Engelsk som koncernsprog er ikke “a piece of cake”

Efterhånden har mange virksomheder indført engelsk som deres officielle hovedsprog.

Umiddelbart kan det også være en fornuftig løsning.

Problemet er blot, at ledelsen ikke forholder sig til de faldgruber, der opstår, når danske medarbejdere pludselig skal kommunikere på et fremmedsprog.

I stedet går direktionsgangen ofte ud fra, at hvis blot medarbejderne kan gøre sig forståelige på engelsk, er alt i orden.

Nogenlunde sådan lyder den foreløbige konklusion fra tre forskere fra Syddansk Universitet, der som led i et stort forskningsprojekt blandt andet er ved at undersøge fordele og ulemper for danske virksomheder, der indfører engelsk som koncernsprog.

Vigtige informationer går tabt

»I Danmark har vi traditionelt en opfattelse af, at vi er gode til at tale engelsk. Og det er vi sikkert også i forhold til for eksempel franskmænd eller kinesere. Men det betyder ikke, at vi forstår det på samme måde, som man forstår sit modersmål,« fastslår Astrid Jensen.

Hun er lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet og en af hovedmændene bag undersøgelsen. Ifølge hende risikerer virksomheden, at vigtige informationer går tabt. Og konsekvenserne kan være mange.

Eksempelvis at magtbalancen mellem en række ansatte rykkes, fordi nogle behersker engelsk bedre end andre. At nogle medarbejdere ikke involverer sig, når mail og intranet pludselig står på engelsk.

Og i sidste ende er spørgsmålet naturligvis, om virksomheden taber ordrer, fordi der et eller andet sted i koncernen er røget nogle nuancer undervejs.

Tilfældig udvikling

Astrid Jensen og hendes kolleger understreger, at de ikke er imod, at der tales engelsk på danske arbejdspladser.

Men efter at have interviewet medarbejdere og chefer i en række virksomheder har det slået dem, hvor tilfældigt udviklingen foregår.

Og hvor lidt parterne reflekterer over konsekvenserne.

»Der er sjældent tale om en strategisk beslutning fra ledelsens side. Derimod er engelsk gradvist blevet mere udbredt i den pågældende virksomhed, fordi man jævnligt holder møder med udenlandske kunder eller samarbejdspartnere.«

»En del mail har af samme årsag også skullet være på engelsk, og så har man lige så godt kunne køre hele projektet på engelsk fra begyndelsen,« fortæller Astrid Jensen og tilføjer, at der også kan være tale om, at den danske arbejdsplads har en del udlændinge ansat, eller har internationale datterselskaber.

Enige om at man blot skale kunne gøre sig forståelig

»Under alle omstændigheder foregår det typisk ud fra en praktisk tilgang, og der er ikke nogen afstemning af, hvor godt medarbejderne eller potentielle ansøgere rent faktisk skal kunne tale engelsk.«

»Der er heller ikke nogen formaliserede planer for, hvordan ledelsen klæder personalet på og sikrer, at alle mestrer sproget på et bestemt niveau,« påpeger hun.

I stedet er der en opfattelse af, at så længe man blot kan gøre sig forståelig på engelsk, så lever man op til kravene – og det er en holdning, som både medarbejderne og ledelsen deler.

Flovhed over begrænsede sprogkundskaber

»Faktisk har det undret os, at der sjældent er nogen af parterne, som problematiserer udviklingen. Det er jo eksempelvis ikke givet, at alle ansatte i en produktion er gode til engelsk.«

»Og hvad med de ældre medarbejdere?« spørger Astrid Jensen og tilføjer, at nogle kan være flove ved at indrømme, at de ikke kan engelsk på et tilstrækkelig højt niveau.

»Det gælder også ved en ansættelsessamtale. Hvis ansøgerens øvrige faglige krav er i orden, skal der sikkert meget til, før vedkommende påpeger sine begrænsede engelskkundskaber.«

Dokumenter skrives sjældent på dansk

SDU-forskeren har bemærket en anden tendens: Skal koncernen sende papirer fra Danmark og til partnere rundt om i verden, bliver teksten ofte udfærdiget direkte på engelsk.

Derefter oversættes den til modtagerens modersmål – eksempelvis portugisisk og russisk. Men der eksisterer altså ikke noget dansk dokument.

»Det bygger på en opfattelse af, at det ikke er nødvendigt, for det danske personale kan jo blot læse den engelske udgave. Det kan man så diskutere. Men desuden er det langt fra altid, at det engelske er korrekt, for ofte er det kun i forbindelse med juridiske kontrakter, at virksomheden hyrer fagfolk til at skrive teksten.«

Bør ikke være medarbejderens eget ansvar

»Men det engelske dokument danner altså grundlag for de efterfølgende oversættelser,« påpeger Astrid Jensen. Hun forventer, at engelsk fortsat vil blive mere udbredt på danske arbejdspladser. Og ifølge hende kan der være mange fornuftige grunde til det, eftersom arbejdsmarkedet bliver mere og mere globalt.

»Men det bør ikke være den enkelte medarbejders ansvar at melde ud, at vedkommende ikke magter sproget. Og det er ikke nok, at ledelsen tilbyder frivillige efteruddannelser,« fastslår Astrid Jensen.

Hun og kollegerne forventer at afslutte deres forskningsprojekt til næste år. I alt har de tre forskere haft kontakt til 19 virksomheder og herefter valgt 13 ud. De har efterfølgende interviewet en række medarbejdere med forskellige funktioner inden for organisationen.

Lavet i samarbejde med magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.