Synes du, det er meget ulækkert at sætte dig på et offentligt toilet? Drikke fra et glas, som andre har drukket af før dig? Eller spise på en restaurant, hvor kokken er forkølet?
Så er der en god chance for, at du heller ikke har det så godt med mennesker, som du ikke kender, viser ny dansk undersøgelse.
De personer, der har mindst tillid til fremmede mennesker, er de samme, som mest afskyr kilder til infektioner såsom åbne sår eller muggen mad, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
»Resultatet peger på, at manglende social tillid til mennesker, man ikke kender, er forbundet med en tilbøjelighed til at undgå smittekilder. De to tilbøjeligheder er sandsynligvis bundet sammen gennem vores evolutionshistorie,« siger Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Han er sammen med to andre forskere fra Aarhus Universitet forfatter til den nye forskningsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Psychology.
LÆS OGSÅ: Dit kæledyr smitter dig med resistente bakterier
Afsky for hundelort og mug afslører mistillid
I undersøgelsen deltog 508 amerikanske mænd og kvinder, der hver især ud fra en 7-point skala svarede på spørgsmål om, hvor ulækkert de synes, det er at træde på en hundelort, at komme til at røre ved et andet menneskes åbne sår, eller at en madvare i køleskabet har mug på sig - eksempler på ting, der kan smitte os eller gøre os syge.
Derefter skulle deltagerne vurdere, i hvor høj grad de mente, at man generelt kan stole på de fleste mennesker på en skala fra 0 til 10.
Resultatet viste, at de mennesker, der finder hundelort og åbne sår mest ulækre, er 16 procentpoint mere mistillidsfulde overfor fremmede.
Det svarer til en forskel på cirka 1-2 trin på 0 til 10-skalaen.
LÆS OGSÅ: Opkastmaskine afslører: Virus i bræk kan smitte gennem luften
Fordel for vores forfædre at holde afstand
Forbindelsen mellem væmmelse og mistillid kan forklares ved, at fremmede mennesker - gennem evolutionshistorien - har været potentielle bærere af vira og bakterier, som vores immunforsvar ikke kendte til og derfor stod svagere overfor i tilfælde af infektion (se faktaboks).
\ Immunforsvaret og 'ukendte' bakterier og vira
Vores immunforsvar danner antistoffer og antigener, når det bekæmper vira og bakterielle infektioner.
Antistoffer og antigener fungerer som en slags vaccination og modvirker, at vi bliver syge af sygdomme, vi allerede har haft.
Derfor udgør bakterier og vira, som vores krop endnu ikke har stiftet bekendtskab med, en større risiko for, at vi bliver alvorligt syge.
Kilde: Den Store Danske
Det har af den grund været en fordel for vores forfædre at holde afstand til fremmede mennesker, der ikke var familie eller nære slægtninge, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
»Forskning har tidligere vist, at folk, der er meget tilbøjelige til at undgå smittekilder, er mere skeptiske over for indvandrere og andre udgrupper [for eksempel homoseksuelle] i samfundet. Vores forskning viser imidlertid, at deres mistillid er langt bredere og omfatter andre mennesker mere generelt,« fortæller Lene Aarøe, lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Hun er medforfatter til forskningsartiklen.
LÆS OGSÅ: Neandertalsex gjorde os immune og gav os allergi
Evolutionen spiller ind
Sammenhængen mellem væmmelse over for bakterier og mistillid over for fremmede kan forklares ud fra et evolutionært perspektiv:
»Gennem millioner af år har det være en fordel for vores forfædre, hvis de havde en vis mistillid til mennesker, de ikke havde nære familiemæssige relationer til, så de undgik nye og potentielt farlige vira og bakterielle infektioner,« siger Michael Bang Petersen.
»Derfor har de tidlige mennesker, som havde gener, der gjorde dem tilbøjelige til at have en vis portion mistillid over for andre, klaret sig bedre og er derfor vores forfædre,« fortsætter han og understreger, at det også har været en fordel ikke at tage fuldstændigt afstand til fremmede.
»Vi er samtidig udstyret med en psykologi, der gør os samarbejdsvillige og tillidsfulde. Der er mange faktorer, som afgør, hvordan vi forholder os til fremmede mennesker og generelt stoler på dem,« forklarer Michael Bang Petersen.
LÆS OGSÅ: Bakterier fra babylort gør spegepølsen sundere
Fænomenet er ikke styret af kultur
Michael Thomas-Poulsen, forsker og lektor på Center for Social Evolution, Biologisk Institut, Københavns Universitet, er enig i at undersøgelsens resultat giver god mening i et evolutionært lys.
\ Det handler ikke om hudfarve
Man skulle tro, at de mennesker, der er allermest nationalistiske, er mere tillidsfulde over for mennesker fra deres eget land, men man ser også mistilliden over for fremmede fra samme kulturelle ophav, siger Michael Bang Petersen.
Undersøgelser har vist, at mennesker, der er mistroiske overfor indvandrere fra andre kulturer med et andet biologisk ophav, også er mere tilbøjelige til at føle mistillid over for fremmede fra deres egen kultur.
»Tilbøjeligheden til at være skeptisk overfor fremmede gælder altså ikke kun fremmede fra andre kulturer, men også fremmede fra ens egen kultur,« siger Michael Bang Petersen.
»Undersøgelsen er godt lavet og virker meget solid. Samtidig giver det mening i et evolutionært lys, at vi mennesker skulle have udviklet en medfødt mistillid til andre mennesker, blandt andet fordi de kan videreføre potentielt farlige infektioner,« siger Michael Thomas-Poulsen. Han har ikke selv bidraget til undersøgelsen.
I undersøgelsen indgår kun amerikanere, og forskerne kan derfor ikke konkludere ud fra denne undersøgelse alene, at sammenhængen mellem afsky for smittekilder og social mistillid til andre mennesker ikke bare er et kulturelt fænomen.
LÆS OGSÅ: Alle kulturer forstår din latter og gråd
Men undersøgelser, lavet på deltagere fra andre lande, peger på det samme, fortæller Michael Bang Petersen.
»Vi ved fra andre undersøgelser, vi ikke har udgivet endnu, at denne tilbøjelighed er tværkulturel og også findes i eksempelvis Danmark. Samtidig giver fænomenet god mening i et evolutionært perspektiv,« siger Michael Bang Petersen. Han fortsætter:
»Derfor mener vi, det er rimeligt at konkludere, at forbindelsen mellem afsky for ting, der kan gøre os syge, og mistillid til andre mennesker uden for vores familie og nære relationer, er en biologisk tilbøjelighed og ikke et kulturelt fænomen, selvom kultur og opvækst nok også spiller en rolle i forhold til, hvad der vækker afsky i os.«
Myrer frygter også smittefare
Man ser lignende fænomener hos andre sociale dyrearter, blandt andet myrer, siger Michael Thomas-Poulsen.
»Myrers evolution har medført, at de har en række mekanismer til at forhindre, at infektioner spreder sig blandt dem. Myrerne lader til at kunne lugte, hvis en anden myre er inficeret, og så sættes de syge myrer i karantæne væk fra andre raske myrer,« siger Michael Thomas-Poulsen.
Samtidig kunne der være andre evolutionære grunde til, at vi er mistillidsfulde over for folk, der ikke er fra vores gruppe, eller som ikke bærer vores gener.
LÆS OGSÅ: Myrer bygger levende broer af hinanden
\ Seksuel ophidselse mindsker frygt for smitte
Vi har flere biologiske tilbøjeligheder, som modvirker vores afsky for kilder til infektioner, siger Michael Bang Petersen.
Når vi bliver seksuelt ophidsede, er vi mindre opmærksom på smittefare. Her trumfer vores instinktive behov for at forplante os, vores aversion for smittefare.
»Ligesådan gælder det, at når vi er meget sultne, er vi mindre tilbøjelige til at være opmærksomme på blive syge og smittede. Så er vi mere villige til at spise et stykke frugt, selvom det har mug på sig,« siger Michael Bang Petersen.
»Gennem vores lange evolutionshistorie har mennesker skullet konkurrere med andre om livsvigtige ressourcer. Derfor har det været en fordel at være skeptisk over for mennesker fra andre grupper,« forklarer Michael Thomas-Poulsen.
»Det bemærkelsesværdige i det nye studie er, at forskerne påviser, at der også er afstandtagen fra indgrupper (en betegnelse for den gruppe, som et individ tilhører, red.). Men det giver god mening ud fra en evolutionær synsvinkel og understreger, at det har været essentielt at have en grundlæggende afsky for potentielle smittefarer, uanset hvem bæreren af smitten måtte være,« tilføjer han.
LÆS OGSÅ: Hvorfor væmmes vi ikke ved sex?
Det fulde svar mangler
På nuværende tidspunkt kan forskerne ikke give det fulde svar på, hvorfor nogle mennesker er mere skeptiske over for fremmede end andre, siger Michael Bang Petersen.
»Vi har ikke det fulde billede af, hvorfor nogle mennesker er mere på vagt over for fremmede end andre. Det er der mange årsager til, men en af årsagerne ser altså ud til at handle om en bekymring for smitte,« siger Michael Bang Petersen.
