Hvert år dør millioner af skildpadder, fugle og havpattedyr som delfiner og søløver i fiskenet eller for enden af en fiskeline. De er, hvad man kalder bifangst, og bliver smidt døde ud over rælingen på båden igen.
Nogle af de fangede arter er truede, mens andre er nøglearter i deres respektive økosystemer. Bifangst er således en stor trussel mod både de enkelte arters overlevelse og mod økosystemer som helhed.
Nu har forskere for første gang kortlagt problemet globalt. Det har de gjort, for at politikere og beslutningstagere kan se, hvor stort problemet er i sin helhed, og gøre noget ved det.
Det fortæller studiets danske islæt:
»Biologer har længe vidst, at bifangst er et stort problem. Tager man ud til den enkelte fisker, vil han måske sige, at han årligt fanger en and eller to og måske en skildpadde, hvilket jo ikke lyder af meget. Men når vi lægger tallene sammen for alle fiskerne i hele verden, kommer vi op på nogle meget foruroligende tal, som samlet set ikke har været tilgængelige for offentligheden før nu,« fortæller havbiolog ved DHI, Hørsholm, Ramunas Zydelis, der har bidraget til det nye studie med sin ekspertviden om havfugle.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Fiskeri koster én million fugleliv om året
I studiet har forskerne indsamlet data fra flere hundrede studier, der kortlægger individuelle fiskemetoders indvirkning på specifikke arter i givne områder.
\ Fakta
Fiskeri er ifølge det nye studie den største trussel mod følgende truede dyrearter: Læderhavskildpadder, albatrosser, søløver, golfmarsvin og visse arter af delfiner. Desuden er fiskeri en stor trussel mod økosystemer som helhed.
Når store rovdyr forsvinder ud af økosystemer, kan andre arter vinde frem, hvilket forskyder økosystemernes balance. Det eksempelvis med læderhavskildpadder, der lever næsten udelukkende af gopler.
Tabet af skildpadder har de seneste mange år ledt til en eksplosiv stigning i antallet af gopler, inklusivt gopler, der er farlige for mennesker.
Samlet set danner de indsamlede studier et billede af, hvilke fiskemetoder, der er skyld i flest bifangster for individuelle dyrearter i forskellige regioner.
Det kan for eksempel være brugen af langliner (lange fiskeliner med en masse fiskekroge på), der er en massiv trussel mod albatrosser ud for kysterne i Sydamerika.
Langliner har blandt andet været medvirkende til, at 19 ud af 21 albatrosarter i dag er truede og på randen til at uddø.
Ramunas Zydelis fortæller, at langliner alene er skyld i, at 320.000 havfugle dør om året, mens den anden store synder ’gællenet’ utilsigtet fanger hele 400.000 fugle om året. Begge tal er konservative.
»At gætte på, at sidefangst er skyld i 1.000.000 døde havfugle om året, er nok ikke helt ved siden af. Resultatet er desværre ikke et chok, men det er stadig nogle svimlende høje tal,« fortæller Ramunas Zydelis.
Albatrossen i bedring
Ramunas Zydelis håber på, at det nye studie kan være med til at visualisere og øge fokus omkring bifangster, så der fremover kan blive lavet tiltag, som reducerer de voldsomme tal.
Når det gælder albatrossen, kan fiskere eksempelvis ændre drastisk på truslen ved selv at lave små tiltag, der kan redde mange albatrosliv.
Når albatrosserne dør på langlinerne skyldes det, at de følger efter fiskebådene og snupper maddingen – med krog og det hele – når linen bliver kaster over bord.
De tunge liner trækker herefter albatrosserne ned til druknedøden.
Ved at fiskerne bruger ekstra vægte til at få linerne til at synke hurtigere og bruger farverige materialer på liner bag bådene til at skræmme albatrosserne væk, kan man reducere dødstallet for albatrosser med 90 procent, fortæller Ramunas Zydelis.
»Det er en simpel metode til at reducere dødstallet, men det skal gøre lokalt sammen med fiskerne. Det gør man allerede nu med albatrossen, hvilket ser ud til at vende tendensen. Men der er mange andre arter, der er truede, og man skal hele tiden passe på, at man ikke skubber problemet videre fra én art til en anden, når man får fiskerne til at ændre på deres fiskemetoder,« siger Ramunas Zydelis.
Forsker: Det er godt at få samlet data
Ifølge professor i biodiversitet ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Jens-Christian Svenning, der ikke selv har deltaget i det nye studie, er det godt, at man i studiet får samlet data for bifangster.
På den måde kan man lettere danne sig et overblik over problemets størrelse, selvom det ikke i sig selv er en garanti for, at nogle vil gøre noget ved det.
»Studiet viser, at problemet er globalt. Det overrasker mig ikke, men det er godt at få tal på bordet, så man har mulighed for at gøre noget ved problemet.«
»Studiet revolutionerer ikke noget, men det er da en start at få nogle tal på problemet og få klargjort, hvor i verden og med hvilke dyr, problemet er størst,« udtaler Jens-Christian Svenning.
