»Den almene opfattelse har været, at børn ikke er særligt pålidelige,« siger den svenske vidnepsykologen ved Lunds universitet, Gunilla Fredin.
Hun har netop forsvaret afhandlingen ’Children as eyewitnesses: memory recall and face recognition’, hvor et andet perspektiv fremsættes.
Børn, som ser en kriminel handling, er almindeligvis gode til at genfortælle hændelsesforløbet, viser resultater fra en af undersøgelserne, Fredins afhandling bygger på.
Børn kan altså være gode vidner - selvom det også er vigtigt at understrege, at både unge og ældre vidner ofte kan tage fejl.
Børn er gode til at genfortælle
»Børn tager rigtig nok færre detaljer med end voksne, men det, de siger, stemmer i høj grad,« oplyser Fredin i en pressemeddelelsen fra det svenske universitet.
I afhandlingen har hun lavet undersøgelser med børn i aldersgrupperne 8-9 år og 11-12 år, samt en gruppe voksne.
»Ældre børn og voksne har oplevet mere og kan derfor have vanskeligere ved ar skelne mellem virkelighed og fiktion,« siger Fredin videre.
De har flere erfaringer og hændelser i hukommelsen, som de kan begynde at blande sammen.
Dette er de voksne bevidste om, mens børn på 11-12 år fremstod ganske skråsikre, selv i tilfælde hvor de havde taget helt fejl, viser afhandlingen.
Børn og voksne gengiver den samme mængde rigtig information
Den norske professor Annika Melinder har udført flere studier af pålidelighed og effektivitet i forskellige afhøringsstrategier rettet mod børn.
Da hun i 2004 afsluttede sin doktorafhandling om små børn som vidner, var det som den første forsker i Norge på dette område.
»Øjenvidner kan give vigtig information, og børn kan være gode vidner, det har jeg set i mine egne studier. Når Fredin finder frem til, at 8-9 år gamle børn er gode til at genfortælle, hvad der er sket, så er ikke det særligt opsigtsvækkende,« mener Melinder.
»Når man korrigerer for fejlagtig information, formår børn på den alder at give næsten lige så meget korrekt information som voksne, selv om den totale mængde af information er noget mindre,« fortsætter professoren.
Afhænger af afhøringsleders indsats
Hvor gode børn kan være som vidner er i høj grad op til de voksne fagpersoner, som udfører afhøringen.
»Børn kan give vigtig information, som kan være til stor hjælp for efterforskning og bevisførelsen i straffesager.«
»Men hvis en afhøringsleder ikke gør sit arbejde godt, kan det få langt større konsekvenser for barnets vidneudsagn, end hvis en voksen person bliver udspurgt,« siger Melinder, som er tilknyttet psykologisk institut ved Universitetet i Oslo.
Hun siger, dette skyldes, at børn generelt har større problemer med at rette fejl og efterfølgende være i stand til at skelne, om det, de har fortalt, kommer fra egen erfaring eller fra samtalen med afhøreren.
Melinder oplyser, at de mindste børn, der kan være aktuelle som vidner på omkring fire år eller endda lidt yngre, er bedre til at fortælle, hvem der gjorde noget og hvad der skete, end hvordan ugerningen blev udført.
Øjenvidner tager ofte fejl
»Generelt må vi desværre sige, at både unge og ældre øjenvidner ofte tager fejl,« siger Melinder.
»Os, der forsker i hukommelsesfunktioner, er optaget af at formidle, at det, vi husker, ikke altid er en fuldstændig afspejling af det hændelsesforløb, vi kodet ind - noget som fører til, at vidner ikke altid er særligt pålidelige.«
»Det gælder også øjenvidner, der virker svært overbevisende og skråsikre,« tilføjer hun.
»Derfor er der heller ikke nogen norsk ret, der kunne finde på at domsfælde en person alene baseret på vidners forklaringer. Der må også foreligge anden dokumentation, som knytter en person til en kriminel handling,« siger Melinder.
© forskning.no. Oversat af Mette Damsgaard
Gunilla Fredin skriver i sin afhandling, at børn at gode til at gengive hændelsesforløbet for en kriminel handling og derfor som regel er gode vidner i kriminalsager. (Foto: Colourbox)
Den norske professor Annika Melinder mener, at børns troværdighed som vidner i høj grad afhænger af de voksne fagpersoner, som står for afhøringen. (Foto: Colourbox)
1
/
2
