Regeringen spænder ben for samfundsforskning med ny lov

For nyligt ændrede sundhedsministeren den såkaldte apotekerlov (se faktaboks) for at give forskere fra universiteter og patientforeninger, såsom Hjerteforeningen, bedre adgang til informationer om vi danskeres brug af medicin.

Regeringen har dog ikke inkluderet forskere fra de statsejede forskningscentre og -institutioner, såsom Danmarks Statistik, KORA, SFI og NFA (se faktaboks). De har i stedet fået ringere adgang til lægemiddeldata.

»Juridisk står vi samme sted som før lovændringen, men i praksis oplever vi, at vores adgang til lægemiddeldata er væsentligt forringet. Det er en stor barriere for vores forskning, og vi mener ikke selv, at der noget grundlag for at ekskludere os i den nye lovgivning,« siger Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi og direktør hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

\ Læs mere

Harvard-forsker: Regeringens nye lov er stærkt uetisk

Store forskningsprojekter må opgives og begrænses

De statsejede forskningsinstitutioner er altså ikke kommet med i kredsen, der har fået nemmere adgang til lægemiddeldata. I stedet afslører de nye retningslinjer for ansøgning om lægemiddeldata, at de statsejede forskningscentre ikke længere har adgang til data, som de har brugt i årtier.

Det bremser og begrænser vigtige undersøgelser, fortæller de.

»Retningslinjerne har umuliggjort en type forskning, jeg har bedrevet i årtier, og som afslører problematiske samfundsforhold. Jeg har blandt andet måttet begrænse et større projekt om handikappede, der udsættes for vold, på grund af dette,« skriver Mogens Christoffersen i en mail til Videnskab.dk. Han er professor emeritus på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Læs mere om Mogens Christoffersens forskningsprojekt i boksen under artiklen. Vi har også bragt en kronik af Mogens Christoffersen om problemstillingen: Minister blokerer for forskning i danskernes sundhed

De nye retningslinjer rammer også forskning i arbejdsmiljø og helbred, siger forskningschef hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Elsa Bach.

»Vi har brug for oplysninger om udskrivning af medicin i forhold til en række faktorer i arbejdsmiljøet for de enkelte medarbejdere. Det er ikke nok at se på jobtyper. Der er flere igangværende og kommende projekter, som vi allerede har fået forskningspenge til, men som vi ikke kan gennemføre på grund af de nye retningslinjer og vilkår.«

LÆS OGSÅ: Forskere: Verden hungrer efter humanistisk forskning

Forskere er forbavsede over Sundhedsministeriets begrundelse

I en mail fra Sundhedsministeriet til Videnskab.dk begrunder ministeriet udelukkelsen af NFA, SFI og KORA, at de vurderes til ikke at have den fornødne erfaring til at få adgang til samme personfølsom data som universiteterne. I betænkningen til Folketinget skriver daværende sundhedsminister, Sophie Løhde, der står bag ændringen af loven:

»Det vurderes nødvendigt og sagligt at vægte hensynet til patienters fortrolighed og integritet højere end hensynet til ensartede forhold for forskning i offentligt og privat regi.«

Videnskab.dk har fremlagt ministeriets kritik for forskere fra NFA og KORA, og de er meget overraskede over ministeriets melding.

»Det kan jeg slet, slet ikke forstå. Det står i vores lov, at vi skal værne om videnskabsetikken. Vi tager håndteringen af disse personfølsomme data meget alvorligt, og vi har sikkerhedsprocedurer for håndtering af data af denne slags, så jeg forstår slet ikke denne vurdering,« siger Mickael Beck. Han pointerer samtidig, at KORA, NFA og SFI har flere årtiers erfaring med håndtering af sådanne data.

LÆS OGSÅ: Ministerium omgik forskere i høring om sundhedsloven

Forstår ikke ræsonnementet bag

På NFA er man ligeledes forbavset over ministeriets melding.

»Vi har mange års erfaring med sikker håndtering af personfølsomme data, og vi har haft adgang til lægemiddelstatistikregistret så længe, det har eksisteret. Jeg vil også mene, at vi har lige så stor erfaring med denne type data som universiteterne. Så jeg forstår ikke ræsonnementet bag udelukkelsen,« siger Elsa Bach.

NFA har håndteret personfølsomme data siden midten af 1980’erne i talrige forskellige forskningsprojekter (også under centerets tidligere navn Arbejdsmiljøinstituttet) – både alene og i samarbejde med forskellige universiteter.

LÆS OGSÅ: Forsker: »Grotesk, at sundhedsloven er så firkantet«

Årsagen til udelukkelsen er uvist

I et debatindlæg på Videnskab.dk skriver Mogens Christoffersen, at han mener, at Sundhedsministeriet med den nye lovændring har blokeret sektorforskningen, det vil sige de statsejede forskningsinstitutter, uden rimelig grund.

»Hverken i forbehandlingen, ved folketingsforhandlingerne eller i selve ændringen af Apotekerloven kan der findes belæg for, at ansatte på sektorforskningsinstitutter [såsom SFI, NFA og KORA], der forsker med medicindata, skal udelukkes(…),« skriver Mogens Christoffersen.

LÆS OGSÅ: Forskere bryder loven for at gøre deres arbejde

Sundhedsministeriet vil ikke kommentere

Videnskab.dk har forsøgt at få svar fra Sundhedsministeriet på, hvorfor de vurderer, at NFA, SFI og KORA ikke har nok erfaring med personfølsom data til at være en del af kredsen, der har adgang til lægemiddelstatistikregistret og lægemiddeladministrationsregistret.

På trods af gentagne henvendelser bliver vi ved med at få denne forklaring:

»Som det fremgår af betænkningen, har det været afgørende for partierne, at vi værner meget nøje om patienternes helbredsoplysninger, og derfor er vi blevet enige om at afgrænse personkredsen, der kan få adgang til medicinoplysninger, der kan føres tilbage til den enkelte patient,«

Det vil altså sige, at man fra politisk side udelukker NFA, KORA og SFI, fordi man ønsker at gøre antallet af personer, der har adgang til de følsomme data, mindre, så man værner om den enkelte patients medicinoplysninger.

Den udmelding forstår en dansk forsker i bioetik ved Harvard University i USA intet af. Han kalder beslutningen stærkt uetisk og mener, den vil koste menneskeliv. Læs hans synspunkt i artiklen Harvard-forsker: Regeringens nye lov er stærkt uetisk

Den begrænsede adgang har stor betydning for forskningscentrene.

»Med de nye retningslinjer, kan vi kun analysere på jobtyper på et overordnet plan, og det forringer vores forskning betydeligt,« siger Elsa Bach.

Også hos direktøren på KORA kan frustrationen spores.

»Det er en stor begrænsning af vores arbejde, og jeg håber virkelig, at hele denne polemik skyldes, at det er fordi, de har glemt os eller overset os, da de lavede lovgivningen,« siger Mickael Beck.

Artiklen vil blive opdateret, hvis Sundhedsministeriet svarer på, hvorfor de vurderer, at NFA, SFI og KORA ikke har nok erfaring med personfølsom data til at være en del af kredsen, der har nemmere adgang til lægemiddelstatistikregistret.