Der er så meget ‘tempo på’, at selv smalltalken er en anelse ‘upbeat’, når pandemiforsker Lone Simonsen slynger sine betragtninger ud i telefonen.
»Ja, er du gal,« svarer hun bekræftende, da hun bliver spurgt, om hun (stadig) har travlt.
»Lige nu ser jeg meget på det internationale billede, især Indien og den nye indiske variant,« indskyder hun og gentager: »Den kan jeg ikke lide,«, inden hun tilføjer, at hun ellers i øjeblikket bruger meget tid og energi på at få forskningen i sit nye RUC-center PandemiX op at køre.
Og så er der selvfølgelig pressen og politikerne. Dem taler Corona-Lone - som, skæbnen ville, er blevet hendes kælenavn - også jævnligt med.
Corona-året har været specielt for os alle. Isolation, hjemmearbejde, nedlukninger og afstand har skabt en følelse af, at hele verden momentvis er gået i stå.
Men hos pandemiforsker Lone Simonsen fra Roskilde Universitet har det været lige omvendt. Hun har »aldrig arbejdet så meget i sit liv«, som hun har gjort det seneste år.
Forskningen har skullet balanceres med rådgivning i regeringens ekspertgruppe og formidling af et emne, hvor hun med sit særlige forskningsfokus på pandemier er en af de få eksperter af sin slags i landet.
Sommetider har hun helt bogstaveligt »fået røde ører« af at tale så meget i telefon med pressen. Nu honoreres den sveddrivende formidlingsindsats så med en pris.
Lone Simonsen bliver nemlig - det er netop annonceret - dette års modtager af den årlige Forskningskommunikationspris 2021, der uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og prisen, den varmer, fortæller pandemiforskeren:
»Det er helt fantastisk. Det er kæmpestort. Jeg er virkelig, virkelig glad for den,« fastslår hun.
Føler, jeg har bidraget, inden jeg en dag trækker mig tilbage
Efter mere end 25 år som forsker i USA, vendte Lone Simonsen for 6 år siden tilbage til Danmark - først på Københavns Universitet og siden Roskilde Universitet, hvor hun i dag er professor i folkesundhedsvidenskab.
I USA var hun, foruden at være professor på George Washington University, forbi Centers for Disease Control and Prevention (CDC) - den amerikanske pendant til Statens Seruminstitut - Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og senere det amerikanske National Institute of Health (NIH).
Lone Simonsen har med andre ord været hele vejen rundt hos de vigtigste internationale organisationer indenfor folkesundhed og epidemiologi. Derfor var det også med en erkendelse af - og det gik jo nok, tænkte hun - at hun ville være lidt mere anonym, da hun vendte tilbage til Danmark.
»Mit forskningsfelt har aldrig været så stort i Danmark eller Skandinavien generelt. Det har været stort i USA og Storbritannien,« forklarer Lone Simonsen, der også måtte til USA for at skrive sin ph.d. i populationsgenetik, der var færdig i 1992.
Den anonyme forskertilværelse blev hun imidlertid revet ud af, da den skæbnesvangre coronavirus gjorde sit indtog sidste år. En lille, uvidenskabelig stikprøveundersøgelse:
Fra december 2019 til og med april 2021 har Lone Simonsen ifølge medieovervågningsselskabet Infomedia været nævnt 2.100 gange i diverse danske medier.
Fra november 2019 og små 4 år bagud var det omkring 35 gange.
»Pludselig stod jeg i orkanens øje. Da virussen så småt begyndte at sprede sig fra land til land, var jeg nærmest inviteret ind i P1 Orientering hver dag,« husker Lone Simonsen, der, når hun ser tilbage på sin egen rolle i det forgangne år, bliver en anelse følelsesladet:
»Det er lidt en kliche, men jeg føler jo et eller andet sted, at jeg, fordi jeg har været så meget i medierne, har fået så meget taletid og blevet inviteret ind i regeringens ekspertgruppe, har gjort et ordentligt bidrag til Danmark, at det har betydet noget, at jeg var her, inden jeg på et tidspunkt trækker mig tilbage. Og det er en rar følelse.«
Pressen var gået hjem
Lone Simonsen endte selvfølgelig i orkanens øje, fordi hendes faglighed som pandemiforsker dikterede det og tvang hende derind, men hun er også selv aktivt sprunget direkte ind i offentlighedens hvirvelvind for at formidle sin viden.
Hun er formentlig den eneste danske forsker, der har haft sit eget corona-medie. Sammen med journalist Asger Juhl dannede Lone Simonsen værtspar på corona-mediet ‘Den Uafhængige Coronaupdate’, der sendte næsten dagligt gennem foråret.
»Det startede faktisk med, at jeg mødte Asger Juhl på P1. Vi snakkede sammen, og vi havde en fornemmelse - i begyndelsen af pandemien især - af, at pressen var gået hjem. Vi syntes ikke, at det blev taget alvorligt nok,« siger Lone Simonsen og fortsætter:
»Der blev ikke nørdet nok igennem. Det fik vi så mulighed for at gøre næsten hver dag, hvor vi tog ét emne op og nørdede det igennem, gerne med en anden besøgende forsker eller et internationalt corona-vidne. Egentlig ville vi bare gerne starte en konversation og øge forståelsen for tallene og situationen.«
Senere på året producerede makkerparret også en række tv-programmer til DR om historiske pandemier, og »det var lidt hårdere, end jeg havde regnet med,« husker Lone Simonsen.
Prøver at være ærlig
Formidlingen har trukket tænder ud, og Lone Simonsen har aldrig snakket og formidlet så meget, som hun har gjort under corona.
Men selvom det har været hårdt, har hun aldrig været derude, hvor hun ikke kunne bunde, og, selvom hun sammen med en mindre hær af andre corona-forskere har været rigtig meget i medierne, føler hun ikke, at hun har talt over sig som ekspert.
»Først og fremmest tager jeg rollen som formidler meget alvorligt. Det er en vigtig del af mit arbejde, og jeg gør det vældig gerne. Samtidig har jeg forsket i pandemier i næsten 30 år, så jeg har følt mig godt klædt på,« siger hun.
Har du nogle regler eller principper, som du formidler efter?
»Det har jeg ikke som sådan. Men jeg prøver altid at være ærlig. Jeg prøver ikke at kloge mig på noget, som jeg ikke ved noget om. Så sender jeg hellere folk videre. Desuden prøver jeg altid at gøre det meget klart, hvis der er en usikkerhed i vores viden, eller det, jeg selv siger, og det føler jeg egentlig, at der er blevet taget godt imod.«
Hvad har du lært om forskningsformidling gennem pandemien?
»For mig virker det godt at tænke på det som et samarbejde, når man taler med pressen. De kommer med deres faglighed, og jeg kommer med min, og så kan man sammen skabe en helvedes god og vigtig historie. Jeg har også flere gange oplevet, at journalister har beriget mig med deres viden. Når samarbejdet på den måde går op i en højere enhed, så er det stærk tobak.«
Dækningen har været enormt personlig
Én ting er dog at være meget i medierne, en anden ting er måden, man er i medierne på. Her har pandemien også budt på en række helt nye erfaringer for Lone Simonsen.
»Det, der har været mest anderledes, og det har overrasket mig en del, er, at dækningen har været meget personlig. Jeg har ikke bare været en anonym nørdeekspert, som jeg har været tidligere, men der har også været stor interesse for min person.«
Hun nævner eksempelvis, at hun blevet interviewet til livsstilsmagasiner som Alt for Damerne og Femina, hvor hun også var nomineret til en pris som »årets kloge kone«, som Lone Simonsen selv formulerer det. En pris, Mette Frederiksen i øvrigt vandt.
Pandemien er dog også blevet personlig for en række andre forskere på en helt anden og mere ubehagelig måde. Flere medier har således kunnet fortælle, hvordan mange af landets corona-eksperter er blevet mødt med trusler og hademails. Det er Lone Simonsen gået næsten fri af.
»Jeg har fået lidt sure mails, men jeg har ikke fået deciderede trusler. Til gengæld har jeg fået rigtig mange søde mails fra folk, der på en eller anden måde føler, at jeg har hjulpet dem med at forstå, hvad vi stod i med COVID.«
Fra ‘afviger’ til millionregn
Lone Simonsen var også en af de få eksperter, der var tidligt ude og råbe vagt i gevær, da vi hørte om den ‘mystiske’ virus fra Kina, og den spredte sig fra Kina først i Iran og siden i Italien.
Allerede på et tidligt stadie mente hun, at coronavirussen ville sprede sig og blive til en pandemi. Det var de færreste - inklusive Statens Seruminstitut og WHO - der havde spået om dette.
»På den måde var jeg jo lidt af en afviger i begyndelsen,« siger hun og griner lidt i telefonen.
Særligt afvigende er Lone Simonsen - og ikke mindst hendes forskningsfelt - ikke længere.
Faktisk har hun det seneste år fået hevet hele 21 millioner kroner hjem til fremtidig forskning i pandemier. 10 millioner fra Carlsbergfondet og 11 millioner fra NordForsk til et fælles nordisk pandemi-projekt, som Lone Simonsen skal lede.
Projekterne skal sikre os, at vi forstår fænomenet pandemier bedre og dermed bliver mere beredte på at håndtere fremtidige pandemier.
