HPV-vaccinen, klima-debatten, Ninka-sagen og konspirationsteorier – alt sammen eksempler på emner, som Videnskab.dk har dækket, og hvor der er uenighed om, hvad der er sandt, og hvordan videnskaben skal tolkes.

For hvordan skriver man egentlig om videnskab på den bedst mulige, mest retvisende og mest nuancerede måde?

Det spørgsmål har redaktionen på Videnskab.dk stillet sig selv ekstra flittigt denne uge, i forbindelse med at vi har været med på en stor international konference om videnskabsjournalistik i København, European Conference for Science Journalists 2017, hvor europæiske videnskabsjournalister mødtes og diskuterede fremtidens udfordringer.

»Ligesom alle andre faggrupper har behov for at mødes, så har journalister også behov for at mødes og netværke og snakke om de problematikker, der foregår inden for deres felt. Rigtig meget snak om fake news, hvordan nye medier går ind og fjerner det filter, som journalister har,« fortæller Berit Viuf, der er en af arrangørerne og næstformand i Danske Videnskabsjournalister, i ugens podcast.

Hvordan sikrer man eksempelvis, at artikler om videnskab er dækkende og troværdige? Skal små og store studier have lige meget omtale? Og hvad skal videnskabsjournalister være opmærksomme på i en tid, hvor fake news ofte spredes hurtigere end fakta?

De problematikker kan du høre meget mere om i podcasten øverst i artiklen, hvor vi går kritisk i kødet på videnskabsjournalistikken – og dermed også Videnskab.dk’s egne styrker, svagheder og udfordringer.

Forskere er ikke længere autoriteter

Podcasten er denne gang en - måske ikke rygende, men dog med enkle entusiastiske bandeords-smuttere - paneldebat.

Her diskuterer Berit Viuf og to andre debattører blandt andet den store udvikling, der er sket med videnskabsjournalistik de seneste 20-25 år, og som har betydet, at forskere og forskning ikke længere har den samme autoritet som tidligere.

»Tidligere var det sådan, at videnskabsjournalister lagde sig andægtigt ned for fødderne af forskerne, som så havde en eller anden titel, som journalisten ikke kunne gennemskue, og så er der bare blevet skrevet et referat af det, forskeren har sagt,« fortæller en af debattørerne Søren Schultz Jørgensen, der er ph.d. i journalistik, i podcasten.

»Den klassiske videnskabsjournalistik har glemt lidt at se på, hvad er det for nogle kilder, vi snakker med. Der har været utroligt mange af det, som vi journalister kalder 'en-kilde-historier', altså, man ringer op til én ekspert og får vedkommende til at udlægge ’sandheden’ […], og så skal man formidle det budskab som journalist til den umælende befolkning,« lyder det fra en enig Peter Hyldgård, debattens sidste deltager.

Videnskab kan være drønsjovt, hvis det formidles rigtigt! (Foto: Ane Rasmussen/ European Conference for Science Journalists)

Befolkningens adgang til viden er »på godt og ondt«

I dag er befolkningen dog langt fra umælende. Internettet muliggør, at man selv kan finde forskning om stort set alt, og på de sociale medier kan man give sine meninger til kende og dele viden. Denne øgede adgang til viden er ifølge vores tre paneldeltagere generelt positiv.

»Det er et udtryk for, at vi har fået mere viden i samfundet. Og det er faktisk også et udtryk for, at vores befolkning er blevet mere vidende,« siger Peter Hyldgård i podcasten.

»Vi oplever, at alle typer autoriteter bliver udfordret, fordi borgerne i højere grad har fået mulighed for at træffe andre beslutninger end det, som, de tidligere statsautoriserede har fortalt os, vi skulle,« siger Søren Schultz Jørgensen, der er direktør i det journalistiske rådgivningsfirma Kontrabande og medlem af bestyrelsen i Fynske Medier.

Han kalder samtidig udviklingen »en radikal demokratisering på godt og på ondt«.

Ifølge alle tre paneldeltagere er der nemlig også en bagside ved udviklingen, som eksempelvis har ført til en faldende tiltro til lægerne, og at tilslutning til HPV-vaccinen er historisk lav.

»Bagsiden er fuldstændigt entydigt, at hvis vi taler om demokrati, det vil sige, at alle har mulighed for at få indflydelse, så er det jo ikke sikkert, at demokratiet skaffer os de bedste beslutninger« siger Søren Schultz Jørgensen i podcasten.

Konferencen fandt blandt andet sted i Koncerthuset. (Foto: European Conference for Science Journalists)

Skal små studier og store studier have samme vægt?

Et andet emne i ugens podcast handler om den balancegang, det er, når man som videnskabsjournalist skal tilstræbe troværdig og fair dækning. Hvordan placerer Videnskab.dk sig eksempelvis i en kamp mellem to fronter, hvor begge hævder af have forskning på deres side? Skal mindre studier dækkes lige så meget som store?

»Jeg tror, det man har gjort tidligere, det var, at journalisten eller myndighederne på forhånd har sorteret og sagt: ’Det er det her, som hovedparten mener, og så tager vi ikke de der usikkerheder ind, dem tør vi ikke vise de almindelige borgere - vi sorterer for jer’,« siger Peter Hyldgård i podcasten:

»Der tror jeg, at det er det, journalisten, og vi alle sammen, skal være bedre til fremover, at lægge det frem for folk: 'Der er også nogle, der mener noget andet her.'« 

»Det er ikke det samme, som at de er ligestillede over for hinanden. Hvis vi tager klimadebatten, så har du 9.000 forskere, som mener noget, og 3, der mener noget andet, og de bliver tit stillet over for hinanden, som om, de er lige gode. Det er de ikke! Men vores roller som journalister må i højere grad være, fremadrettet, at vise folk den forskel,« reflekterer Peter Hyldgård.

Gør man ikke det som videnskabsjournalist, kan det være medvirkende til, at de store skel mellem myndighederne og befolkningen opstår, påpeger debattørerne.

»En af grundene til, at det her kommer op, det er jo, fordi man har ignoreret den kritiske holdning til de her ting, og så er det, at det går amok på sociale medier f.eks., fordi så er det, at folk finder det forum, hvor de kan diskutere det i,« siger Berit Viuf.

Kan journalister være objektive?

I bund og grund handler det om, at videnskabsjournalister skal være mere transparente omkring deres metoder, mener Søren Schultz Jørgensen.

»Vi står fanget lidt med, at en masse af det journalistiske fags grundmetoder er udfordrede. Ideen om balance og tilstræbt objektivitet. Journalister skal vise deres metoder,« opfordrer Søren Schultz Jørgensen.

Men er det overhovedet muligt for en journalist at være tilstræbt objektiv? Er journalister ikke også påvirkede af, hvad de selv mener om eksempelvis HPV-vaccinen?

»Jo, det tror jeg faktisk, jeg er,« svarer Berit Viuf til det spørgsmål. 

»Men selvfølgelig skal jeg som den gode journalist prøve aktivt at undertrykke det. Og hvordan gør man det? Det gør man jo netop ved at gå til forskellige kilder og også sørge for at høre modparten. Det er man simpelthen nødt til som journalist, for ellers bliver man bare kommunikatør af forskerens resultater. Vi som journalister skal udfordre dem,« tilskynder hun.

Hør hele debatten i podcasten i toppen.