Bemærk, dette artikel er udgivet 11. februar 2025.
Måske er du en af dem, der mærker et ængsteligt sug i maven, når USA’s præsident Donald Trump truer med at overtage Grønland eller med skyhøje toldsatser, der sandsynligvis kommer til at få indflydelse på europæiske varer og på verdensmarkedet generelt.
USA er måske ikke længere den partner, vi trygt kan læne os opad, og som vil hjælpe den vestlige verden i mindre opportunistiske tider.
Derfor var Mette Frederiksen for nylig på en tour de force rundt i Europa for at få føling med forbindelsen til vores europæiske ’sjælevenner’.
Men hvad er Trump egentlig ude på? Hvad er det for en forhandlingsstrategi, han bruger over for Danmark og andre lande i verden? Og virker den, eller er han i gang med at skabe flere fjender end venner?
Donald Trump bruger helt sikkert trusler bevidst som en del af en særlig strategi, mener Eva Sørensen, der er professor i politik, globale relationer og samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.
»Det er en kendt forhandlingsstrategi, og de fleste toppolitikere bruger den her hård-hund-strategi i en eller anden udstrækning. Men Trump tager det til et nyt niveau. Han er grænseløs,« siger hun til Videnskab.dk.
Skubber på, til det lykkes
Donald Trump beskriver selv i sin bog ’The Art of The Deal’ fra 1987, at hans måde at forhandle på er »ret simpel og ligefrem«:
»Jeg stiler virkelig højt, og så skubber jeg på og skubber på for at få det, jeg ønsker. Nogle gange får jeg mindre, end jeg søgte, men for det meste, ender jeg med at få, hvad jeg vil have,« skriver han i bogen, der er fra hans tid som forretningsmand.
Flere gange siden har han dog beskrevet, at det er det samme greb, han bruger som præsident.
Så mener Trump det, når han indirekte truer med at bruge militær magt over for eksempelvis Grønland og det danske kongerige? Eller er målet i virkeligheden bare at få mere kontrol over Arktis?
»Det er bestemt sandsynligt, at Trump bevidst formulerer ekstreme mål og krav for dermed at kunne forhandle sig til et mere fordelagtigt ’kompromis’,« lyder vurderingen fra Jens Kjeldgaard Christiansen, der blandt andet forsker i medier, og som har undersøgt Donald Trumps retorik i et studie fra 2024.
Hvad målet med Trumps voldsomme udmeldinger mod Danmark og andre lande helt præcist er, kan man dog aldrig vide med sikkerhed, understreger Jens Kjeldgaard-Christiansen.
»Der er udmeldingerne simpelthen for upræcise«.
Men det er måske også netop intentionen… eller hvad?
Hård magt kan give resultater på den korte bane, men…
Når Trump siger, at Gaza bør være amerikansk, eller truer med at skrue toldsatserne i vejret bruger han, det man på fagsprog kalder ’hård magt’, forklarer Eva Sørensen, der henviser til Harvard-professor Joseph Nyes beskrivelse af begrebet.
Men man skal passe på med at true med bål og brand.
»Hård magt bør bruges skånsomt, for ellers skaber man fjender allevegne,« lyder det fra Eva Sørensen.
For selvom hård-hund-strategien måske virker på kort sigt – eksempelvis over for Mexico og Canada, der efter toldtrusler har indvilliget i at øge grænsekontrollen og opmærksomheden mod stofsalg, kan strategien på længere sigt give bagslag, vurderer Eva Sørensen.
\ Læs også
Hun understreger betydningen af også at bruge blød magt, der handler om, at man dyrker og forstærker bånd og relationer til andre topledere og lande.
»Det er den bløde magt, der er i spil, når Mette Frederiksen nu søger opbakning fra andre EU-lande. Vi har opdyrket stærke relationer, der gør, at et lille land som Danmark har haft meget indflydelse på politik og værdier på store territorier,« forklarer Eva Sørensen.
Den bedste strategi handler dog om at bruge både blød og hård magt – såkaldt ’klog magt’ eller 'smart power' på engelsk, uddyber hun.
»Hvis han havde taget en ordentlig dialog med danske og grønlandske politikere og Arktis bag lukkede døre, så havde det været klog magt. Og han havde garanteret fået alt det, han ville have i forhold til kontrol med Arktis,« siger Eva Sørensen og tilføjer:
»Men Trumps strategi handler også om at vise, at han har magt til at gøre, hvad han vil«.
Gør det unormale normalt
Ligesom en kuglefisk puster Trump sig op for at vise, at han er »stor og stærk«, og på den måde skræmmer han modstanderen.
Sådan lyder det også i en analyse af Trumps forhandlingstaktik af Harvard-professoren Eugene B. Kogan fra 2019.
Kogan beskriver, hvordan Donald Trump er eminent til at finde sin modstanders sårbarheder og bruge al sin magt til at true den anden, samtidig med at han taler sig selv op og fremstår som en modig og stærk leder i medierne.
Trump siger det, man ikke må. Det, vi har vedtaget, er for meget, forkert, usandt eller tys-tys, lyder det også fra Edward Ashbee, der er professor i blandt andet relationen mellem USA og Europa på Copenhagen Business School.
»Trump ændrer fuldstændig måden, vi taler på. Nu er det pludselig ’normalt’, at vi kan tale om en mulig deportation af en million palæstinensere, fordi Trump siger, at han vil overtage Gaza,« fortæller han.
Ifølge Edward Ashbee piller Trump ved det såkaldte ’Overton window’, der er et begreb opfundet af den tidligere analytiker og vicepræsident i USA, Joseph Overton.
»Det her 'Overton window' handler om, at en idé kun er valid, hvis den holder sig indenfor, hvad vi som samfund finder acceptabelt. Og Trumps strategi er at ændre det her vindue, så det er ham, der styrer, hvad der er okay eller normalt,« forklarer Edward Ashbee.
Utilregnelig og fuld af overraskelser
Det ekstreme i Trumps måde at kommunikere og forhandle på er samtidig noget af det, som Trump-fans elsker ham for, fortsætter Ashbee.
»Ingen aner, hvad Trump vil sige i morgen. Han bruger overraskelsen som en del af sin strategi og får alle til at løbe efter hans vilde nye dagsordener hele tiden,« siger han og tilføjer:
»Han har siddet som præsident i under en måned, men har fået hele verden til at stå på hovedet hver dag siden indsættelsen«.
At Trump er god til at bruge medierne til at få sine budskaber ud og lægge pres på forhandlinger, nævnes også i Eugene B. Kogans analyse.
Kogan skriver også, at Trump bevidst tilbageholder sine virkelige mål og intentioner i forhandlinger:
»Lad aldrig nogen vide, præcis, hvad du tænker. Viden er magt, så hold så meget som muligt for dig selv,« sagde Donald Trump, ifølge Kogan, i 2011.
En god strategi?
Lad os gå tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt Donald Trump risikerer noget med sin strategi.
En strategi, der er baseret på at finde andres svagheder, udvise hård magt, være utilregnelig, bruge medierne aktivt og ændre, hvad vi hidtil har opfattet som normalt.
»Han risikerer helt klart noget ved at skabe en generel usikkerhed på globalt plan,« lyder det fra Edward Ashbee.
Men om det vil have store konsekvenser for USA, er Edward Ashbee mere usikker på.
»Jeg tror ikke, at hverken Mexico, Canada eller Europa vil vende ham ryggen. USA er stadig meget magtfulde og indflydelsesrige, så det bliver svært,« siger han.
I forhold til truslen om at købe Grønland er det »nærmest en gratis omgang«, mener Edward Ashbee:
»For hvem vil gå i krig for Grønland? Det vil hverken Danmark eller Europa, er mit gæt«.
Dog bliver det på sigt et problem for Trump, hvis han truer med en masse, men aldrig følger op, mener Eva Sørensen.
»Så bliver det jo sådan, ’nååå, det er bare Trump igen. Han mener jo alligevel ikke, det han siger’. Og så går det skræmmende ligesom af strategien. Lidt ligesom som en trold, der springer op af en æske – den falder ned igen, selvom den ser farlig ud«, slutter hun.
\ Kilder
"Art of the Power Deal: The Four Negotiation Roles of Donald J. Trump", Negotiation Journal (2019), DOI: 10.1111/nejo.12265





























