‘Usynlig’ vikingerytter fundet af danske arkæologer

Da arkæologer i 2017 begyndte at undersøge vikingegraven i Fregerslev, sydvest for Aarhus, stod det hurtigt klart, at der var tale om et mindesmærke for en meget vigtig person.

»Flere ting var specielle ved graven,« fortæller Søren Sindbæk, arkæolog og professor i historisk arkæologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Det var en kammergrav. En fornem grav, som man ikke har mange af fra 900-tallet. Denne var den største af sin art hidtil fundet, så det var klart, vi havde store forventninger til, hvad der skulle dukke op.«

Udover dens størrelse (knap 10 kvadratmeter), og at den tilsyneladende bestod af flere kamre (som det dog senere skulle vise sig ikke at være tilfældet), var graven også rig på skatte, heriblandt forgyldte bronzer og sølvbelagte jerndele, en sølvfibel (spænde), en bue og et kogger med 22 pile.

Måske mest interessant blandt metalgenstandene var det, der skulle vise sig at være en sadel og et flot hovedtøj til en hest. Dog var der en ret betydelig ting, der manglede:

Der var nemlig ingen tegn på hverken person eller hest.

Men nu har arkæologerne for første gang i Danmark undersøgt jorden i en grav fra vikingetiden ved at benytte og kombinere en lang række naturvidenskabelige metoder.

Gennem blandt andet røntgenfotos, undersøgelser af jordens kemi og analyser af pollen har forskerne »afsløret de usynlige døde,« som de skriver i det netop udgivne studie.

»Studiet bekræfter mange af de teorier, vi havde om graven. Dertil gør det os klogere på samtiden og hvilke trosforestillinger, de havde dengang,« siger Søren Sindbæk, der er medforfatter på det nye studie.

Hestepærer peger på hesteofring

Alt imens resultaterne fra jordprøverne kom ind, kunne arkæologerne begynde at genskabe graven.

Dels fortalte mikroskopiske planterester, at den 1.100 år gamle grav ikke har haft trægulv, men var belagt med et tæppe af græs og urter.

Dels fandt man en tand fra en ‘stor planteæder’, som formentlig har tilhørt en hest. Dertil var der spor af hestegødning spredt rundt i graven, hvilket ifølge arkæologerne vidner om, at hesten var ofret i selve graven.

Der var der også spor af en anden slags fæces, dog i langt mindre grad, hvilket har fået arkæologerne til at mistænke, at det er griselort slæbt ind af dem, der har gået rundt i graven omkring dens opførelse.

\ Læs mere

Arkæologer finder spor fra vikingesadel i Fregerslev-grav

Og så var der sporene af fosfor; et stof, der findes i knogler.

»Det fortalte os, at graven faktisk havde huset en viking,« fortæller Søren Sindbæk.

»Vi vidste godt, at det var en mulighed, at knoglerne var brudt ned, men vi var ikke sikre. Derfor var det stadig en mulighed, at gravrøvere havde været forbi, eller at graven måske var rejst for en, der var død et andet sted. Nu ved vi med sikkerhed, at graven har været hvilested for en viking.«

Rytteren var tæt på kongen

»Hesten og rideudstyret fortæller os, at den gravlagte var en rytter. Der er fundet omkring 80 ryttergrave fra 900-tallet i Danmark og Schleswig, men graven fra Fregerslev hører til en af de mere prægtige,« fortæller Merethe Schifter Bagge.

Hun er museumsinspektør på Museum Skanderborg og projektleder på udgravningen.

»Dertil var det en meget vigtig person, som var tæt på kongen, hvilket ud fra perioden har været Gorm den Gamle eller Harald Blåtand. Rytteren har muligvis haft en administrativ rolle eller været en hærfører,« siger hun til Videnskab.dk.

Men selvom studiet har gjort os klogere på vikingen, er der stadig meget, vi ikke ved, fortæller Merethe Schifter Bagge:

»Sammenligner vi med de øvrige ryttergrave, er der nogle genstande som mangler i graven. Blandt andet mangler stigbøjlerne, hvilket er ekstremt usædvanligt i ryttergrave af denne kaliber. Der mangler et eller flere våben, eksempelvis en økse eller et sværd, som havde tilhørt den begravede,« fortæller Merethe Schifter Bagge.

\ Læs mere

Hvorfor var vikingerne så overlegne i kamp?

»Generelt virkede graven meget tom i forhold til dens størrelse, men de nye analyser viser, at graven i stedet må have bugnet med nu for længst forsvundne organiske genstande og ofrede dyr.«

Hun fortæller, at det manglende våben kan give anledning til at tro, at der var tale om en kvinde. Men det kan også skyldes, at genstandene blot har været taget ud umiddelbart efter begravelsen.

»Det kan være, at sværdet er gået i arv til den begravedes efterkommer. Men der kan selvfølgelig også være tale om et indbrud. For eksempel kan en rivaliserende stamme have stjålet genstandene som en form for fornærmelse,« fortæller hun.

Inspirerer i udlandet

Studiet vækker også opsigt uden for landets grænser.

Rebecca Cannell, der er norsk arkæolog og tilknyttet Norsk Institut for Kulturarvsforskning, mener, at det danske studie har sat et godt eksempel:

»Studiet vil være en vigtig reference i vores arbejde med Gjellestadskibet (en gravhøj i Norge, red.), da Fregerslev-graven er usædvanligt godt udgravet, og de analytiske resultater giver et fremragende sammenligningsmateriale,« fortæller hun til Videnskab.dk.

Flere ting er ifølge Rebecca Callin godt ved studiet, men særligt måden at kombinere de forskellige arkæologiske metoder på har været imponerende, fortæller hun:

»Studiets metoder har alle været brugt før i begravelsesarkæologi, dog meget sjældent. Men det første gang, i hvert fald hvad jeg kender til, at man har integreret metoderne med hinanden på denne måde,« siger Rebecca Cannell.

\ Læs mere

Hvilke vikinger var barskest: Danske eller norske?

»Eksempelvis har man ud fra en metode vurderet en genstand til at være en læderpose og gennem analyser af den omkringliggende jord, har man fundet ud af, at den har været fyldt med havre. Det er bare et eksempel, men på den måde har man brugt de forskellige resultater til at komplementere og forbedre hinanden.«

Hun håber, at studiet vil sætte en ny standard for fremtidige udgravninger.

»Jeg ser dette som et meget velkomment studie. Ikke bare for vikingearkælogi, men for begravelsesarkæologi i sin helhed. Metoderne, og måden at bruge dem sammen, kan være med til at gøre os klogere på rækkevidden af materialer, der har været til stede,« fortæller hun.

»Det kan være vigtigt, hvis man vil vide, hvordan disse mennesker kom sammen og byggede graven.«

For sent for allerede undersøgte grave

Med resultaterne medfølger naturligvis stor begejstring. Men samtidig giver det også anledning til panderynker, siger Søren Sindbæk.

»Studiet viser også, at hvis man havde været nødt til at skynde sig med at fjerne graven, måske fordi man skulle bygge et eller andet, så var der rigtig mange ting, der ville have været overset,« fortæller han.

»Vi kender til en del grave, som har været overraskende tomme. Det har man traditionelt tolket, som at det var gravskikken, at den gamle vikingeelite ikke altid blev begravet overdådigt. Men her har man muligvis overset gevaldigt mange ting.«

For mange allerede undersøgte grave er det desværre for sent at undersøge jorden, fordi man har gravet al den interessante jord væk, fortæller han.

Han peger dog på en grav, der kunne være interessant at give et kig:

»Jelling Højene, særligt den nordlige høj, kunne være spændende at undersøge. En overdådig grav, som, man mener, har tilhørt Gorm den Gamle. Da man først undersøgte graven, undrede man sig over, at der ikke var noget skelet, men det kan jo være, det er forsvundet med årene, ligesom det er her,« fortæller Søren Sindbæk.

»Forhåbentlig bliver det heller ikke den sidste grav fra vikingetiden, vi finder,« tilføjer han.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Journal of Archaeological Science.

\ Læs mere

Rekordstor kortlægning af vikinge-DNA: »Overalt, hvor de kom frem, havde de sex«

\ Læs mere

Vikingernes brutale ‘blodørne’-ritual var faktisk anatomisk muligt at gennemføre