»Chokerende« og »alvorlig« FN-rapport: Verdens migrerende dyr er i stor risiko for global udryddelse

Fra pukkelhvaler og hvidhajer til elefanter og trækfugle.

Milliarder af dyr foretager migrationsrejser hvert år. På land, i floder, i oceaner, og i himlen krydser de nationale grænser og kontinenter og rejser tusinder af kilometer på tværs af verden for at jage føde og yngle.

Men de har fået sværere ved at migrere.

Det viser FN-rapporten ‘State of the World’s Migratory Species’, der af FN selv præsenteres som »chokerende«. Rapporten kommer som optakt til et FN biodiversitets-topmøde om beskyttelse af dyreliv.

»Det er alvorligt,« fastslår Jens-Christian Svenning, der professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og forsker i biodiversitet, overfor Videnskab.dk.

Rapporten er den første af sin slags, der så omfattende ser på tilstanden for migrerende dyr over hele verden, deres største trusler og mulige løsninger for at redde dem.

Og det har en stor værdi, selvom resultaterne ikke overrasker, påpeger Jens-Christian Svenning:

»Der er en tendens til, at forskere og andre eksperter arbejder med enten fisk, fugle eller pattedyr, og så kan viden jo blive lidt fragmenteret. Så det er nyttigt, at de under FN’s Miljøprogram samler de mest opdaterede data på alle områder,« siger han.

Næsten halvdelen af de migrerende dyr er i befolkningsfald. Mere end en femtedel er truet af udryddelse.

Påvirker økosystemet

De migrerende dyr har en vigtig funktion for økosystemerne. Derfor er det ikke bare ligegyldigt, om de findes eller ej.

»Al biodiversitet, også andre arter, er udviklet, hvor der var masser af migration på spil. Mister vi de migrerende dyr, er der andre arter, der får dårligere livsvilkår,« siger Jens-Christian Svenning.

De migrerende dyr spiller for eksempel en vigtig rolle i de naturlige økosystemer ved at transportere afgørende næringsstoffer, sprede planters frø, forme vegetationen og som fødegrundlag for mange andre arter, for eksempel fisk og gribbe.

»De her dyr er både fantastisk biodiversitet i sig selv og samtidigt vigtige, fordi de binder tingene sammen,« siger Jens-Christian Svenning og uddyber:

»For eksempel viser undersøgelser, hvordan migrerende laks i vandløb i vest-Nordamerika, fertiliserer skoven, fordi de bliver fanget af bjørne, som leverer afføring i skoven, og på den måde kommer næringsstoffer fra havet opstrøms og ind i økosystemet. Den transport er nærmest kun via dyr.«

Frygteligt for fiskene

Ifølge rapporten ser det netop værst ud for fiskene.

Næsten alle fisk, der er på den såkaldte CMS-liste, er truet af udryddelse - inklusiv træk-hajer, rokker og stør. CMS står for ‘Konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr’.

»På landjorden går det heller ikke godt, men det er mere katastrofalt i vandet,« siger Jens-Christian Svenning.

»Det er formentlig fisk i vandløb, der har det største problem, fordi de har meget lidt fleksibilitet. Vandløb er i sagens natur snævert, og så har vi det med at lave spærringer for at skabe vandenergi, og de kan jo ikke bare lige svømme til siden,« siger han og tilføjer:

»Det er katastrofalt, for så stopper vi fisk fra at kunne migrere. Der er eksempler fra Yangtze-floden i Kina, hvor verdens mindste floddelfin levede, den formentlig sidste af sin slags, men den blev udryddet i 2002.«

Serengeti-økosystemet er under pres

Men selvom det står frygteligt til for fiskene, ser det også slemt ud for andre arter.

Værd at nævne er også Serengeti-økosystemet, som Jens-Christian Svenning selv har forsket i.

I en Videnskab.dk-artikel har professoren tidligere fortalt, at savannens dyr bliver afskåret adgang til vand og mad på grund af de lokales mange hegn.

»Det er et område, hvor migrationer er truet af ekspansion fra landbrug, bebyggelse, veje og hegn. Det har negativ påvirkning på de vigtigste migrerende dyr - gnuer og zebraer - der er enormt vigtige for økosystemet.«

»Når bestande går tilbage, påvirker det andre dyr negativt i systemet: blandt andet geparder, løver og afrikanske vildhunde. Det er én af de største tilbageværende migrationer af større dyr, vi har i verden, men den er løbende under pres,« siger han.

Dyrene kræver store arealer og er derfor nogle af de mest besværlige at sikre:

»Det er meget nemmere med arter, man kan bevare på små arealer rundt omkring. Men hvis vi virkelig skal imødegå biodiversitetskrisen, kan man ikke gøre det med små pletter her og der. Der er brug for store arealer, der på en funktionel måde er sammenhængende,« forklarer Jens-Christian Svenning.

Skyldes os, mennesker

Ifølge rapporten er der flere årsager til, at det går så skidt for migrerende dyr. Blandt dem er jagt og overfiskeri.

Men de to største trusler er overudnyttelse og tab af levesteder - blandt andet på grund af aktiviteter som landbrug og udvidelse af transport- og energiinfrastruktur.

»Det er kun menneskelig aktivitet, der er skyld i det,« slår Jens-Christian Svenning fast og uddyber:

»Det største problem for de migrerende dyr er måden, vi bruger landskaberne på, for eksempel ved at bygge dæmninger. Menneskeskabte arealer er svære at bevæge sig rundt i, for dyr kan ikke komme gennem byer, over veje og store marker. Det er et generelt problem i hele verden.«

Mange steder mangler beskyttelse

Derfor kan en løsning være at blive bedre til at beskytte de steder, migrerende dyr bevæger sig - og herunder designe infrastrukturen, så den hæmmer migrationerne mindst muligt.

Det er vi slet ikke gode nok til i dag, viser rapporten. Næsten 10.000 af verdens største biodiversitetsområder er vigtige for de migrerende dyr, men lidt over halvdelen er hverken beskyttede eller fredede.

»Det vigtigste er, at vi som samfund tænker ind i vores landskabsplanlægning, at vi ikke spærrer for de her dyr og deres måde at leve på,« siger Jens-Christian Svenning.