Alle kulturer forstår din latter og gråd
Selv i klodens yderste afkroge forstår mennesker betydningen af lyde, der er forbundet til morskab og sorg. Det tyder på, at disse følelser er universelle og ligger dybt i vores rødder.

Universel følelse: Uanset oprindelse, religion, sprog og kultur forstår alle mennesker i hele verden, at dette vræl er et udtryk for svær utilfredshed. (Foto: Colourbox)

Universel følelse: Uanset oprindelse, religion, sprog og kultur forstår alle mennesker i hele verden, at dette vræl er et udtryk for svær utilfredshed. (Foto: Colourbox)

Uanset hvor i verden du rejser, vil de lokale forstå, at du morer dig, når du griner, og at du er ked af det, når du græder.

Det fortæller britiske forskere, der i jagten på at identificere universelle følelser tog på udflugt til en afsides flække i det nordlige Namibia.

Der fandt de en lille gruppe mennesker, der levede helt traditionelt uden elektricitet, uden formel uddannelse og angiveligt uden nogen kontakt med folk fra andre grupper.

Det isolerede folk blev bedt om at lytte til en kort historie, der var bygget op omkring en specifik følelse - eksempelvis historien om en person, der var meget ked af det, fordi et familiemedlem for nylig var død.

Efter historien afspillede forskerne to lyde såsom gråd og latter indtalt af briter. De afrikanske forsøgsdeltagere skulle derefter vælge hvilken lyd, der reflekterede den følelse, som blev udtrykt i historien.

De britiske forskere gentog eksperimentet i deres hjemland, hvor en gruppe briter omvendt fik afspillet lyde indtalt af det isolerede folk fra Namibia.

»Folk fra begge grupper fandt, at de basale følelser - vrede, angst, afsky, morskab, sorg og overraskelse - var nemmest at genkende,« siger professor Sophie Scott fra University College London.

Vi er født til at udtrykke følelser ens

Hun ledte undersøgelsen, hvis resultat netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Fakta

LÆS OGSÅ

Læs lektor Thomas Nielsen forklare det evolutionære svar på spørgsmålet: Hvorfor er vi kildne?

»Det peger på, at disse følelser og deres lydlige udtryk er ens på tværs af alle menneskelige kulturer,« udtaler Sophie Scott i en pressemeddelelse.

Ifølge Thomas Nielsen, der er lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, er det et udbredt synspunkt, at alle mennesker deler følelsesudtryk, og den nye undersøgelse falder godt i hak med lignende forskning tilbage fra begyndelsen af 70erne.

Dengang påviste man, at grimasser, der udtrykker de basale følelser, bliver genkendt på tværs af en lang række kulturer, hvilket ændrede opfattelsen af, at ansigtsudtryk var kulturelt betinget.

»Det er formodentlig blevet udviklet engang i tidernes morgen, hvor man ikke havde noget sprog, men hvor man havde brug for at udtrykke meget basale behov og følelser såsom angst,« siger lektor Thomas Nielsen og uddyber:

»Det har haft betydelig overlevelsesmæssig værdi, at de tidlige mennesker har kunnet udtrykke over for andre i gruppen, hvis de så et farligt dyr.«

Nylige studier af blinde børn tyder ifølge Thomas Nielsen også på, at vores måde at udtrykke følelser på er dybt forankret i generne.

»Blinde børn kan ikke have set, hvordan andre ser ud, når de græder, og de laver de samme ansigtsudtryk. Det er et bevis på, at det må være medfødt,« forklarer han.

Latteren ligger dybt i vores rødder

I det britiske forsøg med de lydlige udtryk blev især latter nemt genkendt af de to deltagergrupper. Både briter og afrikanere var enige om, at latter betød morskab eksemplificeret som følelsen af at blive kildet.

Det ligger dybt i vores evolutionære rødder at bryde ud i latter, når vi bliver kildet. (Foto: Colourbox)

»Det at blive kildet får alle til at grine - og ikke bare mennesker,« siger Disa Sauter, der udførte forsøgene i Namibia og Storbritannien som en del af hendes ph.d.-afhandling ved University College London.

»Vi ser det ske blandt andre primater såsom chimpanser og ligeledes hos andre pattedyr. Det tyder på, at latter har dybe evolutionære rødder - muligvis stammer det tilbage fra legende kommunikation mellem nyfødte og mødre,« siger hun.

»Vores undersøgelse støtter idéen om, at latter universelt er forbundet med det at blive kildet, og at det reflekterer følelsen af nydelse ved fysisk leg,« siger Disa Sauter.

En gruppe kan have særegne følelseudtryk

Det var dog ikke alle positive lyde, der var nemme at genkende for de to kulturer.

Lyden af fornøjelse eller af at have opfyldt et mål synes ikke at være delt på tværs af kulturer, men lader snarere til at være specifik for en særlig gruppe eller region.

Forskerne tror, at det kan have at gøre med funktionen af positive følelser, der er med til at styrke det sociale sammenhold mellem gruppemedlemmer.

Den slags opførsel kan være begrænset til folk inden for grupper, som man knytter sig til socialt. Omvendt kan det være uønskværdigt at dele den slags signaler med individer, der ikke er med i ens egen kulturelle gruppe.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk