af produktionsskov er præget af et hensyn til skoverhvervet.

De har en stærk lobby og en stærk fortælling om, at produktionsskov er bedre til at lagre CO₂ end urørt skov, og at vi får et enormt behov for træ om 80 år.

Men jeg synes, det er relevant at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi skal lave produktionsskov i Danmark. Det træ, vi kan fælde om 80 år, ved vi i slet ikke, om vi har behov for til den tid.

Det er ligesom dengang, hvor vi plantede en masse egetræer på Sjælland, efter at englænderne bombarderede vores flåde i Slaget på Reden i 1801.

For nogle år siden var der en vittig skovfoged, som skrev til kongehuset, at nu er kongens flådetræ klar til at blive fældet og lavet til skibe.

Prøv at gå 80 år tilbage i tiden og forudse, at verden ville se ud som den gør i dag – det ville vi ikke kunne. Så hvordan kan vi vide at der bliver behov for produktionstræ om 80 år?

Prioritér store sammenhængende områder

Videnskab.dk: Hvad synes du, man bør fokusere på, når man går i gang med at realisere aftalen? Hvilken type skov bør man prioritere?

Vi har en række alvorlige kriser i øjeblikket: Grundvandskrise, ekstrem nedbør, mangel på CO₂-lagring og en biodiversitetskrise.

Urørt skov leverer på alle fire ting her og nu. Produktionsskov leverer ikke natur og vandopsamling, det lever på CO₂-lagning og i begrænset omfang på grundvandsdannelse.

Danmark er samtidig det EU-land med mindst beskyttet natur og hvor naturen har det værst.

Vi har ifølge Biodiversitetsrådets analyser kun lidt over 2 procents beskyttet natur, der lever op til EU’s biodiversitetskriterier.

Og af den natur, som vi har, lever kun 6 procent op til god tilstand ifølge Danmarks officielle indberetning til EU.

I forhold til biodiversitet, så har vi i EU forpligtet os til at sikre 30 procent beskyttet natur som gennemsnit i Europa, og alle lande skal bidrage.

Biodiversitetsrådet har konkluderet, at der ikke er nogen grunde til at Danmark ikke skulle kunne bidrage på niveau med gennemsnittet på 30 procent.

Her ville meget mere urørt skov være et nødvendigt bidrag, men det virker som om, at kravet om urørt skov er skrevet ind som en sekundær prioritet.

De 100.000 hektar urørt skov ville bidrage med lidt mere end to procent op mod 30 procents-målsætningen.

Hvis vi vil sikre biodiversitet i Danmark, skal vi have biologisk realisme ind i planerne, og det handler om at prioritere at skabe store sammenhængende områder med vild og urørt natur og skov.

Et par hektar er ikke nok

Videnskab.dk: I jeres nye rapport skriver I, at vi helst skal have naturområder på over 500 hektar per skovareal. Hvorfor er det vigtigt, at områderne bliver store og sammenhængende?

For at natur kan eksistere og fungere, skal der være store og sammenhængende områder – det er en præmis, som vi fagligt har kendt og erkendt i mange, mange år.

Men i Danmark har vi en lang stolt og tradition for at lave alt muligt småtteri, og så undrer vi os ti år efter over, at det ikke havde nogen effekt, og biodiversiteten forsat går tilbage.

Hvis vi skal have levedygtige bestande, skal de være på minimum 5.000 individer, og her er en blomsterkumme eller et frimærke af natur på nogle hektar altså ikke nok.

Biodiversitetsrådet siger, at arealerne bør være mindst 1.000 hektar, og helst over 5.000 hektar.

I vores analyse har vi lagt til grund, at alle områder skal være minimum 500 hektar, og for at skabe områder i hele Danmark, så bør nye naturområder lægges i forlængelse af allerede eksisterende skov og natur.

På den måde bør det også være realistisk at opnå områder på 500 hektar.

Vi har lavet et kort over, hvor vi kunne skabe større sammenhængende skov, og hvor vi ville få en biodiversitetseffekt.

Det kan man jo bruge, når aftalen skal implementeres som en rettesnor til naturtiltagene.

Gør man det, kan aftalen godt give en positiv effekt, og vi har allerede fået en del respons fra kommunerne, der sidder med planlægningen og gerne vil bruge vores kort til netop det – og det er positivt.

Vores rapport viser faktisk også, at størstedelen af de kvælstofrige lavbundsarealer, som man planlægger at udtage, ikke vil få en naturværdi.

De kan være vigtige i forhold til at reducere udledning af næringsstoffer til den kystnære vand, og det er godt for naturen her, men for biodiversiteten på land er de ikke interessante.

Hvis man placerer de nye skovområder rigtigt i forlængelse af eksisterende naturområder, og ikke bare rundt på tidligere landbrugsjord, så ville det kunne få effekt.

Desværre er der ikke rettesnore i aftalen om, hvordan tingene skal implementeres for at øge biodiversiteten. Her er det primært hensynet til produktion, kvælstofudledning og klima, som er i fokus.

Og det er fint nok, men med relativt få retningslinjer til hvilke områder, der udvælges, så ville man også kunne få biodiversitet på land med.

Behov for hurtig implementering

Videnskab.dk: Er der noget, aftalen burde have indeholdt, som er overset i forhold til klima, miljø og/eller biodiversitet?

Vi har en udfordring med, at vi gør tingene uendeligt langsomt.

Aftalen indeholder gode tiltag, som kan give positive forandringer. Men meget er delmål i 2030 og 2040, og de sidste tiltag skal først være lavet i 2050.

Flere af disse deadlines er senere end deadlines for de EU-aftaler, vi er med i. Det kan undre.

Erfaringen viser, at vi er et af de lande, der implementerer langsomt. Eksempelvis er vi ikke i nærheden af at have indfriet EU’s vandrammedirektiv.

Jeg siger ikke, det er nemt at implementere hurtigt, men det er der behov for. Og der står jo ikke i aftalen, at vi ikke må gøre det hurtigere.

Så hvis vi tager den positive kasket på, så kan man sige, at bare fordi der står, at skovrejsning skal være færdig i 2045, så betyder det ikke, at vi ikke må have lavet 80 procent inden 2030.

Carsten Rahbek er blevet interviewet af Lea Pilsborg.