Ukritisk og dårlig formidling af forskning kan i værste fald koste liv.
Fordrejede historier i medierne kan få folk til at fravælge livsvigtige vacciner, bremse handling på klimaområdet eller få folk til skifte kost eller holdninger uden saglig grund.
I en gratis og prisvindende guide udgivet af Videnskab.dk får journalister gode råd og konkrete værktøjer til at undgå typiske brølere i nyheder om forskning. Guiden udkom i 2021, og den bliver nu brugt i undervisningen på landets tre journalistuddannelser.
»Vi er utroligt glade og stolte over, at guiden nu bliver brugt til uddannelsen af nye journalister. Vores helt store håb er, at det kan bidrage til en mere nuanceret og kritisk dækning af videnskab fremadrettet,« siger Vibeke Hjortlund, chefredaktør på Videnskab.dk.
Lærer af egne fejl
Guiden, som bærer titlen ’11 gode råd til journalister – undgå de værste brølere i nyheder om forskning’ tager udgangspunkt i en række af Videnskab.dk’s egne brølere gennem snart 15 års nyhedsdækning med fokus på dansk forskning.
»Vores egen dækning af forskning har langt fra altid været fejlfri. Men vi forsøger hele tiden at lære af vores fejl, og i guiden deler vi vores erfaringer med andre journalister,« siger Vibeke Hjortlund.
Den videnskabsjournalistiske guide vandt Anders Bordings pris for årets bedste ide i 2021, og siden er den blevet omdelt til 17.500 journalister og kommunikatører i Danmark med fagbladet Journalisten.
Pensum på DMJX
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) møder de studerende guiden på 3. semester.
Her blev det nemlig i 2020 obligatorisk for journaliststuderende at deltage i et ugelangt forløb, som introducerer de studerende til forskning, videnskabelige kilder og kildekritik.
»Forløbet handler helt grundlæggende om, hvad videnskab er, og hvordan man forholder sig kildekritisk til det som journalist,« fortæller lektor Kresten Roland Johansen, som underviser de studerende i forløbet om videnskab.
»Videnskab.dk’s guide har været en fast del af pensum, siden den udkom. Guiden sammenfatter de helt centrale emner, som er vigtige, når man som journalist skal forholde sig kildekritisk til forskning og videnskabelige kilder,« tilføjer han.
Vigtigt med kritiske journalister
På Syddansk Universitet er det også studerende på 3. semester, som bliver introduceret til de 11 råd, der har til formål at hjælpe journalister med at gå mere kritisk og nuanceret til rapporter og forskning.
»Det er vigtigere end nogensinde med kritiske journalister, fordi vi oplever en stigende mængde fake news og løgne, som forsøger at påvirke den offentlige nyhedsstrøm og debat,« siger Christian Erin-Madsen, som er journalistisk lektor på Syddansk Universitet, og som sammen med kolleger bruger Videnskab.dk’s guide i undervisningen i undersøgende journalistik.
»Det betyder alt sammen, at det bliver sværere for folk at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor spiller journalister en vigtig rolle i forhold til at hjælpe med at adskille fakta fra det forfalskede,« tilføjer han.
Oversat til engelsk og snart spansk
På Roskilde Universitet er en plakat med guidens 11 råd til journalister blevet ophængt på væggene i flere lokaler, hvor de journaliststuderende færdes.
»Vi har ikke et decideret forløb om videnskabsjournalistik, men guiden bliver brugt i flere forskellige kurser for de journaliststuderende. Mange af principperne fra guiden – for eksempel hvordan man behandler tal – kan netop også bruges i helt almindelig journalistik, som ikke nødvendigvis handler om forskning,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst, som er studielektor og underviser på Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet.
Ud over at være blevet en fast del af undervisningen af danske journaliststuderende er Videnskab.dk’s guide for nyligt også blevet oversat til engelsk, ligesom en spansk oversættelse er på vej.
Begge oversættelser vil være gratis tilgængelige for alle, ligesom den danske udgave.

Modsvar til ensidig dækning af forskning
Professor Maja Horst glæder sig over guidens udbredelse og hjælpende hånd til journalister og journaliststuderende.
»Vi har i høj grad haft brug for guiden i Danmark som et bidrag og modsvar til problemet med ensidig dækning af videnskab i journalistik,« siger Maja Horst, som er professor på Danmarks Tekniske Universitet og forsker i forsknings-kommunikation og formidling, i en tidligere artikel på Videnskab.dk
»Coronakrisen, energikrisen og klimakrisen har gjort det endnu mere tydeligt, at vi har brug for nuanceret formidling af videnskabelig viden, og at journalister skal blive bedre til at forholde sig kritisk til videnskabelig metode og videnskabelige resultaters generaliserbarhed. Det er et globalt problem, som der er al mulig grund til at gøre noget ved,« siger Maja Horst, som selv har været med til at gennemlæse og kvalitetstjekke guiden for Videnskab.dk sammen med en lang række andre forskere og journalister.
\ Om guiden ’11 gode råd til journalister: Undgå de værste brølere i nyheder om forskning’
Guiden er lavet af
Lise Brix, Ditte Svane-Knudsen, Anne Ringgaard, Thomas Hoffmann, Frederik Guy Hoff Sonne og Marie Barse
Redaktionelt ansvar: Jonas Salomonsen og Vibeke Hjortlund
Illustrationer: Thøger Junker
Copyright og udgiver: Videnskab.dk
Tak for hjælp, input og feedback til
Claus Emmeche (lektor, KU), Eske Willerslev (professor, KU), Felix Riede (professor, AU), Gunver Lystbæk Vestergaard (ph.d. i videnskabsjournalistik), Jesper Lesager Christensen (journaliststuderende), Karin Frei (professor, Nationalmuseet), Kresten Roland Johansen (underviser i videnskabsjournalistik, DMJX), Kristian Hvidtfelt Nielsen (lektor, AU), Lasse Laustsen (lektor, AU) Mads Faurschou Knudsen (lektor, AU), Maja Horst (professor, DTU), Mikkel Gerken (professor, SDU), Oluf Danielsen (ekstern lektor, RUC), Peter Hyldgård (formand, Danske Videnskabsjournalister), Simon Taarnskov Aabech (journaliststuderende), Søren Kjørup (filosof, emeritus, RUC), Andreas Søndergaard Petersen (journalist ved TjekDet) samt journaliststuderende ved RUC og DMJX.
Guiden er baseret på vores erfaringer på Videnskab.dk og input fra en række forskere og formidlere.
Videnskab.dk har modtaget økonomisk støtte til arbejdet med at udvikle og formidle viden om videnskabsjournalistik fra Den Fynske Bladfond.
Fondens formål er at støtte den fri presse i Danmark og herunder at sikre størst mulig økonomisk og redaktionel uafhængighed for medierne for derigennem at garantere en fri meningsudveksling i demokratiets ånd – uafhængig af private og offentlige interesser.
Skriv til os
Vores råd i guiden er ikke hugget i sten, men giver blot generelle retningslinjer og tommelfingerregler.
Hvis du har ideer eller forslag til, hvordan vores guide – eller vores journalistik på Videnskab.dk – kan forbedres, vil vi altid gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål, eller er du måske interesseret i at få Videnskab.dk ud at holde et oplæg om videnskabsjournalistik, er du også meget velkommen til at hive fat i os
Du kan skrive til os på redaktion@videnskab.dk