Hvorfor har vi så mange forskellige sprog i verden?

Da Gud skabte kaos ved Babelstårnet, blev ét universalsprog til mange sprog, så de forskellige folkeslag ikke længere kunne forstå hinanden.

Sådan opstod forskellige sprog, i hvert fald hvis man tror den velkendte fortælling fra Det Gamle Testamente.

Det er fortsat uvist, hvornår det første sprog præcist opstod. Til gengæld ved vi, at der findes mange tusinde af dem i dag - cirka 8.604 sprog ifølge sprogdatabasen Glottolog.

Men hvorfor taler vi stadig så mange forskellige sprog i dag? Det har vores læser Niels spurgt Spørg Videnskaben om.

Ville det ikke lette byrden — for eksempel når verdens topforhandlere mødes — hvis vi ikke havde så mange sprog?

For at få svar har vi ringet til lingvist Kristoffer Friis Bøegh, der er ph.d. og forsker ved Aarhus Universitet.

Sprog forandrer sig altid

For at forstå, hvorfor der er så mange sprog, må man først forstå, hvordan de er opstået. Sprogets udvikling afhænger nemlig af to ting, forklarer Kristoffer Friis Bøegh: Historie og tidsdybde.

Sprog udvikler sig normalt gradvist. Og siden det første sprog blev talt, har de forskellige sprog udviklet sig over mange årtusinder.

Historisk set har sproget blandt andet udviklet sig ved migration; når befolkningsgrupper flytter fra hinanden lidt efter lidt, udvikler sproget sig også i forskellige retninger, forklarer han.

Og sprogudviklinger akkumulerer: Små sprogforskelle, der opstår, bliver til store forskelle over tid.

Over et par århundreder bliver disse forskelle tydelige nok til, at man kan tale om dialektale forskelle, og over længere tid endnu bliver de forskellige dialekter til forskellige sprog.

»Det eneste, der aldrig forandrer sig ved sprog, det er, at det forandrer sig,« siger Kristoffer Friis Bøegh.

I dansk sammenhæng er sprogudviklingen siden sidst i 1800-tallet gået i retning af såkaldt sproglig standardisering, hvor danskerne i langt højere grad i dag taler rigsdansk, altså mere ensartet.

Tidligere har Danmark været et samfund med mange forskellige dialekter, hvor der i dag er færre, og forskellene er mindre:

»For 150 år siden var forskellene så store og så mange, at dialektforskere kunne kortlægge dem helt nede på sogneniveau. Men den slags store forskelle ser vi ikke længere i dansk sammenhæng,« siger Kristoffer Friis Bøegh og uddyber, at noget andet er tilfældet i Norge, hvor der sammenlignet med Danmark er langt mere dialektal variation også i nutidens sproglandskab.

Hvorfor så få sprog?

Selvom vores læser Niels egentlig spurgte, hvorfor vi fortsat taler så mange forskellige sprog, ser Kristoffer Friis Bøegh helt anderledes på det.

Han mener, at spørgsmålet i virkeligheden er, hvorfor verdens otte milliarder mennesker taler så relativt få sprog.

Og at det i virkeligheden ikke er ret mange bliver tydeligt, når man ser på tal over verdens sproglige diversitet fra sprogdatabasen Ethnologue:

• Omkring 4.000 af verdens sprog bliver talt af cirka to procent af verdens befolkning.
• De otte mest talte sprog — engelsk, mandarin, hindi, spansk, fransk, standard-arabisk, bengali og portugisisk — udgør kun cirka 0,01 procent af alle sprog, men bliver talt af 40 procent af verdens befolkning.
• Halvdelen af verdens sprog er på vej til at uddø inden udgangen af det 21. århundrede.

Lige nu er der flere sprog, som uddør, end nogensinde før, og der kan være forskellige årsager til, at sprog uddør. Det har Kristoffer Friis Bøegh tidligere forklaret til Videnskab.dk.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Faktisk viser forskning, at der er en korrelation mellem biodiversitetskrisen, og sprog, der uddør:

»På samme måde som mange arter forsvinder, ser vi det samme ske med sprog. Den sproglige diversitet svinder ind,« siger Kristoffer Friis Bøegh.

De mest talte sprog
	Modersmål	Fremmedsprog
Engelsk	380 millioner	1,08 milliarder
Mandarin (kinesisk)	940 millioner	199 millioner
Hindi	345 millioner	265 millioner
Spansk	485 millioner	74 millioner

Sproget overlever på kultur

Men hvis vi stadig har så mange sprog, hvorfor betyder det så noget, om de uddør eller ej?

»Sprog er selvfølgelig et biologisk, men i høj grad også et kulturelt fænomen, som er formet af historien, og det at bruge et sprog er forbundet med identitet,« siger Kristoffer Friis Bøegh.

For kultur og identitet er et vigtigt element i sprogets overlevelse. Her er det meget nærliggende at se på det danske mindretal i det dansk-tyske grænselands historie.

Fra 1864 til 1920 var Sønderjylland en del af Tyskland, kendt som Nordslesvig, hvor man talte tysk. Men mange med dansk sindelag fortsatte altså med at tale sønderjysk dialekt for at markere deres lokalt forankrede identitet og danske tilhørsforhold.

Ved folkeafstemningen i 1920 skulle nordslesvigerne stemme om, hvorvidt de ville være en del af det danske eller tyske rige.

Her har sproget spillet en vigtig rolle, mener sprogforskeren.

»Hvis man kollektivt var begyndt kun at tale tysk frem for også at holde fast i at bruge dansk, så formoder jeg, at Danmarks grænse mod Tyskland ville være et andet sted i dag – altså nordligere.«

Behovet for at markere det lokale og danske tilhørsforhold historisk gør også, at sønderjysk står stærkere i dag end mange andre danske dialekter, forklarer han.

Det samme behov ser man hos oprindelige folk, hvor det er vigtigt for dem at bevare og beskrive deres sprog, forklarer Kristoffer Friis Bøegh.

»Hver gang et sprog uddør, er det en unik måde at se verden på, der forsvinder. Sproglig variation og diversitet har værdi i sig selv,« siger forskeren.

Ét sprog for alle?

Men det ville da immervæk være praktisk, hvis vi nu alle talte ét sprog.

Tænk, hvis tolke var overflødige, når verdens ledere i FN holder fredsforhandlinger, som vores læser også spørger til. Kunne man nogensinde forestille sig det ske? Kunne man forestille sig at have ét universalsprog?

I princippet, svarer Kristoffer Friis Bøegh. Og så alligevel…

»Det er en gammel drøm, man har haft. Vi har faktisk allerede eksempler på såkaldte internationale kunstsprog eller universalsprog,« forklarer han.

Formålet med at opfinde dem var at brede et universalsprog ud på tværs af nationer. Kristoffer Friis Bøegh nævner to gode eksempler:

• Volapük: Sproget, hvis navn senere er kommet til at betyde 'vrøvl', var faktisk et fuldgyldigt sprog, der blev opfundet i 1800-tallet.
• Esperanto: Det mest udbredte kunstsprog i dag, som nogle millioner har som andetsprog og cirka 1.000 mennesker som modersmål.

»Men dét er selvfølgelig stadig ret langt fra at være et universelt sprog, når nu der er otte milliarder mennesker i verden,« siger han.

Derfor er det mere realistisk at bruge et 'lingua franca' til at kommunikere på tværs af nationale grænser. Det vil sige et sprog, man bruger til at kommunikere med, men som ikke nødvendigvis er folks førstesprog, forklarer Kristoffer Friis Bøegh.

Her er engelsk et godt eksempel på netop det, siger han. Det kender vi selv, når vi står i en international lufthavn, hvor alt står på engelsk, og man forventer at kunne spørge sig for på engelsk – uanset om det er i det ene eller det andet eller det tredje land.

»Det har en enorm værdi, at man har fælles sprog, man kan trække på. Et lingua franca muliggør kommunikation på tværs af kulturer og nationale skel,« siger Kristoffer Friis Bøegh.

Men særligt i kritiske forhandlinger og andre vigtige situationer er det en fordel at lade diplomater tale forskellige sprog, mener han:

»Man skal bestræbe sig på at få dygtige tolke. For eksempel ved FN-forhandlinger er der en værdi i, at mennesker kan udtrykke sig på deres eget sprog, hvor det bliver simultantolket af en ekspert. Man kan udtrykke sig på sit modersmål på en anden måde og mere nuanceret.«

Faktisk har man i FN udvalgt seks officielle sprog: Arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk. De anvendes både til møderne og i officielle dokumenter, blandt andet for at kunne styrke flersprogethed.

Sprogudviklingen er konstant

Altså ved vi nu:

• I løbet af årtusinder er sprog dannet som grene på træer. Jo længere tid, der går, desto flere sprog udvikles der. Historisk set er de også blevet udviklet, når folk er flyttet væk fra hinanden.
• At kultur og identitet har afgørende betydning for et sprogs overlevelse, og sprogbrugerne værner om sproget ved at bruge det.
• At vi allerede har eksempler på fælles sprog, som gør det nemmere for os at kommunikere på tværs af lande.

Men hvad hvis man legede med tanken om, at alle i Danmark skulle skifte sprog til for eksempel engelsk?

»I Danmark er det forbundet med muligheder at være god til engelsk. Men det betyder ikke, at man skal lade være med at tale dansk eller skrive på dansk. Og det er også vigtigt at have dygtige folk, der kan tysk, fransk, kinesisk, arabisk og så videre på højt niveau,« svarer Kristoffer Friis Bøegh.

I størstedelen af verden er det også helt almindeligt at tale mere end ét sprog, forklarer Kristoffer Friis Bøegh. I øvrigt ville et hypotetisk universalsprog med tiden alligevel forme sig efter, hvilket land det blev talt i:

»Sprogudviklingen er konstant, og man kan kun styre sprogudviklingen til en vis grad. Så det vil være umuligt at fastholde et sprog på den måde,« siger Kristoffer Friis Bøegh.

Vi håber, at Niels fik svar på sit spørgsmål, som vi kvitterer med en T-shirt. Et stort tak skal der lyde til sprogforsker Kristoffer Friis Bøegh for at hjælpe os igennem sprogets historie!

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.