Sådan skænker du det perfekte glas champagne
NYTÅRSCLASSIC: Hvis du vil have det bedste ud af din champagne, skal den være iskold og hældes på samme måde, som du skænker en fadøl: ned langs indersiden af glasset. Det viser fransk forskning.

Infrarøde, termografiske målinger af champagne skænket ved 4 grader Celsius (a) samt 18 grader Celsius (b). Billederne med rosa baggrund viser opløst CO2, der stiger op af glasset. (Foto: Journal of Agricultural and Food Chemistry)

Infrarøde, termografiske målinger af champagne skænket ved 4 grader Celsius (a) samt 18 grader Celsius (b). Billederne med rosa baggrund viser opløst CO2, der stiger op af glasset. (Foto: Journal of Agricultural and Food Chemistry)

Så skulle den være ganske sikker:

Hvis du vil have et glas champagne, som bevarer så meget af den originale smag og så mange af sine bobler som muligt, så skal du hælde den liflige drik ned langs indersiden af kanten i stedet for at pøse den ned i midten af glasset.

Det fastslår franske forskere efter en række analyser af forsøg med at hælde 100 ml champagne op i høje, aflange champagneglas.

Server så kold som muligt

Analyserne afslører, at det også hjælper at servere champagnen ved 4 grader frem for ved 12 eller 18 grader Celsius.

»Det er det første analytiske bevis på, at lave temperaturer forlænger drikkens kølighed og bidrager til at bibeholde bobler under hældningsprocessen,« lyder forskernes fine beskrivelse i en videnskabelig artikel, offentliggjort i tidsskriftet Journal of Agricultural And Food Chemistry.

Forskerne mener, at lave temperaturer er bedst, fordi både spredningen af CO2-molekyler i bobler og væske samt champagnens viskositet - hvor tykt den flyder - er påvirket af temperaturen.

Kold champagne holder på boblerne; varmere champagne mister dem.

Fundet blev bekræftet af infrarøde, termografiske målinger, som tydeligt viser, hvordan opløst CO2 vælter op af glas med varmere champagne (se grafikken til højre).

Bobler påvirker smag, duft og fornemmelse

Professor i kemisk fysik Gérard Liger-Belair og hans kolleger fra Universite de Reims har efterhånden lavet en lang række champagne-studier.

De bemærker, at små bobler er vigtige i champagne, fordi de er med til at overføre både smag, duft og følelse til munden og dermed påvirker hele oplevelsen af champagnen.

Du kan læse mange flere detaljer om studiet og mekanismerne bag champagnens bobler i den videnskabelige artikel, som er på engelsk og tilgængelig på nettet via linket herunder.

Og hvis du sidder med et sidste lille spørgsmål på læberne, kan dette måske være svaret: Bobler i f.eks. øl, sodavand og champagne er CO2, som er opløst i vand.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 29. december 2010.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk