Naturvidenskaben fandt hjem til sit genstandsfelt, da videnskabsfestivalen Bloom 27.-28. maj fyldte Søndermarken med forskere og forskningsinteresserede. 

Bloom er en ny festival med 79 optrædener, der alle handlede om videnskab og natur. Både musikere, forfattere og praktikere, som DR's Bonderøven, havde fundet vej til scenerne, der dog var allermest frekventeret af videnskabsfolk. 

Videnskab.dk var også tilstede, og det kan du høre meget mere om i podcasten ovenfor.

Fordybelser og 'fake-news'

Festivalleder af Bloom og direktør for kulturorganisationen Golden Days, der står bag initiativet, Svante Lindenburg, åbnede festivalen med en erklæring om, at »Bloom er et modsvar til det postfaktuelle samfund og fake-news«.

Vi bad ham uddybbe. 

»World Economic Forum har defineret misinformation som en af de største trusler mod vores demokratiske institutioner. Hvis man ikke længere skelner mellem det at synes og mene og tro og det at vide, så vil jeg meget gerne være med til at give taletid til nogle, som rent faktisk ved,« fortæller han i podcasten.

Derudover bygger festivalen på en helt generel efterspøgsel efter fordybelse, mener Svante Lindenburg

»Når Københavns Hovedbibliotek holder filosofiarrangmenter, kommer der 500-600 mennesker, og når Stephen Hawkings kommer til Danmark, så taler han for fulde huse. Vi har måske været igennem en lidt kalorie-let tid med lidt for meget 'Vild med dans' og 'X-factor',« fortæller festivallederen, der har en uddannelse i filosofi.

Videnskab for folket

Efter Svante Lindenburgs åbningstale greb astrofysiker ved Københavns Universitet Anja C. Andersen mikrofonen for at indlede festlighederne med et oplæg om universet.

»Det er en chance for videnskaben for at komme ud, der hvor folk er,« fortæller hun. 

Solen skinnede, og teltet var fyldt, da astrofysiker Anja C. Andersen indledte Bloom med et oplæg om noget så stort som universet. (Foto: Malthe Ivarsson/Bloom)

 »Man håber på, at der er nogle helt tilfældige, der bare dropper ind og hører et foredrag om et eller andet, og så tænker de: 'Gud, det var spændende.' Derfra går de måske hjem og 'googler' eller opsøger noget mere viden. Så det er en måde at få videnskaben ud til folket i bedste H. C. Ørsted-stil,« siger hun. 

»Der er måske nogle, der ville være lidt nervøse for at komme over på Niels Bohr Institutet, fordi det kan virke som de 'hellige haller' - så er det nemmere at komme i Søndermarken.«

Tilbage til oldtiden

I et andet telt i parken har professor emeritus i matematik ved DTU Vagn Lundsgaard Hansen holdt oplæg om, hvordan man kan bruge matematik til at beskrive og forklare fænomener i den virkelige verden.

Festivalen er de perfekte rammer, når Vagn Lundsgaard Hansen skal forklare, hvordan naturen er matematisk indrettet.

»Det er en god chance for at komme i dialog med nogle, der måske ikke havde tænkt, at der var matematik i naturen,« fortæller Vagn Lundsgaard Hansen.

I mangel på auditoriumet og undervisningstavle brugte matematiker Vagn Lundsgaard Hansen træerne Søndermarken. (Foto: Malthe Ivarsson/Bloom)

Ideen om at formidle videnskab i den friske luft peger tilbage i historien, og den har nogle klare fordele ifølge Vagn Lundsgaard Hansen:

»Det var jo sådan, det foregik i oldtiden. 'Man to man'. Vi går en tur. Vi går og taler om det. Så det er faktisk den dialogbaserede undervisning. Den er umulig at lave på store hold på universitetet«

Du kan høre hele reportagen i podcasten øverst i artiklen.