Ugens podcast: Historien bruges til at fremme nye agendaer
I ugens podcast kan du komme tæt på Inge Lehmann, som blev internationalt kendt for sin forskning, og lære, hvorfor hun ville have hadet, at en ny statue af hende bliver brugt i en videnskabelig kønsdebat.
podcast videnskab.dk historie politik meningsdannere

Ugens podcast handler blandt andet om historieforskning, og hvordan den ofte afspejler det samfund, vi lever i lige nu. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

Ugens podcast handler blandt andet om historieforskning, og hvordan den ofte afspejler det samfund, vi lever i lige nu. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

I Charlottesville i USA har historiske monumenter den seneste tid været genstand for stor debat. Statuerne, der forestiller generaler fra den amerikanske borgerkrig, bliver nemlig beskyldt for at romantisere slaveri.

I den forbindelse tager ugens podcast til Rigsarkivets overdådige Harsdorffssal og møder historiker Lif Lund Jacobsen, der netop er hjemvendt fra Nordisk Historikermøde, hvor 500 historikere mødtes i Aalborg.

Videnskab.dk Podcast

Videnskab.dk eksperimenterer med at lave podcasts.

Vi udgiver en podcast om ugen og bare lige for at rydde eventuel forvirring af vejen: En podcast er bare digital radio, du kan høre, når du vil.

Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcastapp på din smartphone.

Du kan finde information om podcastapps, og hvordan du finder vores podcasts på din smartphone, i bunden af artiklen.

På samme måde som i USA (dog på langt roligere facon) handlede en del af debatten på historikermødet også om statuer, og Lif Lund Jacobsen holdt oplæg om den internationalt kendte danske forsker Inge Lehmann.

Inge Lehmann står nemlig model til et nyt monument, der skal stå på Vor Frue Plads i København, og ifølge Lif Lund Jacobsen er det med til at fremme en vis samfundsagenda.

Københavns Universitet lagde nemlig vægt på, at monumentet skulle være af en kvindelig forsker – »med tryk på kvinde,« forklarer Lif Lund Jacobsen. 

»Så mit gæt ville være, at det har noget med kvinder på universiteterne at gøre og at fremme kvinder som forskere,« siger Lif Lund Jacobsen til ugens podcast.

Og hun er slet ikke så sikker på, at Inge Lehmann ville have brudt sig om at blive brugt i en politiske sammenhæng som den.

»Hun var af den overbevisning, at forskning var højt hævet over køn, og hun hævede sig højt over, hvad der har måttet være af kønsstrukturer i samfundet i hendes tid,« siger Lif Lund Jacobsen.

Videnskab er ikke neutral

Agendaen handler i dette tilfælde altså om ligestilling inden for forskning, selv om det ikke er bevist, at Inge Lehmann på nogen måde interesserede sig for eller var involveret i en kamp for ligestilling.

seismolog inge lehmann forsker

Den danske seismolog og forsker Inge Lehmann levede fra 1888 til 1993, og hun udgav sin sidste videnskabelige artikel i en alder af 99 år. (Foto: Niels Bohr Institutet)

Men det er ikke så underligt, at det alligevel drejes den vej, for videnskab er altid påvirket af overordnede samfundsinteresser, mener hun. 

»Historieforskning bør forholde sig til samfundet, som det er i dag, og der er en masse kulturelle strømninger og en masse ideer, som selvfølgelig også bliver afspejlet i den forskning, vi producerer,« siger hun til podcasten.  

I podcasten kan du høre meget mere om Inge Lehmanns fantastiske forskerkarriere og desuden høre, hvorfor det giver mening, at nogen forsker i æggebakkernes historie.

Hvornår opstod Limfjorden?

I starten af podcasten kan man få et kort overblik over ugens vigtigste forskningsnyheder med Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen. 

I denne uge tager han os blandt andet med til Nordjylland, hvor danske forskere har fundet ud af, at Limfjorden opstod for 10.000 år siden. 

For at finde frem til det, tog forskerne på sejltur med et seks meter langt stålrør syd for Livø i Limfjorden. Stålrøret stak de langt ned i havbunden og fandt et tørvelag. 

»Det tyder på, at der har ligget en mose i området på det tidspunkt, hvor Limfjorden er opstået, og at mosen er blevet oversvømmet,« siger Jonas Salomonsen i podcasten. 

Du kan læse mere i artiklen her, hvor du også kan se en video med forskerne, der tager prøver i Limfjorden. 

Vin sundt én uge og usundt den næste

En anden historie, der har fyldt meget i den foregående uge, svarer på, hvorfor forskning altid modsiger sig selv.

Det kan være, du har læst, at rødt kød er rigtig godt for helbredet, men et halvt år senere er der ny forskning, der siger, at det er noget af det værste, du kan udsætte din krop for.

Men hvordan kan det egentlig være, har en læser spurgt Spørg Videnskaben om?

»Videnskab opstår, når mange studier kigger på et emne fra mange forskellige vinkler med mange forskellige metoder. Den samlede masse af det vil hen over tid – når man har diskuteret det og udviklet nye og bedre metoder – gøre det muligt at finde ud af, hvad der er op og ned,« siger Jonas Salomonsen i podcasten. 

Det er en forsker i naturfagenes didaktik fra Københavns Universitet, der kommer med svarene i artiklen, som du kan læse her

Derudover kommer ugens podcast også omkring en historie om, at duftstoffer i offentlige rum måske ikke er så farlige endda. 

Videnskab.dk's podcasts

Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde Videnskab.dk's podcasts i iTunes og afspille dem med Apples egen podcast app.

Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundCloud eller BeyondPod.

Du kan høre podcasten på:

 iTunes   SoundCloud    RSS

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.