De fem farvande, som omkranser Danmark, har i århundreder været nogle af verdens mest befærdede. Det bevidner de mange spøgelsesagtige kulturperler af skibsvrag, som hviler på havbunden.
Men hvor mange og hvor gamle skibsvrag gemmer sig egentlig på havbunden i Danmark? Og hvilke er særligt spektakulære? Spørgsmålene kommer fra vores læser Jan, som har skrevet til Spørg Videnskaben.
For at finde svar og dykke dybt ned i de fascinerende opdagelser af sunkne skuder i Danmark har vi talt med Morten Ravn og Daniel Dalicsek. De arbejder begge med marinarkæologi og ved meget om de danske fartøjsfund, der af forskellige grunde er endt på den danske havbund.
Opdagelser fra jægerstenalderen til i dag
Den første, du skal møde, er Morten Ravn, skibsarkæolog og forskningskoordinator på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Han fortæller, at der gemmer sig omtrent 20.000 registrerede vrag fra forskellige typer af fartøjer på bunden af de danske farvande.
»Der er en klar overvægt af fund fra 1800- og 1900-tallet på havbunden. Men de spænder helt tilbage fra jægerstenalderen, de ældste er omkring 7.500 år gamle, og frem til i dag,« fortæller Morten Ravn til Videnskab.dk.
Flere af de ældgamle fartøjer har overlevet hundreder og nogle endda tusinder af år på de danske havbunde, fordi de hviler i et vanddrukkent og iltfattigt miljø.
»Det sørger for, at vragene forbliver velbevarede, hvis ikke de bliver blotlagte af kraftige strømme og bevægelser eller spist op af pæleorme, som vi desværre oplever i de danske farvande,« forklarer Morten Ravn.
»Men heldigvis har vi også fundet velbevarede fartøjsfund derfra, som har ligget godt beskyttet, indkapslet i havbundens sedimenter,« pointerer han.
\ Læs mere
Afslører fortiden
De fascinerende fund fra dybet i de danske farvande dokumenterer historiske begivenheder, ulykker og spærringer De vidner om fortidens handel, byggeteknikker og livet ombord. Det fortæller Daniel Dalicsek, marinarkæolog og museumsinspektør på Moesgaard Museum syd for Aarhus.
»Vi kan finde ud af rigtig meget om vores fortid fra nogle af skibsvragene. Mange af sporene på havbunden viser særligt den intensive handel og fragt af varer i slutningen af 1800-tallet samt konsekvenser af de mange miner, som blev lagt ud under de to verdenskrige,« fortæller han og fortsætter:
»Det vigtigste og mest interessante at undersøge til at starte med er dog helt klart skibets alder, som vi oftest finder ved at se på skibskonstruktionen eller tælle årringe i et stort stykke træ fra fartøjet.«
Et af de ældre forliste skibe, der stadig ligger rester fra på bunden af Køge Bugt ud for Østsjælland, og som både Morten Ravn og Daniel Dalicsek fremhæver, er linjeskibet Dannebroge.
Dannebroge var for 300 år siden den danske flådes stolthed med 92 kanoner. Det sprang i luften og sank med sin besætning i 1710 under søslaget mod svenskerne i Store Nordiske Krig. Flere end 550 sømænd ombord omkom, og det siges, at spor af skeletter stadig ligger omkring vraget af Dannebroge.
En anden vild opdagelse blev gjort af en 16-årig dreng i 1975, der dykkede ud for Vejby Strand i Nordsjælland. Han fandt først et gammelt skibsvrag og senere flere guldmønter nær vraget.
»Skibet har vist sig at være fra middelalderen, og det forliste omkring 1370’erne. Det er et enestående fund, fordi det havde en helt særlig last, nemlig 111 engelske guldnobler, som blev fundet sammen med skibet. Desuden fandt man en mønt, der var lagt under masten, altså en mastemønt, som skulle bringe lykke på færden,« fortæller Morten Ravn.
Ukendte skibsvrag dukker jævnligt op
Guldskibet ud for Vejby Strand blev bjærget og senere udstillet. Men kun ganske få af de omtrent 20.000 registrerede fartøjsvrag i de danske farvande løftes op på land og undersøges grundigt.
»Det, vi ved om de mange fund, er meget forskelligt. Vi bjærger dem sjældent, fordi det er dyrt og efterfølgende kræver et omfattende konserveringsarbejde. Så de fleste fund bliver undersøgt og søgt beskyttet og bevaret på havbunden,« forklarer Morten Ravn.
De fleste nye opdagelser af skibsvrag sker i forbindelse med anlægsarbejde på havbunden. Det hænder for eksempel, når nye broer eller vindmøller skal sættes op, når gasrør skal installeres på havbunden, eller når vi bygger nye øer, såsom Lynetteholmen i København.
»Det er næsten hver gang, at der laves større anlægsarbejde på søterritoriet, at nye fartøjsfund dukker op,« siger Morten Ravn.
Når det sker, skal skibsvraget undersøges, før anlægsarbejdet kan få lov at buldre videre over det.
»Vi skal først identificere, om det har en kulturhistorisk værdi,« fortæller Daniel Dalicsek.
»Skibsvrag, der er ældre end 100 år, er fredet af museumsloven. Men vi finder også andre, yngre skibe fra blandt andet Anden Verdenskrig, der har historisk værdi. Hvis anlægsarbejdet absolut skal bygge præcis der, hvor vraget ligger, får vi lov at grave det ud og undersøge det nærmere på land,« uddyber han.
Fund af skibe har ændret vores syn på vikingetiden
Det er ikke kun i de fem farvande, som omkranser Danmark, vi opdager nye spektakulære fund af forhistoriske fartøjer. Under en højt beliggende gravhøj i Ladby på Østfyn blev resterne af det første danske vikingeskib fundet i 1934 og senere udgravet.
Og små 30 år senere begyndte en af danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende udgravninger af de fem kendte vikingeskibe, Skuldelev-skibene, i Roskilde Fjord.
»Skuldelev-skibene er fra den sene del af vikingetiden, og blev dengang sænket med vilje og brugt som sejlspærring. De blev udgravet og bjærget i 1962 og ændrede vores forståelse af, hvordan vikingerne byggede og brugte deres skibe,« fortæller Morten Ravn.
Udfylder huller i historien
De forliste, forladte eller sænkede skibe rundtomkring på den danske havbund, i fjorde og moser skaber fascination. De fortæller opsigtsvækkende historier og er en vigtig del af vores kulturarv og forståelse af fortiden, mener Morten Ravn og Daniel Dalicsek enstemmigt.
»De udfylder huller i vores historie og er nogle af de mest imponerende fortidsminder, vi har. Derfor er det også vigtigt, at vi værdsætter og prioriterer området, ligesom vi ser, vores nabolande i højere grad gør,« slutter Daniel Dalicsek
Vi kvitterer for det gode spørgsmål med en T-shirt til Jan, og siger samtidig tusind tak til forskerne for deres tid og svar.
Hvis du selv har et spørgsmål, videnskaben kan belyse, kan du skrive til sv@videnskab.dk – så kan det være, at en af vores journalister går videre med det.
