Når bævere bygger dæmninger, påvirker de ikke kun livet i vandet. De ændrer også naturen omkring floderne, og det viser sig at være en stor fordel for flagermus, som ellers er truede.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research på baggrund af et nyt studie.
Forskerne undersøgte to strækninger ved otte forskellige floder i Schweiz - en strækning med en bæverdæmning og en uden bæverpåvirkning.
Formålet var at finde ud af, hvordan bæverens byggeaktivitet påvirker dyr og økosystemer på land. Det er allerede velkendt, at fisk og andre vandlevende dyr nyder godt af bævere, men her ville forskerne se, om effekten også gælder flagermus.
Med mikrofoner, der opfangede flagermusenes ekkolokalisering (de lyde, de bruger til at orientere sig og fange insekter), fandt forskerne i gennemsnit fem flagermusarter ved bæverdamme mod fire i områder uden bævere. Ifølge pressemeddelelsen blev rødlistede flagermusarter (arter, der er truede) også oftere fundet flyvende ved bæverdamme.
\ Bæveren er tilbage
I det 19. århundrede var bævere udryddet i store dele af Europa, og der var kun få tusinde dyr tilbage. Takket være jagtforbud og genudsætningsprojekter er der nu mere end 1,4 millioner bævere i hele Europa, heraf ca. 4.900 i Schweiz.
Ved at dæmme op for vandløb og fælde træer, skaber bæverne levesteder og føde for mange andre dyr, især fisk og andre vandlevende organismer.
Kilde: Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research
Optagelserne viste desuden, at flagermusene jagede 2-3 gange oftere i bæverområderne end ved kontrolstrækningerne, skriver Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research.
Forskerne talte samtidig insekter lige over vandoverfladen og fandt flere af dem i områder med bævere. Det giver flagermusene mere føde, ifølge forskerne.
Samtidig viste vegetationsundersøgelser, at bæverområder havde en mere varieret, åben skovstruktur og flere døde, stående træer. Det gavner især truede arter som Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus), der sover under afskallet bark på sådan nogle træer.
»Jeg havde ikke forventet en så markant stigning i antallet af flagermus,« siger ph.d. og bæverforsker Valentin Moser om studiet ifølge pressemeddelelsen.
Det nationale schweiziske bævercenter arbejder nu på en rapport til regeringen om, hvordan bævere bedst kan indgå i fremtidige naturfredningsprogrammer, skriver Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research.
