'Usynlig' vikingerytter fundet af danske arkæologer
Vikingen har formentlig været en tæt allieret med enten Harald Blåtand eller Gorm den Gamle, fortæller en af arkæologerne bag nyt studie.
viking_fregerslev_vikinggrav.jpg

Graven er en en-per-generation sjældenhed, fortæller arkæolog Søren Sindbæk. (Foto: Museum Skanderborg)

Graven er en en-per-generation sjældenhed, fortæller arkæolog Søren Sindbæk. (Foto: Museum Skanderborg)

Da arkæologer i 2017 begyndte at undersøge vikingegraven i Fregerslev, sydvest for Aarhus, stod det hurtigt klart, at der var tale om et mindesmærke for en meget vigtig person. 

»Flere ting var specielle ved graven,« fortæller Søren Sindbæk, arkæolog og professor i historisk arkæologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Det var en kammergrav. En fornem grav, som man ikke har mange af fra 900-tallet. Denne var den største af sin art hidtil fundet, så det var klart, vi havde store forventninger til, hvad der skulle dukke op.«

frederslev viking

Fordeling af vikingetidsgrave fra samme periode som Fregerslev Vikingen. Trekanter markerer ryttergrave. (Billede: Anne Pedersen, Denstordanske.dk, Federica Sulas et. al.)

Udover dens størrelse (knap 10 kvadratmeter), og at den tilsyneladende bestod af flere kamre (som det dog senere skulle vise sig ikke at være tilfældet), var graven også rig på skatte, heriblandt forgyldte bronzer og sølvbelagte jerndele, en sølvfibel (spænde), en bue og et kogger med 22 pile. 

Måske mest interessant blandt metalgenstandene var det, der skulle vise sig at være en sadel og et flot hovedtøj til en hest. Dog var der en ret betydelig ting, der manglede: 

Der var nemlig ingen tegn på hverken person eller hest.

Men nu har arkæologerne for første gang i Danmark undersøgt jorden i en grav fra vikingetiden ved at benytte og kombinere en lang række naturvidenskabelige metoder.

Gennem blandt andet røntgenfotos, undersøgelser af jordens kemi og analyser af pollen har forskerne »afsløret de usynlige døde,« som de skriver i det netop udgivne studie

»Studiet bekræfter mange af de teorier, vi havde om graven. Dertil gør det os klogere på samtiden og hvilke trosforestillinger, de havde dengang,« siger Søren Sindbæk, der er medforfatter på det nye studie. 

korsformet_selesamler_fregerslev_viking

En af de såkaldte korsformede selesamlere, der er fundet i graven, og som har siddet på hestens hovedtøj. (Foto: Museum Skanderborg)

Hestepærer peger på hesteofring

Alt imens resultaterne fra jordprøverne kom ind, kunne arkæologerne begynde at genskabe graven. 

Dels fortalte mikroskopiske planterester, at den 1.100 år gamle grav ikke har haft trægulv, men var belagt med et tæppe af græs og urter.

Dels fandt man en tand fra en 'stor planteæder', som formentlig har tilhørt en hest. Dertil var der spor af hestegødning spredt rundt i graven, hvilket ifølge arkæologerne vidner om, at hesten var ofret i selve graven. 

Der var der også spor af en anden slags fæces, dog i langt mindre grad, hvilket har fået arkæologerne til at mistænke, at det er griselort slæbt ind af dem, der har gået rundt i graven omkring dens opførelse. 

Og så var der sporene af fosfor; et stof, der findes i knogler.

»Det fortalte os, at graven faktisk havde huset en viking,« fortæller Søren Sindbæk. 

»Vi vidste godt, at det var en mulighed, at knoglerne var brudt ned, men vi var ikke sikre. Derfor var det stadig en mulighed, at gravrøvere havde været forbi, eller at graven måske var rejst for en, der var død et andet sted. Nu ved vi med sikkerhed, at graven har været hvilested for en viking.«

viking_fregerslev_vikingegrav_begravet_med_hest.jpg

En oversigt over graven, som arkæologerne mener, den har set ud. (Foto: Federica Sulas et. al.) 

Rytteren var tæt på kongen

»Hesten og rideudstyret fortæller os, at den gravlagte var en rytter. Der er fundet omkring 80 ryttergrave fra 900-tallet i Danmark og Schleswig, men graven fra Fregerslev hører til en af de mere prægtige,« fortæller Merethe Schifter Bagge. 

Hun er museumsinspektør på Museum Skanderborg og projektleder på udgravningen.  

»Dertil var det en meget vigtig person, som var tæt på kongen, hvilket ud fra perioden har været Gorm den Gamle eller Harald Blåtand. Rytteren har muligvis haft en administrativ rolle eller været en hærfører,« siger hun til Videnskab.dk. 

Men selvom studiet har gjort os klogere på vikingen, er der stadig meget, vi ikke ved, fortæller Merethe Schifter Bagge:

»Sammenligner vi med de øvrige ryttergrave, er der nogle genstande som mangler i graven. Blandt andet mangler stigbøjlerne, hvilket er ekstremt usædvanligt i ryttergrave af denne kaliber. Der mangler et eller flere våben, eksempelvis en økse eller et sværd, som havde tilhørt den begravede,« fortæller Merethe Schifter Bagge.

»Generelt virkede graven meget tom i forhold til dens størrelse, men de nye analyser viser, at graven i stedet må have bugnet med nu for længst forsvundne organiske genstande og ofrede dyr.«

Hun fortæller, at det manglende våben kan give anledning til at tro, at der var tale om en kvinde. Men det kan også skyldes, at genstandene blot har været taget ud umiddelbart efter begravelsen.

»Det kan være, at sværdet er gået i arv til den begravedes efterkommer. Men der kan selvfølgelig også være tale om et indbrud. For eksempel kan en rivaliserende stamme have stjålet genstandene som en form for fornærmelse,« fortæller hun. 

En rekonstueret version af det hovedtøj, man har fundet i graven. (Video: Museum Skanderborg)

Inspirerer i udlandet

Studiet vækker også opsigt uden for landets grænser. 

Rebecca Cannell, der er norsk arkæolog og tilknyttet Norsk Institut for Kulturarvsforskning, mener, at det danske studie har sat et godt eksempel: 

»Studiet vil være en vigtig reference i vores arbejde med Gjellestadskibet (en gravhøj i Norge, red.), da Fregerslev-graven er usædvanligt godt udgravet, og de analytiske resultater giver et fremragende sammenligningsmateriale,« fortæller hun til Videnskab.dk. 

vikingeskib_gjellestad_vikingehoej_begravelse.jpg

Gjellestadskibet er resterne af et norsk vikingeskib, som er fundet i en stor gravhøj i nærheden af gravhøjen Jellhaugen ved Gjellestad, cirka 100 kilometer syd for Oslo. Skibsresterne antyder en oprindelig længde på 23–24 meter. Man mener, det har været det sidste hvilested for en konge eller dronning omkring det ottende århundrede. (Foto: Margrethe K. H. Havgar/Kulturhistorisk Museum, UiO)

Flere ting er ifølge Rebecca Callin godt ved studiet, men særligt måden at kombinere de forskellige arkæologiske metoder på har været imponerende, fortæller hun:

»Studiets metoder har alle været brugt før i begravelsesarkæologi, dog meget sjældent. Men det første gang, i hvert fald hvad jeg kender til, at man har integreret metoderne med hinanden på denne måde,« siger Rebecca Cannell.

»Eksempelvis har man ud fra en metode vurderet en genstand til at være en læderpose og gennem analyser af den omkringliggende jord, har man fundet ud af, at den har været fyldt med  havre. Det er bare et eksempel, men på den måde har man brugt de forskellige resultater til at komplementere og forbedre hinanden.«

Hun håber, at studiet vil sætte en ny standard for fremtidige udgravninger.

»Jeg ser dette som et meget velkomment studie. Ikke bare for vikingearkælogi, men for begravelsesarkæologi i sin helhed. Metoderne, og måden at bruge dem sammen, kan være med til at gøre os klogere på rækkevidden af materialer, der har været til stede,« fortæller hun.

»Det kan være vigtigt, hvis man vil vide, hvordan disse mennesker kom sammen og byggede graven.« 

udgravning_fregerslev_viking_arkaeologi.jpg

Arkæologer arbejder på graven i Fregerslev i 2017, efter det øverste lag jord var fjernet. (Foto: Federica Sulas et. al.) 

For sent for allerede undersøgte grave

Med resultaterne medfølger naturligvis stor begejstring. Men samtidig giver det også anledning til panderynker, siger Søren Sindbæk. 

»Studiet viser også, at hvis man havde været nødt til at skynde sig med at fjerne graven, måske fordi man skulle bygge et eller andet, så var der rigtig mange ting, der ville have været overset,« fortæller han. 

»Vi kender til en del grave, som har været overraskende tomme. Det har man traditionelt tolket, som at det var gravskikken, at den gamle vikingeelite ikke altid blev begravet overdådigt. Men her har man muligvis overset gevaldigt mange ting.«

For mange allerede undersøgte grave er det desværre for sent at undersøge jorden, fordi man har gravet al den interessante jord væk, fortæller han. 

Han peger dog på en grav, der kunne være interessant at give et kig:

»Jelling Højene, særligt den nordlige høj, kunne være spændende at undersøge. En overdådig grav, som, man mener, har tilhørt Gorm den Gamle. Da man først undersøgte graven, undrede man sig over, at der ikke var noget skelet, men det kan jo være, det er forsvundet med årene, ligesom det er her,« fortæller Søren Sindbæk.

»Forhåbentlig bliver det heller ikke den sidste grav fra vikingetiden, vi finder,« tilføjer han.

Jelling_højene_nordlige_høj_gorm_den_gamle.jpg

Jelling Højene, her med den nordlige høj i forgrunden, menes at have tilhørt Gorm den Gamle, fortæller Søren Sindbæk. (Foto_ Shutterstock) 

Studiet er udgivet i tidsskriftet Journal of Archaeological Science.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk