Massiv kritik af Arne Astrups store madprojekt fortsætter

Det er måske ikke så underligt, at en forsker i det stort anlagte forskningscenter OPUS har oplevet, at hans kritiske resultater om Ny Nordisk Hverdagsmad er blevet mødt af kritik fra ledelsen af centret med Arne Astrup i spidsen.

Ifølge flere forskere virker det nemlig, som om man i OPUS har lagt sig fast på, at forskningen skal vise positive resultater.

Professor: Intet tegn på, at man leder efter negative resultater

For at komme helt fri af forhåndskendskab til OPUS, har Videnskab.dk taget kontakt til en førende forsker i kommunikation, professor Hans Peter Peters fra Tyskland. Han har kigget nærmere på OPUS’ hjemmeside og vurderer derudfra helt overordnet, at det er et projekt, hvor det vil være svært at få negative resultater igennem.

»Som jeg kan forstå det, er formålet med projektet ikke begrænset til at måle (sundheds-) effekter af Ny Nordisk Hverdagsmad. Det er formodet, at de er positive, og det er klart i hver eneste sætning i projektets beskrivelse. Der er ingen indikation af, at forskerne også ser efter negative aspekter ved den nordiske kost,« skriver Hans Peter Peters, professor i videnkommunikation ved Forschungszentrum Jülich samt adjungeret professor ved Freie Universität Berlin.

Underlig tilgang i et forskningsprojekt som OPUS

Professoren understreger, at han ikke kender OPUS til bunds, så det er med forbehold, at han udtaler sig. Men han studser især over, at centret gerne vil kommunikere stærkt og positivt ud om Ny Nordisk Hverdagsmad, før forskningen er afsluttet.

»Det er et ret klart mål for 'forskningen' at vise Ny Nordisk Hverdagsmads overlegenhed. Som jeg ser det, handler forskningen nærmest om måder at implementere og markedsføre kosten på, sideløbende med at man forsøger at finde beviser, der favoriserer kosten, og mens man analyserer potentielle kunde-accept-vanskeligheder. Jeg synes, det er underligt i et forskningsprojekt, at man umiddelbart ikke engang overvejer muligheden af, at man finder negative resultater,« skriver Hans Peter Peters.

Ser ud, som om forskningen legitimerer kosten

Kritikken bliver bakket op af Gunver Lystbæk Vestergård, der forsker i videnskabsjournalistik og -kommunikation ved Aarhus Universitet.

»Idet man fra start har sagt, at man vil prøve at udbrede Ny Nordisk mad, og man samtidig lige prøver at undersøge, hvor sundt det er, så virker det på mig, som om man blot bruger forskningen som legitimering af kosten.«

»Jeg har aldrig før set eksempler på, at man kører en så offensiv kampagne, mens forskningen foregår, som man gør fra OPUS’ side. Og selvfølgelig risikerer man at komme til at påvirke forskningsresultatet. Vi er jo gennem medierne blevet bombarderet med budskabet om Ny Nordisk mads herligheder, så man kan næsten ikke forestille sig, at forskningen vil vise noget andet,« siger Gunver Lystbæk Vestergård, erhvervsph.d.-studerende ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet, samt Experimentarium.

Dårlig ide at blande kommunikation og forskning

Hans Peter Peters er i det hele taget skeptisk over for grundideen i OPUS om at blande forskning og på samme tid et kampagnelignende arbejde med at gøre danskerne sundere gennem Ny Nordisk Hverdagsmad.

»På mig virker det som en direkte dårlig ide. Traditionelt har forskningsmetoder og den videnskabelig kultur lagt vægt på vigtigheden af at være kritiske mod ens hypoteser, f.eks. de positive effekter af Ny Nordisk Hverdagsmad. Ud fra f.eks. Popper og Mertons teorier ved vi, at det generelt er et problem at sætte forskning ind i en social kontekst, som kan give forskere incitamenter til at finde beviser, der bakker deres hypotese op. Det er sandsynligt, at sådan en sammenhæng vil skabe eller kan forstærke bias (forudindtagethed) i forskernes arbejde.«

»Efter min mening, så giver kombinationen af forskning og kampagnearbejde mulighed for – reel eller oplevet – bias, som underminerer troværdigheden af resultaterne, også selvom de rent faktisk kommer frem efter solid forskning,« skriver Hans Peter Peters.

Kritiker: Det minder om medicinalbranchen

Ph.d. Arun Micheelsen, der har lanceret en kritik af OPUS her på Videnskab.dk og i Dagbladet Politiken, har forsket inden for OPUS i tre år.

Det har givet ham en grundlæggende fornemmelse af, at ønsket om at nå bestemte mål – at Ny Nordisk Hverdagsmad skal blive populært og gøre befolkningen sundere – præger forskningen i særlig retning. For når ledelsen melder så skarpt ud, og oven i købet sælger kogebøger med opskrifter på den sunde mad, bliver man også en part i sagen med en interesse på spil.

»Det er det, vi altid angriber medicinalindustrien for. Når Novo Nordisk præsenterer deres resultat for nye insulinpræparater, så ved vi, at de har en stor part i sagen, for det kan mærkes på bundlinjen, om de får succes. Jeg mener, at OPUS har lavet en tilsvarende fejl ved at have en mission for deres eget virke: at skabe en kultur for Ny Nordisk Hverdagsmad,« siger Arun Micheelsen i en anden artikel på Videnskab.dk.

Også positivt at kommunikere om forskningen

Gunver Lystbæk Vestergård ser et andet muligt problem i, at vi som forbrugere har paraderne nede, når der kommer meldinger om Ny Nordisk Hverdagsmads velsignelser fra et universitet i stedet for fra f.eks. en virksomhed. Det giver især medierne et særligt ansvar for at være kritiske over for OPUS.

Men omvendt er ikke alt negativt, understreger hun. Hvis ledelsen i OPUS med Arne Astrup i spidsen selv er opmærksom på, at den potentielt står med et stort problem, og at den måske påvirker både forskere og forsøgspersoner med skarpe udmeldinger, så kan centret tage højde for det i forskningen og på den måde holde den negative effekt nede.

Og så er det i bund og grund positivt, at et forskningscenter vælger at prioritere kommunikation og at få forskning ud til folket, mener Gunver Lystbæk Vestergård.

Supergodt at kommunikere, hvis man er sit ansvar bevidst

Samme synspunkt har Sine Nørholm Just, der som retoriker forsker i kommunikation ved Copenhagen Business School (CBS).

»Jeg er varm fortaler for, at man skaber opmærksomhed omkring forskningen, mens den foregår. Så længe man i OPUS er opmærksom på, at man kommunikerer som aktør på det her felt, snarere end som nogen, der objektivt fortæller, hvad sandheden er, så er det supergodt, at de gør det,« mener Sine Nørholm Just, lektor på CBS’ Department of Business and Politics.

God sundhedskommunikation kræver overvejelser

»Fordelen ved at kommunikere, mens man er i gang, er at få skabt noget opmærksomhed omkring det og få skabt noget mere deltagelse, f.eks. når de i OPUS skal lave et stort projekt om skolemad, hvor de skal have skoler til at deltage.«

Jeg har aldrig før set eksempler på, at man kører en så offensiv kampagne, mens forskningen foregår, som man gør fra OPUS’ side. Og selvfølgelig risikerer man at komme til at påvirke forskningsresultatet.

Gunver Lystbæk Vestergård

»Det er klart, at man på den anden side som autoritet skal tænke på, at man kan komme til at pådutte folk sine holdninger. Lige præcis sundhedskommunikation er noget, mange gerne vil lytte til – og hvordan sikrer man sig, at man ikke får givet nogle råd, der kan være problematiske? Det skal man overveje,« siger Sine Nørholm Just.

Arne Astrup: Vi giver blot danskerne mulighed for at spise sundt

Centerdirektør i OPUS, professor Arne Astrup, ser umiddelbart ingen problemer i fortælle om alt det positive ved Ny Nordisk Hverdagsmad, selvom de mest centrale forskningsresultater i OPUS endnu ikke publiceret.

»Vi mener ikke, at vi fører kampagner, vi giver blot løbende danskerne adgang til de gode opskrifter og mulighed for at spise sundt, men uden præcist at vide hvor sundt det er.«

»Du kan sammenligne det med, at alle er enige om, at middelhavskosten er supersund, men alligevel gennemføres der fortsat store studier, der netop ønsker at vise præcist, hvor store gevinster der kan opnås ved at leve efter denne kost i forskellige aldersgrupper og som forebyggelse af forskellige sygdomme,« skriver Arne Astrup i en mail til Videnskab.dk og Dagbladet Politiken.

»Det ville være uetisk ikke at give danskerne muligheden«

OPUS gik i 2009 i gang med at arbejde ud fra en bevilling fra Nordea-fonden på 100 millioner kroner.

Fra første færd har Arne Astrup kommunikeret bredt ud, at det var meningen at finde frem til en kost, der kunne være »et modstykke til middelhavsmaden, som er bedre, både når det kommer til sundhedsmæssige effekter og velsmag«, som han i 2009 blev citeret for i den engelske avis The Independent.

Det lyder, som om I arbejder direkte mod ét mål. Hvorfor har I lagt jer fast på det, allerede inden I har set resultaterne af jeres forskning i Ny Nordisk Hverdagsmad?

Vi mener ikke, at vi fører kampagner, vi giver blot løbende danskerne adgang til de gode opskrifter og mulighed for at spise sundt, men uden præcist at vide, hvor sundt det er

Arne Astrup

»Ny Nordisk Hverdagsmad har en sammensætning af fødevarer, som vi på forhånd ved er supersund, så det ville være uetisk ikke at give danskerne mulighed for at lære at spise sundt og klimavenligt ved at bruge de mange lækre opskrifter, vi har udviklet,« skriver Arne Astrup i sin mail.

Flere advarer om, at jeres forskningsresultater vil være påvirket af jeres sideløbende kampagne om det gode ved maden. Er det ikke et problem for jer?

»Næh, vi er meget åbne om, at vi ikke kender, hvor meget Ny Noridsk Hverdagsmad påvirker kolesterol, blodtryk, vægt, allergier, indlæring m.v. Det er jo det, vi undersøger. Men vi er sikre på, at danskere, som spiser denne kost, ikke går galt i byen,« skriver Arne Astrup.

Arun Micheelsen bemærker, at I har gjort jer selv til en part og derfor risikerer at fremstå som et medicinalfirma, der sælger et produkt. Kan du følge hans overvejelse?

»Jeg er fuldstændig enig med Arun i, at det er vigtigt, at der bedrives grundforskning, hvor man ikke rigtigt har gjort sig målet klart på forhånd. At han har dette synspunkt har jo heller ikke afholdt ham fra at være studerende i OPUS-regi. Omvendt tænker jeg også, at det er en enorm styrke for vores samfund, når der indimellem er forskere, som er drevet af en nysgerrighed efter at se, om ikke man kan gøre en positiv forskel. Sådanne forskere er der heldigvis også i OPUS.«

Artiklen er blevet til i et samarbejde med Dagbladet Politiken.