Donald Trump kræver stadig ejerskab over Grønland, og det har skabt intens uro i både Grønland og Danmark.
Vi leder alle efter en forklaring på, hvad der driver ham. Er det mineraler? International sikkerhed?
Nej, ifølge historiker Rasmus Sinding Søndergaard handler det i allerhøjeste grad om territorium.
Han er seniorforsker på Danmarks Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han forsker i USA’s udenrigspolitik over for Europa – historisk og aktuelt.
I en episode af podcasten Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis, som blev udgivet 5. december, analyserer han Trumps motiver for at få Grønland.
»Man kan lytte til, hvad han (Trump, red.) siger, men man kan også prøve at grave stikket dybere.«
»Der tror jeg, at det er ganske afgørende for Trump, at han ønsker at udvide USA’s territorium, som han har snakket om – og Grønland er den bedste mulighed for at gøre det,« fortæller han i podcasten.
Forskeren mener, at det handler om, at Trump gerne vil sikre sin plads i historiebøgerne, sikre sit eftermæle.
»Han vil huskes som en af de helt store. Han vil ikke bare gøre USA ‘great’ igen, han vil også gøre USA større igen.«
Rasmus Sinding Søndergaard peger på, at der historisk har været en ide om, at USA har en særlig ret og mission i forhold til at ekspandere og udvide sit politiske system til andre dele af verden. Det er en del af deres selvforståelse.
»I den kontekst, tror jeg, vi skal se hans interesse for Grønland.«
Det siger han blandt andet med udgangspunkt i en specifik udtalelse fra Trump, der stammer fra 2021 om hans kærlighed til kort:
»Jeg elsker kort. Og jeg har altid sagt: ’Prøv at se størrelsen på det her. Det er gigantisk. Det burde være en del af USA.«

USA som ekspanderende nation
I 1840’erne blev begrebet 'manifest destiny' brugt første gang. Altså ideen om, at USA havde en skæbne, som var uundgåelig, om at man skulle udbredes – på det her tidspunkt hen over det nordamerikanske kontinent vestpå.
Den tankegang er så blevet overført op igennem det 20. århundrede og frem til i dag i forhold til amerikansk udenrigspolitik. Man ser USA som leder af den frie verden og den regelbaserede orden.
»Med det har der været en ide om, at USA på en eller anden måde kunne hejse sig op over normal ageren for stormagter og være en særlig stormagt – et særligt imperium, som ikke var et imperium, men en stormagt, der var med til at forme verden til et bedre sted.«
Den fortælling indebærer en opfattelse af, at USA har ret til at tage mere territorium, og at det faktisk ville være godt for de territorier og de mennesker, der bor der, at blive indlemmet i den amerikanske fortælling.
»Trump er egentlig ikke en, der tror på den her slags og tænker over det, men han har fundet det her begreb i værktøjskassen.«
»Og nu er han begyndt at italesætte sin interesse for Grønland med udgangspunkt i den her fortælling.«
Der skal amerikansk flag på det hele
I Trumps første præsidentperiode var der primært fokus på stormagtskonkurrence med Kina og Rusland, men det har ændret sig i anden periode.
Trumps nye måde at tale om USA og andre stormagter tyder ifølge Rasmus Sinding Søndergaard på, at han er ved at rykke sit fokus over på interessesfærer. Altså ideen om, at en stormagt har en naturlig ret til at gøre sin indflydelse gældende i sin egen baghave så at sige – sin egen region.
For Trump er hele det amerikanske område – både nord og syd – USA’s interessesfærer. Og det man måske glemmer er, at Grønland ligger på det nordamerikanske kontinent.
Fra amerikansk side har man desuden lige flyttet Grønland ind under den nordamerikanske kommando i militæret, hvor den tidligere lå under den europæiske region.
»Forståelsen er, at Grønland hører til i Nordamerika, og Trump har tilsyneladende en tankegang, der hedder, at i det nordamerikanske kontinent skal USA’s indflydelse gøre sig gældende.«
»Det er også derfor, han joker lidt med, at Canada burde blive en delstat, og at han har omdøbt den Mexicanske Golf til den Amerikanske Golf.«
»Der skal amerikansk flag på det hele.«
Du kan høre mere om, hvad der driver Donald Trump i kampen om Grønland, og hvad det siger om hans opfattelse af vores verdensorden i podcast-episoden herunder. Du finder desuden de øvrige episoder af Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis her.
\ Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis

Konflikterne om Grønland og Arktis ulmer mere end nogensinde. Hele verden følger udviklingen i det høje nord, og magtspillet ændrer sig fra dag til dag.
Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis er en podcast, hvor vi – sammen med nogle af de bedste forskere – prøver at forstå, hvad der sker i Grønland og resten af Arktis, og hvad det betyder for Danmark og verden.
Vært på podcasten er Martin Breum, der er journalist og forfatter. Han har i 15 år arbejdet indgående med Grønland og Arktis og guider os gennem de sprængfarlige og følsomme emner, som du støder på i medierne.
Tilrettelæggelsen sker i tæt samarbejde med dokumentarist Jakob Gottschau, og med deres store viden og forskningens indblik sætter vi nyhederne i perspektiv og klæder dig på til at forstå den nye fremtid, vi står overfor.
Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsbergfondet.

































