Regnen hamrer ned. Vinden suser om ørene. Og som sømændene nervøst kigger rundt på det 28 meter lange og ni meter brede skib, frygter de for lasten.
Bare den ikke ryger over bord!
Skibet svajer voldsommere og voldsommere fra side til side. Til sidst sker det. Skibet kan ikke holde sig oven vande og forliser i Øresund.
Sådan kunne historien meget vel være for Svælget 2, som koggen - en særlig skibstype fra middelalderen - hedder.
Men sandheden er, at marinarkæologerne, der har fisket skibet op fra havets bund, ikke helt ved, hvorfor skibet egentlig har ligget gemt i 600 år, kun nogle få kilometer øst for København.
»Den har formentlig været undervejs med besætning. Noget er gået galt, som er endt med, at skibet forliser - det tyder ikke på noget krigerisk,« siger Otto Uldum, der er marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet og den ene af to udgravningsledere, til Videnskab.dk.
Svælget 2 blev fundet i 2021 i forbindelse med, at de første skridt til Lynetteholmen skulle tages. Under det spæde anlægsarbejde skulle bunden af Øresund undersøges af dykkere.
Nede på 13 meters dybde stødte de på en bunke meget store stykker tømmer.
»Det er ikke sådan, at skibet står oprejst på bunden af havet. Det er fladt som en pandekage, og derfor har det været svært for dem at se, hvad de havde med at gøre,« siger Otto Uldum.
Vikingeskibsmuseet blev kontaktet og dykkede selv ned til skroget. Efter fire års undersøgelser kan marinarkæologerne sige med sikkerhed, at det er en kogge fra 1410, og at det havde enorme dimensioner:
Med en længde på cirka 28 meter, en bredde på 9 meter og en højde på 6 meter har skibet kunnet laste omkring 300 tons.
»Fundet er en milepæl for marinarkæologien. Det er den største kogge, vi kender, og det giver os en unik mulighed for at forstå både konstruktionen og livet ombord på middelalderens største handelsskibe,« siger Otto Uldum.
Unik kogge fra Nederlandene
Kogger var rygraden i senmiddelalderens nordeuropæiske handel. Særligt i Hanseforbundet.
Hanseforbundet var ikke en stat, men et samarbejde mellem købmænd og handelsbyer, som levede af at fragte store mængder varer over lange afstande. Netop den form for handel krævede stabile skibe med stor lasteevne - som Svælget 2.
»Man skal forestille sig, at den har fragtet varer - formentlig til en af de store hansebyer,« siger Otto Uldum.
Det kunne være Lübeck, Hamborg, Danzig (Gdansk) eller endda København.
Otto Uldum mener dog ikke, at skibet nødvendigvis har lagt til i middelalderens København. Det kan meget vel bare have sejlet gennem Øresund og endt sine dage i nærheden af København. Lynetteholmen var på det tidspunkt bare et punkt midt ude på Øresund.
Forskerne er derimod ret sikre på, at skibet er nederlandsk. Det skyldes særligt, at selve kogge-traditionen er nederlandsk. Og det understreges i en træundersøgelse, som forskerne fra Vikingeskibsmuseet har foretaget.
\ Derfor må Svælget 2 være nederlandsk
Arkæologernes mener, at Svælget 2 er bygget i Nederlandene på grund af dendrokronologiske analyser. Det er en metode, hvor man daterer og stedfæster træ ved at undersøge dets årringe.
Når et træ vokser, danner det én årring om året. Bredden på hver ring afhænger af vækstbetingelser som temperatur og nedbør. Over tid skaber det et helt unikt mønster af smalle og brede ringe:
- Hvis der har været gode forhold at gro i, er der en bredere ring.
- Når vejret har givet træet svære betingelser, er der en smallere ring.
Ud fra en analyse kan forskerne se, hvor træet må stamme fra.
Analyserne af Svælget 2 viser, at skibets planketømmer stammer fra Pommern i det nuværende Polen, mens spantetømmeret – skibets ribben – kommer fra Holland. Det er et vigtigt spor, fordi spanterne normalt formes og tilpasses direkte på det værft, hvor skibet bygges. De bliver sjældent transporteret langt, da de er tunge, uregelmæssige og specialtilpassede til netop det enkelte skib.
Kombinationen af pommerske planker og hollandske spanter peger derfor på, at skibet er bygget i Nederlandene, hvor man havde ekspertisen i at opføre meget store kogger omkring år 1400.
Svælget 2 bliver dermed ikke blot et dansk fund, men understreger det internationale handels- og produktionsnetværk, hvor råmaterialer og teknologi krydsede landegrænser for 600 år siden.
Kilde: Otto Uldum.
Lasten er ukendt. Men det kunne være alt fra tegl, tømmer, klæder til landbrugsprodukter, som besætningen på fem til seks sømænd har sejlet med.
Viser et velstående samfund
Noget af det mest opsigtvækkende ved Svælget 2 er dog ikke størrelsen eller dets ophav.
Det er selve den overflod af teknologi og håndværk, der er lagt i skibet, som tyder på en tid med velstand båret frem af handel på tværs af købstæder.
»Skibene er et spejl på den samfundsudvikling, der er i gang. De er produkter af et samfund, der kunne finansiere, bygge og udruste disse enorme skibe, der servicerede et behov for eksport og import over store afstande,« siger han.
Det viser sig for eksempel med den særlige rigning på skibet, som er uden sidestykke for en kogge. Rigning er systemet af mast, tov og sejl, der bestemmer, hvor godt og hurtigt et skib sejler.
Svælget 2 har for eksempel haft 16 jomfruer - et træstykke, der justerer rigningen. Det har alt sammen gjort koggen exceptionelt velfungerende, dygtig til at bære tunge læs og velset som skibsfartøj, vurderer Otto Uldum.
Endnu vildere er fundet af kasteller og en muret kabys på skibet, ifølge marinarkæologen. Både fordi det aldrig er fundet så intakt før og giver indblik i livet om bord, men også fordi det har fået koggen til at ligne et krigsskib, og dermed skiller det sig ud fra de tidligere fundne kogger.
\ Hvad er kasteller og kabysser - og hvorfor var de specielle?
Kastellerne og den murede kabys på Svælget 2 er arkæologisk vigtige, fordi de markerer et afgørende skifte i middelalderens skibsfart.
Kastellerne var hævede, delvist lukkede konstruktioner i skibets for- og agterende. I billedkilder er de velkendte, men arkæologiske beviser har manglet. På Svælget 2 kan arkæologerne for første gang dokumentere, at kastellerne faktisk var tømmerbyggede og integrerede i skibets konstruktion.
Det viser, at besætningen havde adgang til overdækkede rum – et vigtigt skridt væk fra åbne dæk og hen imod skibe med egentlige opholdsrum, kahytter og dæk. Noget, man ellers ofte kun ser på militære skibe fra denne tid.
Fundet af en fast, muret kabys er en sjældenhed i middelalderlige skibsfund. Den viser, at madlavning ombord var planlagt og kontrolleret med et fast ildsted. Det peger på længere, mere regelmæssige rejser og en besætning, der skulle fungere effektivt over tid.
En kabys med ild er samtidig et tegn på, at man havde løst brandfaren – en af de største risici på træskibe – teknisk og organisatorisk.
Kilde: Otto Uldum.
»Hvis man har 300 tons med varer, tror man ikke, man kan sejle det fredeligt. Det ved man. Der har desuden været sjældne muligheder for pirateri. Og derfor har det ikke været nødvendigt at sejle i noget, der ligner et krigsskib.«
I krigstid kunne koggen have været brugt til krig. Men som det har sejlet forbi København i 1400-tallet, har det formentlig mest været middelalder-lir.
Marinarkæolog om fundet: »Fantastisk«
Christian Thomsen er marinakæolog på Moesgaard Museum og har ikke haft noget med fundet af Svælget 2 at gøre, men holder sig ikke tilbage med sin begejstring for fundet.
»Der er tale om et matrix af historie og tilfældigheder, der gør, at skibet endte sit aktive liv netop her. Og at den nu bliver genoplivet og kan fortsætte sit liv som materialiseret vidnesbyrd om historien i stort og småt netop nu er fantastisk,« skriver Christian Thomsen på mail til Videnskab.dk.
Det mest iøjnefaldende ved fundet er naturligvis størrelsen, fortæller han. Det er dog ikke større, end at han forestiller sig, at der en dag bliver fundet en endnu større kogge.
Om den så også skal findes ud for København, vil han ikke udelukke - det kunne måske endda være et klogt sted at lede:
»Man ved jo aldrig, hvor vi kan støde på de nye store arkæologiske opdagelser, og skibsvrag kan jo i princippet findes overalt på havbunden,« siger han og fortsætter:
»Koncentrationen af skibe er jo selvsagt størst omkring de mest travle havne, og her ligger København jo som et knudepunkt for øresundshandlen.«
Mangler flere undersøgelser
Otto Uldum fortæller, at der er mange ubekendte forbundet med Svælget 2, selv efter omkring fire års undersøgelser.
Nogle af disse mysterier kan han sagtens forestille sig bliver løst i fremtiden.
»Der er mulighed for, at tømmer, tegl og de ting, vi har fundet af, kan blive undersøgt af andre eksperter, der kan gøre os klogere på Svælget 2,« siger han.
Måske arkæologer så kan gennemskue, hvad koggen har lavet her, hvad den har sejlet med, og hvorfor den er sunket.
Otto Uldum mener også, at der kan være yderligere arkæologiske fund, når forskerne på Vikingemuseet har undersøgt alle tømmerdele, gryder og dyreknoglerne, der var om bord.
For slet ikke at nævne den rekonstruktion af Svælget 2 i størrelsesforholdet 1:10, der ifølge museet snart kan se dagens lys.
