To danske skibe, som Christian IV helst ville glemme, er dukket op i Sverige
Nyt studie bekræfter, at to skibsvrag fundet i den svenske skærgård er vidnesbyrd fra et sviende dansk nederlag i Femern Bælt i 1644.

Nyt studie bekræfter, at to skibsvrag fundet i den svenske skærgård er vidnesbyrd fra et sviende dansk nederlag i Femern Bælt i 1644.
Nyt studie bekræfter, at to skibsvrag fundet i den svenske skærgård er vidnesbyrd fra et sviende dansk nederlag i Femern Bælt i 1644.
En formiddag i oktober 1644 begyndte kanonerne at brage løs over Femern Bælt, syd for Lolland. Den danske flåde på 17 fartøjer stod over for en overlegen fjende med 42 kampklare skibe.
Svenskerne og hollænderne havde rottet sig sammen mod Danmark, og udsigten til sejr var ringe. Men den danske øverstbefalende, admiral Pros Mund, var alligevel fast besluttet på ikke at trække sig tilbage.
Snart efter var Femern præget af blod, krudtrøg og flammer. Og da røgen havde lagt sig, var Pros Mund død og hans lig smidt i vandet. Danmark havde lidt et sviende nederlag. En ydmygelse, som kongen, Christian IV, helst ville glemme.
»Historien er meget velbeskrevet i Sverige, men den eksisterer stort set ikke i danske historiebøger. Hele slaget er et kæmpe nederlag for Danmark,« fortæller Morten Johansen, som er museumsinspektør og har beskæftiget sig med kampene, der går under betegnelsen Slaget ved Femern.
Efter århundreder badet i mere eller mindre glemsel er flere vidnesbyrd om den danske ydmygelse imidlertid begyndt at dukke op under havets overflade.
Vragene af to danske krigsskibe og et enkelt hollandsk er i de senere år dukket op i forbindelse med udgravninger til Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.
Og nu beretter et nyt svensk-dansk studie, at to vrag fundet på lavt vand i den svenske skærgård nær Stockholm er de to gamle danske krigsskibe ’To løver’ og ’Neptunus’.
Begge skibe blev taget som bytte af svenskerne under Slaget ved Femern i oktober 1644.
»Selve vragene har været velkendte i mange år, men det er første gang, der er blevet lavet arkæologiske undersøgelser af dem, og vi har fået bekræftet, at der er tale om de to danske krigsskibe 'Neptunus' og 'To Løver',« siger marinarkæolog Niklas Eriksson, som er lektor ved Center for Maritime Studier på Stockholm Universitet.
Beskrivelser af historiske hændelser i denne artikel bygger på oplysninger fra Vikingeskibsmuseets gennemgang af Slaget ved Femern samt oplysninger fra det nye studie.
Kun to ud af 17 danske skibe vendte hjem til København efter det sviende nederlag ved Femern.
Flere skibe sank eller gik på grund, mens i alt 10 skibe blev kapret og overtaget som bytte af den svensk-nederlandske fjende. Blandt dem var skibene 'Neptunus' og 'To løver', som nu endte med at gøre tjeneste i den svenske flåde.
'Neptunus' var ifølge den svenske admiral Carl Gustaf Wrangels rapport fra søslaget et spritnyt krigsskib, som den danske Kong Christian IV havde købt fra Holland året forinden.
'To Løver' var derimod bygget i 1631 på et skibsværft på Christianshavn, ejet af den berømte skotskfødte skibsbygger Scot David Balfour (1574–1634), som var kommet til Danmark på bestilling af Christian IV.
»'To løver' er særlig interessant, fordi det er det ældste skib, vi kender og har fundet, hvor der findes en bevaret tegning af skibet,« siger Niklas Eriksson.
»Tidligere byggede man skibe uden tegninger, men Balfour var en af de første skibsbyggere, som brugte tegninger til sine konstruktioner.«
Selve tegningen, som 'To Løver' formentlig blev bygget ud fra, befinder sig fortsat på Rigsarkivet og er egentlig blevet udført til krigsskibet kaldet 'Hummeren'. 'Hummeren' blev bygget af Balfour i 1624 og endte med at vække stor begejstring hos Christian IV.
»Kongen blev så glad for skibet, at han bestilte ni andre kopier, som blev bygget ud fra den samme tegning som 'Hummeren'. En af dem var skibet 'To Løver',« fortæller Niklas Eriksson, som tilføjer, at 'To Løver' blev bestilt til at være en smule større end den originale 'Hummeren'.
Mere præcist skulle 'To Løver' være »to sjællandske alen« (1,256 meter) længere end 'Hummeren', så skibet må i alt have været mindst 34,8 meter langt, anslår forskerne i det nye studie.
»Balfour har været lidt af en karakter, for han kom i fængsel for at have fornærmet Christian IV. Men han må have været en dygtig skibsbygger, for det lykkedes ham at overleve og vende tilbage,« påpeger Niklas Eriksson.
Slaget ved Femern, 13. oktober 1644, var en del af den såkaldte Torstenssonfejde (1643 til 1645), en strid mellem Danmark, Sverige og Nederlandene.
Striden blev blandt andet intensiveret af Christian IV’s beslutning om at forhøje Øresundstolden, hvilket gik ud over både den svenske og nederlandske handel i Østersøen.
I 1643 angreb en svensk hær Jylland, og en anden hær trængte ind i Skåne. Den danske krigsmagt blev taget på sengen, da Christian IV havde ignoreret advarsler om angrebet.
I juli 1644 mødtes den svenske og danske flåde mellem Femern og Kielerfjorden i et berømt søslag kendt som ’Slaget ved Kolberger Heide’.
Slaget er især berømt i Danmark, fordi den danske konge selv ledede den danske flåde, og det var under dette slag, at kongen mistede synet på sit ene øje.
Ved slaget i juli blev svenskerne jaget på flugt, men i oktober samme år – i Slaget ved Femern – led Danmark et sviende nederlag til den svensk-nederlandske flåde, som havde slået sig sammen.
Dermed tabte Danmark Torstensenfejden, og fredsslutningerne i 1645 kom til at koste Danmark dyrt, idet vi mistede dele af retten til at opkræve told og dermed også en del af de store indtægter fra Øresundstolden.
Kilde: Vikingeskibsmuseet/Historielab
De svenske kilder melder ikke rigtig noget om, hvad 'To Løver' og 'Neptunus' foretog sig i årene, hvor de tjente den svenske flåde.
Men i efteråret 1659 var de to skibe ved at være aldrende, og det blev besluttet, at de skulle sænkes med vilje og udnyttes til at blokere indsejlingen til Stockholm. Svenskerne ville have styr på, hvilken rute eventuelle fjender sejlede ind mod Stockholm. Den skulle helst gå forbi militæranlægget Vaxholm-fæstningen, så alternative sejlruter blev forsøgt blokeret.
Inden de to gamle danske krigsskibe nåede at blive sænket på den rette plads, blev deres skæbne imidlertid ændret af en storm, som rasede 17. november 1659.
De to skibe rev sig løs i stormen og endte med at synke af sig selv i en nærliggende lille bugt. Uden at gøre nytte ved at blokere indsejlingen til Stockholm.

En forårsdag i 2021 begyndte jagten på at genfinde 'To Løver' og 'Neptunus'. De svenske forskere Niklas Eriksson og marinarkæolog Jim Hansson drog til Myttingeviken i den stockholmske skærgård med dykkerudstyr og sonar i håbet på at få klarlagt, om de to danske krigsskibe vitterligt stadig var at finde.
»I en database over vrag i Sverige står der, at den lokale mundtlige tradition i området fortæller, at de to vrag på stedet er 'To Løver' og 'Neptunus'. Men den slags oplysninger i databasen har ofte vist sig at være helt forkerte. Så vi vidste ikke, hvad vi ville finde,« fortæller Niklas Eriksson.
Vandet i vigen var grumset med en dårlig sigtbarhed, men på lavt vand fandt de to forskere hurtigt frem til to skibsvrag, som lå vinkelret på kystlinjen. Med stævnen vendt mod land.
Begge skrog var bevaret helt op til dækket.
Forskerne undersøgte og affotograferede vragene med såkaldt fotogrammetri, som de har udnyttet til at skabe en 3D-model af skibsvragene. Og så tog de træprøver fra begge skibe, som blev sendt til analyse i København.
På forskningslaboratoriet dendro.dk i København er Aoife Daly nemlig ekspert i dendrokronologi. En metode, som forskerne kan udnytte til at finde ud af, hvor og hvornår træer har vokset.
»Når træerne vokser, bliver der hvert år dannet en årring. Afhængig af vejret det pågældende år kan træet danne smalle eller brede årringe, så i træernes vækst ligger der gemt en stregkode af information,« forklarer Aoife Daly, som under udarbejdelsen af studiet var lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.
Ved at sammenligne træprøver med kendte og daterede træ-referencer kan Aoife Daly på denne måde genfinde specifikke mønstre i træernes årringe og dermed afsløre alderen, og hvilken region træet kan have vokset i.
»For de to skibsvrag her viser analysen, at kilden til tømmeret til det ene skib ser ud til at stamme fra det sydlige Skandinavien. For det andet skib ser tømmeret ud til at komme fra et sted længere vestpå omkring Holland,« fortæller Aoife Daly.
Dateringen for det ene skib, 'Neptunus', lyder, at træerne er blevet fældet omkring 1629–1636. For det andet skib, 'To Løver', er træerne blevet fældet omkring 1608–1622.
Dermed passer den dendrokronologiske analyse altså fint med, at det ene vrag, 'Neptunus', kan være blevet bygget i Holland i 1643. Sådan som den svenske admiral Carl Gustaf Wrangel skrev i sin rapport efter Slaget ved Femern.
»Træerne, som er fældet i det sydlige Skandinavien, passer også fint med et skib, som er blevet bygget i Danmark, ligesom 'To Løver' gjorde. Så der er intet i min analyse, som taler imod, at der kan være tale om 'To Løver' og 'Neptunus',« siger Aoife Daly.
Sammenlægningen af de arkæologiske undersøgelser og den dendrokronologiske analyse gør, at forskerne bag studiet føler sig sikre nok til at kunne konkludere, at de rent faktisk har lokaliseret 'Neptunus' og 'To Løver'. Og spørger man Morten Johansen, som forsker i skibsvrag ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, er han enig.
»Det virker meget overbevisende,« lyder det fra Morten Johansen, som ikke selv har været en del af studiet, men som selv har beskæftiget sig med samme skibstyper og slaget i Femern Bælt.
Han har selv været involveret i Vikingeskibsmuseets undersøgelser i Femern Bælt, hvor tre bemærkelsesværdige vragfund er blevet gjort fra selvsamme søslag i 1644, hvor 'Neptunus' og 'To Løver' blev snuppet af svenskerne.
Under arkæologiske havbundsundersøgelser i 2012, forud for etableringen af Femern Bælt-tunnelen, fandt forskerne de første to velbevarede skibsvrag.
Her viste det sig, at der var tale om det danske orlogsskib 'Lindormen', som brændte og sank under slaget i 1644. Det andet vrag viste sig at stamme fra det nederlandske, armerede handelsfartøj 'Swarte Arent', der som det eneste skib fra den svensk-nederlandske flåde gik tabt under slaget.
Begge skibe lå på 24 meters vanddybde midt i bæltet, og talrige, sjældne genstande blev bjærget fra vragene, herunder kanoner, kugler, en skibskiste og kabyssens kogekar.
Den slags fund er ikke blevet gjort i de skibsvragene af 'Neptunus' og 'To Løver'.
»Alt, hvad der var af værdi på de to skibe, var blevet fjernet, fordi de var blevet gjort klar til at blive sænket med vilje,« forklarer Niklas Erikson.
Vikingeskibsmuseets marinarkæologer vendte i forsommeren 2020 tilbage til Femern Bælt.
Denne gang skulle de undersøge et lavvandet område vest for Rødbyhavn, hvor der i forbindelse med tunnelbyggeriet skulle etableres nye landområder ud for Lollands sydkyst.
På lavt vand ud for Lalandia på Lollands kyst var der endnu engang jackpot for forskerne. Marinarkæologerne fandt resterne af et nyt vrag og snesevis af itusprængte og smeltede stumper af bronzekanoner. Deres undersøgelser, herunder dendrokronologiske undersøgelser, peger på, at vraget er resterne af orlogsskibet 'Delmenhorst', bygget i 1631-36.
»'Delmenhorst' blev bygget i Norge, men ud fra den samme tegning som 'To Løver', og ligesom 'To Løver' forlænget med to alen,« fortæller Morten Johansen, som er leder af marinarkæologisk team på Vikingeskibsmuseet.
De historiske kilder fortæller, at 'Delmenhorst' endte i flammer under Slaget ved Femern i 1644. Kaptajnen, Hans Knudsen, nægtede at overgive sit skib til fjenden og valgte i stedet at sætte skibet på grund på Lollands kyst.
Herfra forsvarede besætningen sig mod de angribende hollændere, indtil de til sidst måtte opgive og redde sig i land. Fjenden fik sat ild til 'Delmenhorst' med en brander, et andet brændende skib.
På vraget ud for Lalandia kan man stadig se skaderne fra branden på 'Delmenhorst'. Og på den måde er det glemte danske nederlag blevet bragt frem i lyset efter knap 400 år.
»Historien skrives altid af sejrherrer, og der er ingen tvivl om, at Christian IV helst ville glemme Slaget ved Femern. Men fordi der tilfældigvis skulle bygges en tunnel, er historien igen kommet frem i lyset, og vi har været så heldige at finde vragene fra alle tre skibe, som sank ved Femern,« siger Morten Johansen.
»Og nu har vi så også fundet to af de danske skibe, som svenskerne tog med hjem efter søslaget. Det er jo en fantastisk historie om, hvordan vi kan gøre nye opdagelser og vække historien til live igen,« slutter Morten Johansen.
Rapport om undersøgelser af vraget 'Lindormen', 2015
Rapport om undersøgelser af vraget 'Swarte Arent', 2019