\ Historien kort
- Med ny lov giver regeringen universiteterne bedre adgang til lægemiddeldata, mens de statsejede forskningsinstitutter, såsom NFA og SFI, får forringet deres adgang.
- Det har store konsekvenser for forskningscentrene, som ikke længere kan bedrive forskning med disse data og afsløre, hvordan samfundsforhold blandt andet kan være med til at gøre os syge.
- Sundhedsministeriet mener ikke, at centrene har erfaring nok til at håndtere de personfølsomme medicindata, selvom centrene har brugt disse data i årevis.
For nyligt ændrede sundhedsministeren den såkaldte apotekerlov (se faktaboks) for at give forskere fra universiteter og patientforeninger, såsom Hjerteforeningen, bedre adgang til informationer om vi danskeres brug af medicin.
Regeringen har dog ikke inkluderet forskere fra de statsejede forskningscentre og -institutioner, såsom Danmarks Statistik, KORA, SFI og NFA (se faktaboks). De har i stedet fået ringere adgang til lægemiddeldata.
»Juridisk står vi samme sted som før lovændringen, men i praksis oplever vi, at vores adgang til lægemiddeldata er væsentligt forringet. Det er en stor barriere for vores forskning, og vi mener ikke selv, at der noget grundlag for at ekskludere os i den nye lovgivning,« siger Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi og direktør hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Store forskningsprojekter må opgives og begrænses
De statsejede forskningsinstitutioner er altså ikke kommet med i kredsen, der har fået nemmere adgang til lægemiddeldata. I stedet afslører de nye retningslinjer for ansøgning om lægemiddeldata, at de statsejede forskningscentre ikke længere har adgang til data, som de har brugt i årtier.
\ Apotekerloven
Apotekerloven er med til at regulere, hvem der kan få indsigt i data i lægemiddelstatistikregistret. Det er data over danskernes køb af medicin.
Når forskerne får adgang til lægemiddeldata, får de dataen anonymiseret, så de ikke kan se, hvem der køber medicinen.
Forskning i lægemiddeldata kan give væsentlige indsigter i livsstil, samfundsforhold og arbejdsmiljø, og hvordan disse faktorer påvirker vores helbred.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og Retsinformation.dk
Det bremser og begrænser vigtige undersøgelser, fortæller de.
»Retningslinjerne har umuliggjort en type forskning, jeg har bedrevet i årtier, og som afslører problematiske samfundsforhold. Jeg har blandt andet måttet begrænse et større projekt om handikappede, der udsættes for vold, på grund af dette,« skriver Mogens Christoffersen i en mail til Videnskab.dk. Han er professor emeritus på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Læs mere om Mogens Christoffersens forskningsprojekt i boksen under artiklen. Vi har også bragt en kronik af Mogens Christoffersen om problemstillingen: Minister blokerer for forskning i danskernes sundhed
De nye retningslinjer rammer også forskning i arbejdsmiljø og helbred, siger forskningschef hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Elsa Bach.
»Vi har brug for oplysninger om udskrivning af medicin i forhold til en række faktorer i arbejdsmiljøet for de enkelte medarbejdere. Det er ikke nok at se på jobtyper. Der er flere igangværende og kommende projekter, som vi allerede har fået forskningspenge til, men som vi ikke kan gennemføre på grund af de nye retningslinjer og vilkår.«
LÆS OGSÅ: Forskere: Verden hungrer efter humanistisk forskning
Forskere er forbavsede over Sundhedsministeriets begrundelse
I en mail fra Sundhedsministeriet til Videnskab.dk begrunder ministeriet udelukkelsen af NFA, SFI og KORA, at de vurderes til ikke at have den fornødne erfaring til at få adgang til samme personfølsom data som universiteterne. I betænkningen til Folketinget skriver daværende sundhedsminister, Sophie Løhde, der står bag ændringen af loven:
\ SFI, NFA og KORA
SFI, KORA og NFA forsker i og laver analyser af samfundsforhold og giver os blandt andet viden om forbrug af medicin og arbejdsmarkedet.
For eksempel hvordan folk med bestemte diagnoser befinder sig økonomisk, uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt i samfundet.
»Det vurderes nødvendigt og sagligt at vægte hensynet til patienters fortrolighed og integritet højere end hensynet til ensartede forhold for forskning i offentligt og privat regi.«
Videnskab.dk har fremlagt ministeriets kritik for forskere fra NFA og KORA, og de er meget overraskede over ministeriets melding.
»Det kan jeg slet, slet ikke forstå. Det står i vores lov, at vi skal værne om videnskabsetikken. Vi tager håndteringen af disse personfølsomme data meget alvorligt, og vi har sikkerhedsprocedurer for håndtering af data af denne slags, så jeg forstår slet ikke denne vurdering,« siger Mickael Beck. Han pointerer samtidig, at KORA, NFA og SFI har flere årtiers erfaring med håndtering af sådanne data.
LÆS OGSÅ: Ministerium omgik forskere i høring om sundhedsloven
Forstår ikke ræsonnementet bag
På NFA er man ligeledes forbavset over ministeriets melding.
\ Ministeriets svar
Sådan begrundede Sundhedsministeriet, at NFA, KORA og SFI udelukkes:
»Formålet med at afgrænse personkredsen er at værne om de følsomme oplysninger, som Lægemiddelstatistikregistret indeholder.«
»Det afgørende for den foreslåede personkredsafgrænsning er, at disse grupper (altså dem, som har fået bedre adgang til dataen, red.) vurderes at have stor erfaring med at bedrive forskning af samfundsmæssig betydning, at de har erfaring i at værne om data i forvejen, og at de qua deres virke har indsigt i de patientnære etiske udfordringer, der kan være med behandling af denne type oplysninger.«
»Vi har mange års erfaring med sikker håndtering af personfølsomme data, og vi har haft adgang til lægemiddelstatistikregistret så længe, det har eksisteret. Jeg vil også mene, at vi har lige så stor erfaring med denne type data som universiteterne. Så jeg forstår ikke ræsonnementet bag udelukkelsen,« siger Elsa Bach.
NFA har håndteret personfølsomme data siden midten af 1980’erne i talrige forskellige forskningsprojekter (også under centerets tidligere navn Arbejdsmiljøinstituttet) – både alene og i samarbejde med forskellige universiteter.
LÆS OGSÅ: Forsker: »Grotesk, at sundhedsloven er så firkantet«
Årsagen til udelukkelsen er uvist
I et debatindlæg på Videnskab.dk skriver Mogens Christoffersen, at han mener, at Sundhedsministeriet med den nye lovændring har blokeret sektorforskningen, det vil sige de statsejede forskningsinstitutter, uden rimelig grund.
»Hverken i forbehandlingen, ved folketingsforhandlingerne eller i selve ændringen af Apotekerloven kan der findes belæg for, at ansatte på sektorforskningsinstitutter [såsom SFI, NFA og KORA], der forsker med medicindata, skal udelukkes(…),« skriver Mogens Christoffersen.
LÆS OGSÅ: Forskere bryder loven for at gøre deres arbejde
\ De statsejede forskningscentre
KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, laver analyser og forskning om og til kommuner og regioner. KORA’s mål er at bidrage med viden, som kan fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring af den offentlige sektor.
NFA – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, overvåger udviklingen i arbejdsmiljøet og det arbejdsmiljørelaterede helbred. NFA publicerer sin forskning i internationale videnskabelige tidsskrifter og offentliggør systematisk forskningsresultaterne målrettet arbejdsmiljøsektorens aktører, dvs. arbejdspladser, myndighederne, arbejdsmarkedets parter, rådgivere og øvrige professionelle brugere af forskningsbaseret viden.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, forsker i velfærdssamfundets udvikling og har fokus på seks overordnede emner:
- Organisering af velfærdsservice
- Arbejdsudbud, efterspørgsel og beskæftigelse
- Social marginalisering og udsathedUddannelse
- Børn, unge og familiers livsvilkår og sociale mobilitet
- Etniske minoriteter, integration og samfundsdeltagelse
Sundhedsministeriet vil ikke kommentere
Videnskab.dk har forsøgt at få svar fra Sundhedsministeriet på, hvorfor de vurderer, at NFA, SFI og KORA ikke har nok erfaring med personfølsom data til at være en del af kredsen, der har adgang til lægemiddelstatistikregistret og lægemiddeladministrationsregistret.
På trods af gentagne henvendelser bliver vi ved med at få denne forklaring:
»Som det fremgår af betænkningen, har det været afgørende for partierne, at vi værner meget nøje om patienternes helbredsoplysninger, og derfor er vi blevet enige om at afgrænse personkredsen, der kan få adgang til medicinoplysninger, der kan føres tilbage til den enkelte patient,«
Det vil altså sige, at man fra politisk side udelukker NFA, KORA og SFI, fordi man ønsker at gøre antallet af personer, der har adgang til de følsomme data, mindre, så man værner om den enkelte patients medicinoplysninger.
Den udmelding forstår en dansk forsker i bioetik ved Harvard University i USA intet af. Han kalder beslutningen stærkt uetisk og mener, den vil koste menneskeliv. Læs hans synspunkt i artiklen Harvard-forsker: Regeringens nye lov er stærkt uetisk
Den begrænsede adgang har stor betydning for forskningscentrene.
»Med de nye retningslinjer, kan vi kun analysere på jobtyper på et overordnet plan, og det forringer vores forskning betydeligt,« siger Elsa Bach.
Også hos direktøren på KORA kan frustrationen spores.
»Det er en stor begrænsning af vores arbejde, og jeg håber virkelig, at hele denne polemik skyldes, at det er fordi, de har glemt os eller overset os, da de lavede lovgivningen,« siger Mickael Beck.
Artiklen vil blive opdateret, hvis Sundhedsministeriet svarer på, hvorfor de vurderer, at NFA, SFI og KORA ikke har nok erfaring med personfølsom data til at være en del af kredsen, der har nemmere adgang til lægemiddelstatistikregistret.
\ Detaljeret viden om vold mod handikappede børn udebliver
Mogens Christoffersen er i færd med at undersøge, om handicappede børn under 18 år har større risiko end andre børn for at blive udsat for personfarlig vold. Men stramning af adgangen til lægemiddeldata blandt forskere uden for universiteterne og patientforeningerne har sat en stopper for forskningsprojektet.
»De ændrede retningslinjer har ramt det igangværende projekt med handicappede børn og risikoen for personfarlig vold, hvor jeg har fået afslag på at få ajourført data,« skriver Mogens Christoffersen.
Afslaget fra Sundhedsdatastyrelsen begrundes på følgende måde:
»I forbindelse med indførelsen af ændringerne i Apotekerloven, har Sundhedsdatastyrelsen gennemgået sin praksis for anonymisering og vurderet, at det var nødvendigt at stramme op på retningslinjerne for anonymisering af datasæt. Denne opstramning er nødvendig for, at vi kan leve op til de krav om videregivelse af fuldt anonyme datasæt, der stilles til os fra politisk hold.«
LÆS MERE: Minister blokerer for forskning i danskernes sundhed