Tror du på falske nyheder? Din oplevelse af konflikt er afgørende

Tag et kig på følgende overskrift og gæt, om den er sand eller falsk:

Norske gadebander tager til Danmark for at starte slagsmål

Svaret er, at nyheden er falsk. Men sandsynligheden for, at du troede på den, hænger i høj grad sammen med, hvad din forudindtagede holdning til nordmænd er, peger forskning nu på.

I et nyt, delvist dansk studie har forskere vist, at opfattelse af konflikt spiller en central rolle i, om folk hopper på og spreder misinformation.

Sagt på en anden måde er der en højere risiko for, at eksempelvis højreorienterede tror på falske nyheder om venstreorienterede, hvis de førstnævnte allerede føler, at konflikten mellem de to grupper er stor - og vice versa.

Omvendt er der en mindre risiko for, at de falske nyheder om modparten bliver taget for gode varer, hvis konflikten opfattes som lille.

»Tidligere forskning har i høj grad fokuseret på, at gruppeidentitet, som eksempelvis at være højre- og venstreorienteret, har betydning for, om du tror på falske nyheder om en modstående part,« fortæller Michael Bang Petersen, der er professor ved Aarhus Universitet og en af forfatterne bag studiet.

»Vores studie viser, at det ikke bare handler om identitet. Det centrale er, om du opfatter en konflikt. Det er det, der gør, at du er villig til at tro på falske nyheder, der portrætterer en gruppe på en negativ måde,« siger professoren.

Forsker i desinformation og digitale medier på Malmø Universitet Johan Farkas mener, at studiet peger på, at tillid er et essentielt værktøj, når man skal bekæmpe falske nyheder.

»Falske nyheder har de seneste år fyldt mere og mere, og langt hen ad vejen har opfattelsen været, at det skal bekæmpes med faktatjek - hvilket også er vigtigt,« fortæller forskeren, der ikke har været involveret i det nye studie, til Videnskab.dk

»Men studiet understreger, at det måske mest effektive våben mod desinformation er at opretholde en grundlæggende tillid og respekt - om det så er mellem befolkningen og myndighederne, indvandrere og indfødte danskere eller jyder og sjællændere.«

Personlig bias havde en effekt på, hvordan nyhederne blev vurderet

I studiet deltog 1.615 tilfældigt udvalgte ukrainere.

Det er vigtigt at få med, at svarene blev givet i 2020 - det vil sige, før krigen brød ud i Ukraine i februar 2022.

Det var dog efter den russiske besættelse af Krim i 2014, og landet var præget af interne spændinger mellem russisk- og vestligt orienterede grupper.

Studiet foregik som følgende:

Først blev deltagerne bedt om - på en skala fra 1 til 10 - at vurdere, hvor stor, de syntes, konflikten mellem Rusland og Ukraine var.

Herefter blev de præsenteret for tre falske nyheder, der handlede om enten den Europæiske Union, Rusland eller Tanzania - den sidstnævnte værende en neutral aktør i konflikten.

Deltagerne skulle så svare på, om de troede på og ville dele historierne.

Resultaterne viste, at i jo højere grad de opfattede en konflikt mellem Ukraine og Rusland, desto mere var de tilbøjelige til at dele og tro på falske nyheder om Rusland. Omvendt var de mindre tilbøjelige til at tro på og dele nyheder om den Europæiske Union.

De deltagende, skriver forskerne i studiet med henvisning til den såkaldte teori om directional motivated reasoning, viste altså tegn på, at følelsesmæssig og personlig bias havde en effekt på, hvordan de vurderede nyhederne.

Det blev også understøttet af, at der ved kontrolgruppen, der blev vist overskrifter om Tanzania, sås samme tendens til at tro på de falske nyheder på tværs af opfattelse af konflikt.

»Høj spredning af misinformation ikke er et udtryk for, at folk er dumme«

Deltagerne blev også testet på ‘politisk viden’. Resultaterne viste, at jo mere politisk viden deltageren havde, desto mindre var personen tilbøjelig til at falde for de falske overskrifter.

Opfattelsen af konflikt gav dog stadig større risiko for at tro på og dele falske nyheder - ligegyldigt, hvor god en politisk viden, deltagerne havde, fortæller Michael Bang Petersen.

»Det viser, at en høj spredning af misinformation ikke er et udtryk for, at folk er dumme, men at der derimod er nogle spændinger i samfundet,« siger han.

»Der er ikke nogen tvivl om, at public service-medier og en befolkning med en høj uddannelse gør os mere resiliente over for misinformation, hvilket også er en del af forklaringen på, hvorfor vi er så gode til at håndtere falske nyheder i Danmark. Men en anden og central del af forklaringen er også, at konfliktniveauet herhjemme er så lavt,« fortæller professoren og understreger:

»Hvis der er en konflikt, så beskytter det ikke nødvendigvis mod falske nyheder at have en høj uddannelse.«

En ond spiral

Studiet er interessant og et vigtigt bidrag til forståelsen af, hvordan falske nyheder spredes, mener Johan Farkas.

»Det bekræfter det, tidligere forskning har vist: Vi er mere tilbøjelig til at tage det til os, vi allerede tror på, og så glemmer vi måske at dobbelttjekke, inden vi deler,« siger han efter at have læst studiet for Videnskab.dk.

Dertil understreger det, at hvis man vil bekæmpe falske nyheder og desinformation, så hjælper det ikke meget at lave faktatjek og informationskampagner, hvis den underliggende tillid allerede er brudt, fortæller Johan Farkas.

»Det vigtigste, jeg mener, man kan tage med fra studiet, er, at der er meget potentiale i at forebygge mistillid og konflikt,« siger han.

»I et land som Danmark kunne en ide være at bruge nogle ressourcer på at få kortlagt, hvem der har lav tillid til myndighederne, og prøve at inddrage borgere i at styrke relationen. Som befolkning behøver vi selvfølgelig ikke at være enige i alt, men en grundlæggende respekt er vigtig.«

Som eksempel påpeger forskeren, at folk, der under coronaepidemien var imod vaccinen, i høj grad var mennesker, der allerede havde lav tillid til sundhedsvæsenet og dermed var mere modtagelige over for falske nyheder og misinformation som for eksempel konspirationsteorier.

»Pointen er, at det bliver en selvforstærkende spiral: Konflikt mellem to grupper gør, at man er villig til at tro på mere og mere forfærdelige ting om hinanden. Og sådan fortsætter det, til konflikten løber løbsk. Så er det bedre at nappe det i opløbet, hvilket forskerne også siger i studiet,« siger Johan Farkas.

Studiet er netop udgivet i tidsskriftet PLOS ONE.