Nu kan du designe dit eget kæledyr
Kunne du tænke dig at have Spirillen som kæledyr? Eller hvad med Garfield? En ny klinik gør brug af genteknologi, så du kan bestemme, præcis hvordan dit kæledyr skal se ud.

Har man altid drømt om at have kat, der lignede Garfield fuldstændig, så kan man nu realisere den ved at designe sit eget kæledyr hos Build-A-Pet. Billedet her er et konceptbillede til brug i reklamer. (Foto: Build-A-Pet)

På den nye ’Build-A-Pet’ klinik i Aarhus, kan man nu bestemme hvilken slags pels, hale eller kropstype, Fido skal have. De arbejder ud fra to forskellige dyr, hund og kat, som man kan designe helt ned i detaljen på størrelsen af ører og øjenfarve, fortæller biolog og zoolog Tobias Wang, der har været med til at starte klinikken op.

»Farver, kropsbygning og adfærd, det hele kan bestemmes igennem genetikken i dag, og hvorfor ikke lade folk få lige det kæledyr, der passer bedst til dem?« siger Tobias Wang, der nu skal til at sælge genmodificerede dyr til interesserede og kommende dyreejere.

Det hele startede med sorte mus og selvlysende katte

I Sydkorea skabte man i 2007 selvlysende katte gennem genetisk modificering. Dengang gjorde man det i forbindelse med et forskningsprojekt, hvor formålet i virkeligheden var at forske i AIDS hos katte, men den selvlysende sideeffekt satte gang i tanker hos de danske forskere.

»Når man kan lave katte selvlysende, så kan man selvfølgelig også lave dem gule, grønne eller lilla,« siger Tobias Wang, der forsker i dyrefysiologi ved Institut for Bioscience på Aarhus Universet.

I starten af 2008 arbejdede de danske forskere på at isolere genet, der styrer produktionen af melanin hos laboratoriemus. De ville forsøge at gøre hvide mus sorte. Det lykkedes, og der gik ikke længe, før de forsøgte sig med gener fra andre dyr og andre farver.

Dovne hunde og katte uden kløer

Senere i projektet blev forskerne dog interesserede i at ændre dyrenes adfærd. De ville skabe husdyr, hvis adfærd passer til den moderne levevis i storbyen. Det gik ud på at skabe hunde, der ikke krævede meget hundeluftning og katte uden kløer.

»Vi fandt efterhånden ud af, at vi kan så meget mere med det her. Hvorfor stoppe ved udseendet, når vi også kan ændre adfærden?« siger Tobias Wang.

Han afsluttede projektet sidste år på Aarhus Universitet, og han har nu indgået en aftale om at starte dyreklinikken op i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, som en måde at tjene penge hjem til universitetet på.

Genteknologi skaber sundere dyr end dyreavl

»Vi gør ikke noget, der kan gå ud over livskvaliteten hos dyrene. Vi holder os til at ændre æstetiske udtryk, men der skal ikke pilles ved noget, der kan give helbredsproblemer. Der har vi en klar etisk regel,« siger Tobias Wang.

Han mener, at det er sikrere end gamle avlsmetoder, hvor man ikke kan være ligeså præcis, når man skal bestemme udfaldet.

Tobias Wang, der står bag den nye klinik, mener, at genetisk modificering er mere forsvarligt end den dyreavl, der har foregået inden for eksempelvis racehunde.

Den uddøde frø Rheobatrachus silus skabte stor debat, da man for nylig klonede et foster i Australien. (Foto: ThinkQuest).

»Der er masser af hunderacer, der bliver født med snuder, de ikke kan trække vejret igennem, eller ben der er for korte, fordi de skal se ud på en bestemt måde, med genetisk modificering kan vi helt præcist bestemme udfaldet. Det kan man ikke være så sikker på, når man avler som i gamle dage,« siger han.

Tobias Wang understreger, at de på klinikken siger nej til for vilde krav fra dyreejerne.

I fremtiden kan du få forhistoriske husdyr

For nylig genskabte forskere fra Australien fosteret fra en uddød frø, der er speciel, fordi den føder sine unger gennem munden. Det skabte stor debat, om man kan tillade sig at genskabe uddøde dyr, der muligvis ikke er tilpasset nutiden. Forskerne fra Australien argumenterede dog med, at frøens evne til at mindske mængden af mavesyre kunne komme til gavn for medicin til mennesker.

Det næste skridt for klinikken i Aarhus er, at de også gerne vil skabe kloner af uddøde arter, med henblik på at sælge dem til zoologiske haver, men også til kæledyrsejere med hang til det eksotiske.

»I dag betyder det ikke så meget, om dyret er tilpasset nutidens levevis, når de ikke skal leve i naturen alligevel. Vi ser det nærmere som en berigelse, at vi kan blive klogere på fortiden, og lade almindelige mennesker opleve, hvor fantastisk evolutionen har været,« siger Tobias Wang Fra klinikken ’Build-A-Pet’ i Aarhus.

Projektet har dog lange udsigter, da det er vanskeligt at skabe forudsætninger for forhistorisk liv, især når det gælder pattedyr.

»At genskabe en frø er en ting, men hvis vi skal genskabe pattedyr, så skal de bruge en rugemor, og det bliver noget af en udfordring,« siger Tobias Wang.

Dyrene bliver dyre

Genteknologi er stadig meget omkostningsfuldt, og derfor bliver det heller ikke den menige dyreejer, der får mulighed for at designe sit eget kæledyr. I hvert fald ikke foreløbig.

»Det er et fuldstændigt nyt marked, og derfor koster det at udvikle. Men efterhånden, som vi får udviklet ny teknik på markedet, så tror jeg, det vil blive tilgængeligt for alle. Der skal trods alt kun meget lidt DNA til, før man kan klone det til et helt nyt individ,« siger Tobias Wang.

Indtil videre er det altså kun jetsettet, der får muligheden for at se sine egne kreationer komme til live. ’Build-A-Pet’ anslår, at der kommer til at gå i hvert fald fem år, inden prisen vil appellere til den gennemsnitlige dansker.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.