Blåmuslinger kan redde de danske fjorde fra iltsvind

Blåmuslinger ses tit i ledtog med hvidvin og pomfritter, men de blå skaldyr har mere at byde på.De kan nemlig rense havet for kvælstof ved at spise de mange alger, der er skurken bag iltsvind.

Forskere har i et forsøg med 1.100 ton blåmuslinger på 18 hektar af Skive Fjord fundet ud af, at skaldyret kan redde fjorden fra iltsvind, fordi de spiser alger, som blandt andet vokser af kvælstofudledningen fra landbruget.

»Det overraskede mig, at muslingerne var så effektive i forhold til at fjerne kvælstoffet i Skive Fjord. Og hvis vi efterfølgende kan sælge muslingerne, så falder prisen på den her løsning markant,« siger Jens Kjerulf Petersen, der er professor på Dansk Skaldyrcenter, der hører under Danmarks Tekniske Universitet.

Han er leder af projektet, som er udført i samarbejde med Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og tre udenlandske forskningsinstitutioner og et dansk rådgivningsfirma. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Marine Pollution Bulletin.

Ti gange så stor effekt

Idéen med muslingeprojektet, MuMiHus, i Skive Fjord har fra begyndelsen været, at forskerne ville finde en måde til at få det forurenende kvælstof (se faktaboks) fragtet fra vand til land.

Udledningen af kvælstof fra blandt andet landbruget har gennem årtier været udsat for kritik, fordi det kan føre til iltsvind i havene. For nyligt viste et nyt dansk studie, at Østersøen lider under det værste iltsvind i 100 år.

Forskerne satte derfor 90 kilometer liner ud i fjorden på et opdrætsanlæg, hvor blåmuslingerne sad fast på linerne. Her sad de i knapt et år og tyggede sig igennem de rigelige mængder alger i vandet, der var fremprovokeret af kvælstofudslippet fra landbruget.

Efter et lille års tid kunne forskerne ’høste’ muslingerne og se, at algekoncentrationen var faldet, og at vandet samtidig var blevet klarere.

»I Skive Fjord havde vi 18 hektar med muslingefarme, og i et ti gange så stort areal kunne vi se en generel forbedret klarhed i vandet kun ved hjælp af muslingerne,« siger Karen Timmermann, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Hun har blandt andet udformet nogle af miljømodellerne, som forskerne har brugt.

Muslinger kan erstatte soja

For at de blå skaldyr kan blive virkelig effektive, skal de kunne anvendes, efter de har filtreret litervis af fjordvand og spist uanede mængder alger. Forskerne bag projektet forestiller sig, at landmændene kan få gavn af muslingerne.

»Miljømuslinger, som vi kalder dem, er ikke alle sammen store nok til at blive spist af os, men de indeholder en række værdifulde proteiner, der er en velegnet for husdyr. Det kan betyde, at vi ikke behøver at importere så meget soja eller protein fra andre kilder,« siger Jens Kjerulf Petersen.

Muslingerne kan ikke forhindre, at der kommer kvælstof i de indre farvande, men de kan hjælpe med at bringe kvælstoffet tilbage på land.

»Vi kan ikke undgå at tabe næringssalte fra land til vand, men ved at høste muslingerne og bringe dem ind i landbruget, så har vi lukket en del af kvælstof-cirklen,« siger Karen Timmermann.

De kan ikke redde fjordene alene

De 1.100 ton blåmuslinger, som forskerne brugt til projektet, fyldte en del i fjorden, og de kan faktisk også gøre skade på bunden, hvis man ikke bruger dem med omtanke.

Placeringen skal derfor planlægges nøje, og så har man et effektivt middel til at fjerne næringsstoffer, mener seniorrådgiver Per Dolmer fra Orbicon, der rådgiver i blandt andet miljø.

»Skive Fjord er så belastet af kvælstofudledningen i forvejen, at det ikke gør en væsentlig forskel, at bunden får lidt ekstra næringsstoffer fra muslingerne, men man skal være lidt forsigtig hvis man vil overføre projektet til andre fjorde, hvor de måske kan være en belastning,« siger Per Dolmer, der er seniorrådgiver og selv arbejder på et lignende muslingeprojekt ved Hjarnø i Horsens Fjord.

Muslingerne kan ikke løse problemerne med miljøtilstanden alene, påpeger Karen Timmermann.

»Skulle man alene bruge miljømuslingerne til at opnå en god økologisk tilstand i for eksempel Limfjorden, viser beregningerne ganske vist, at man kun skal bruge seks – syv procent af fjordens areal til at dyrke muslinger. Men muslingerne kan af andre årsager ikke stå alene som virkemiddel, fordi der jo også er problemer med for mange næringsstoffer i søer, åer og grundvand,« siger hun.

Kvælstof fra flere årtier

Politisk set bliver det løbende diskuteret, hvordan kvælstofudledningen kan reguleres. Og alle tre forskere er enige om, at blåmuslingerne kan være en hjælpende hånd til at komme af med de farlige mængder kvælstof i de indre farvande.

»Alle indsatser ligger i dag på land, fordi gyllen bliver spredt der, og den havner ikke kun i havet - den ryger også i grundvandet og åerne. Men i fjordene ligger der store mængder kvælstof og næringsstoffer fra årtiers overforbrug af gødning i det danske landbrug, og det kan muslingerne for eksempel fjerne,« fortæller Jens Kjerulf Petersen

Miljøindsatsen i dag er styret af EU’s vandrammedirektiv, der ser på vandets tilstand ud fra forskellige indikatorer, for eksempel vandets klarhed. Tidligere satte man sig nogle mål for at mindske tilførslen af kvælstof, fordi det får algerne til at vokse eksplosivt.

»Vandet som biologisk system er sådan set ligeglad med, hvor meget kvælstof, der er, men det reagerer hurtigt på mængden af planktonalger, og hvor nemt lyset kan trænge ned.«

»Klarheden er altså en bedre indikator for den biologiske tilstand, end mængden af kvælstof, når vi taler om effekten af muslingeproduktion. For muslingerne bidrager direkte til klarere vand,« siger Per Dolmer.