Vi vil opleve meget mere offensiv kommunikation som den fra OPUS

Forskningscentret OPUS ved Københavns Universitet har de seneste uger fået stor kritik af udenforstående forskere på Videnskab.dk for at kommunikere skarpt ud om Ny Nordisk Hverdagsmad, allerede før der er forskningsresultater, der viser, hvor sund maden egentlig er.

Men vi kan lige så godt vænne os til at blive bombarderet med positive indtryk for forskernes verden. Vi kommer nemlig til at opleve langt mere af den slags kommunikation i fremtiden, lyder det fra to professorer i kommunikation.

Kommunikation skal tiltrække penge og forskere

»I OPUS har man været mere proaktive inden for kommunikation end andre steder, men det kommer vi til at se meget mere af, for i universitetsverdenen i dag er man meget opmærksom på omdømme, målinger og rankings, hvor man hele tiden skal være de bedste for at tiltrække midler og de bedste forskere,« siger Winni Johansen, professor MSO i erhvervskommunikation på Institut for Erhvervskommunikation ved Aarhus Universitet.

Flemming Poulfelt, professor og prodekan for formidling ved Copenhagen Business School, er enig.

»Det er klart, at kommunikation kommer højt på dagsordenen. Så snart man søsætter et stort forskningsprojekt, forsøger man allerede i dag at udvikle en formidlingsstrategi for at gøre det interessant for omverdenen, i stedet for at vente i tre år med at fortælle, hvad der er sket. Det sikrer, at man løbende formidler viden, som man skal ifølge universitetsloven. Men det er også en måde at positionere sig på i 2013, hvor for eksempel fundraising er en vigtig tematik,« siger Flemming Poulfelt fra CBS’ Institut for Ledelse, Politik og Filosofi.

Kommunikation må ikke blive vigtigere end forskningsresultater

Kommunikationen i OPUS er et højt prioriteret område, der har fået penge fra en stor bevilling fra Nordea-fonden på 100 millioner kroner, helt på linje med centrets forskning i Ny Nordisk Hverdagsmad.

Tidligere kommunikationschef ved OPUS, Jacob Søby Bang, fortæller i en anden artikel på Videnskab.dk om, hvordan det fra start var vigtigt for OPUS at alliere sig med aktører inden for fødevarer og med det samme kommunikere positive budskaber om sundhed ud til befolkningen. OPUS skulle blandt andet ad den vej begynde at gøde jorden for en sundere madkultur i Danmark.

Den slags offensivt kommunikationsarbejde får advarselslamperne til at blinke rundt omkring i forskningsmiljøerne, bl.a. hos professor i erhvervskommunikation Winni Johansen.

Der, hvor det bliver problematisk, er, hvis man glemmer sine basisantagelser for projektet og i stedet formidler dem som et faktum.

Winni Johansen

»Jeg synes som udgangspunkt kun, at det er godt, at man går ud og kommunikerer om sin forskning og formidler sine antagelser. Men omvendt skal man ikke være blind for, at kommunikation flytter folk. Og når man siger, at man vil bidrage til at revitalisere madkulturen i Danmark, så virker det, som om man går mere op i kommunikation end i forskningsresultater, og så skal man til at være varsom.«

»Det er vigtigt, at man klart markerer, hvis man ikke taler ud fra forskningsresultater endnu,« bemærker Winni Johansen.

Kommunikationsmedarbejder virker som spindoktor

Internt på Københavns Universitet har man også bemærket den offensive kommunikation fra OPUS.

Ifølge Peter Sandøe, næstformand i Praksisudvalget – der vurderer sager om overtrædelse af normerne for god videnskabelig praksis og samtidig er med til at udvikle normerne - skal man hele tiden være opmærksom på, om kommunikationen ender med at tjene andre formål end at oplyse samfundet om forskningen.

Vi skal ikke foruddiskutere de resultater, vi tror, vi finder frem til, for så kan kommunikationen risikere at påvirke resultaterne. Vi er sådan indrettet som mennesker, at vi kigger efter det, vi gerne vil se. Så ender man måske med at kigge efter det, man forventer i sine data og overse andre ting, som også har relevans.

Winni Johansen

»Noget nyt, man ser i forbindelse med de store forskningsprojekter, er den meget store og centralt styrede indsats for at formidle forskningens resultater. I denne sammenhæng kan der være en fare for, at fokus flytter sig fra redeligt at fortælle om, hvad man har fundet ud af, til i stedet at fortælle en god historie, der kan bidrage til at sætte forskeren og forskningsinstitutionen i et godt lys.«

»På OPUS har man eksempelvis en kommunikationsmedarbejder ansat. Hans rolle minder, så vidt jeg forstår, meget om den rolle, som en såkaldt spindoktor har i det politiske system. Man bruger professionelle mennesker til at sætte sig selv i scene. Og universiteterne gør det mere og mere. De snakker om deres formidlingsforpligtelse, men ofte drejer det sig mere om PR, end det jeg forstår ved forskningsformidling,« siger Peter Sandøe.

En tanke: Vild kamp midler skader videnskaben

Winni Johansen går ind for, at universiteter kommunikerer åbent – men hun har også tanker på linje med Peter Sandøes om, at kommunikationen kan kamme over og gøre universiteterne lidt for begejstrede for at formidle store resultater.

»Man kunne godt have den antagelse, at de skandaler vi ser, hvor forskere pumper deres resultater op til at være noget, de ikke er – Penkowa, for eksempel – kan hænge sammen med jagten på midler. Men jeg understreger, at det kun er en antagelse,« siger Winni Johansen.

I en anden artikel på Videnskab.dk kan du læse om en tidligere kommunikationschefs overvejelser om den offensive kommunikation i OPUS.

En dansk professor mener, at OPUS' kommunikation er ren lobbykampagne, som påvirker kampen om forskningsmidler. Læs om hans overvejelser i artiklen: 'Professor: Hvis alle gjorde som OPUS, ville videnskaben drukne i bondefangeri'.