Tips til udeskole: Sådan bliver udendørs undervisning en god oplevelse

Børn er mere motiverede for at gå i skole, de trives lidt bedre og bevæger sig en hel del mere, når de samarbejder om at lave opgaver og undersøgelser udenfor, viser forskning.

Hypotesen er, at børnene husker det, de lærer, bedre, når de bruger kroppen og sanserne i nye omgivelser, har Videnskab.dk skrevet om i en serie tidligere artikler (se links i boksen).

I denne artikel giver forskere tips til, hvordan udendørs undervisning kan blive en god og lærerig oplevelse både for lærere og elever.

1) Brug omgivelserne i undervisningen

Udeskole handler ikke om bare at rykke klasseværelsesundervisningen ud. Det handler heller ikke om at bage snobrød, spille rundbold eller tage på lejrtur en gang om året.

Udeskole er en veldefineret læringsmetode, som går ud på, at læreren aktivt og regelmæssigt bruger naturen eller byen i elevernes undervisning.

»Klassiske eksempler er, at man går ud i lokalmiljøet og bevidstgør børnene om, hvordan byen er konstrueret på matematiske principper,« siger Mads Bølling, som forsker i udeskole og er førsteforfatter på flere, internationalt anerkendte artikler om emnet.

»Eller man går på kirkegården og undersøger, hvad folk lavede i gamle dage og finder inspiration på gravstenene til noveller i dansk,« siger fortsætter han.

Udenfor kan eleverne bruge det, de lærer i klasselokalet, ved at lave egne undersøgelser og få opgaver, der tager udgangspunkt i det sted, de er.

»Børnene får mulighed for at blive klogere på et fag eller et emne ved at inddrage den omverden, de er en del af,« siger Mads Bølling, der er postdoc på Steno Diabetes Center Copenhagen med speciale i pædagogisk sociologi.

2) Vær struktureret og tydelig

Når læreren er engageret og skaber gode rammer for undervisningen, kan udeskole understøtte elevernes læring og give dem praktisk erfaring med det, de lærer i klasselokalet.

Men det er nødvendigt at strukturere timerne og have et mål med de opgaver, eleverne får, siger Karen Barfod, som er forskningsleder for Program for outdoorpædagogik ved Forskningscenter for Pædagogik og Dannelse på VIA University College.

»Undervisningen bliver ikke automatisk god af, at man går ud,« siger Karen Barfod, som i mange år har forsket i udeundervisning og er formand for foreningen UdeskoleNet.

»Udenfor skal læreren være endnu mere tydelig omkring, hvilken retning undervisningen skal have, og hvad målet med den er.«

»Der er flere forstyrrelser. Derfor skal man som lærer være ekstremt tydelig om rammesætning og opgaveløsning. Børnene skal vide, hvad de skal, og det er en god ide at gennemgå arbejdspapirer og eventuelt inddele eleverne i hold, før man kører hjemmefra.«

»Hav eventuelt en lille tavle med. Jeg har også set udeskole-lærere i de små klasser bruge pictogrammer til at forklare, hvad der skal ske,« siger forskeren.

»Hvis eleverne eksempelvis skal cykle til kirkegården, så fortæl dem, at ‘nu skal vi først mødes i skolegården, I skal tage cykelhjelm på, og så skal vi cykle i 10 minutter. Når I kommer hen til kirkegården, stiller I cyklen op ad muren’.«

»Og fortæl dem inden turen, hvad der skal ske på kirkegården: ‘Jeg har tre steder jeg gerne vil vise jer. Derefter får I en halv time, hvor I selv skal finde en gravsten, som jeres novelle skal tage udgangspunkt i. Og så mødes vi igen ved kirkedøren’.«

»Det giver tryghed for eleverne, at der er et program og plan for, hvad målet med turen er. Husk også at samle op på det, I har lært, bagefter,« siger Karen Barfod.

\ Læs mere

Skolen er ikke nok: Børn går til naturvidenskab, efter de har fået fri 

3) Gå det samme sted hen i starten

Både lærere og elever får en bedre oplevelse, hvis de ikke skal bruge al tiden udenfor på at lede efter toiletter eller et sted, hvor der er læ.

Derfor anbefaler Karen Barfod, at man går et sted hen, man kender i forvejen. Og hun fraråder, at man går et nyt sted hen, hver gang man laver udeskole.

»Det er ikke nødvendigvis fremmende for elevernes læreprocesser at tage et nyt sted hen hver gang. Det er bedre at komme tilbage til noget, de kender, så de kan opbygge rammer og rutiner,« siger Karen Barfod.

»Især i starten er det en rigtig god ide at gå det samme sted hen. Et sted, hvor, man ved, der er fred til, at børnene kan lære. Hvis man går et nyt sted hen hver gang, kan der gå lang tid med at opleve stedet og lære det at kende,« tilføjer hun.

4) Søg inspiration og hjælp

I Danmark findes verdens mest grundige forskning i udeskole, og der er lærere, som i årevis har brugt udeskole i deres undervisning.

På nettet findes der flere forskellige sider og grupper, hvor forskerne giver gode råd, og hvor lærerne deler deres erfaringer.

Nogle steder kan man endda finde hele undervisningsforløb. Tjek for eksempel hjemmesiderne www.skoveniskolen.dk, www.udeundervisning.dk, www.hjaelpjegskalud.dk og Facebookgruppen UdeskoleNet.

»Man kan også søge hjælp hos andre faggrupper, der er vant til at arbejde ude, for eksempel naturvejledere, håndværkere eller landmænd. Der ligger meget læring for eleverne i at møde autentiske steder og personer,« siger Karen Barfod.

\ Læs mere

Udeskoler: Træklatring og hulebyggeri kan øge børns læring og trivsel

5) Brug naturen eller byen i forskellige fag

Udeskole kan ikke erstatte undervisningen i klasselokalet, og nogle ting - for eksempel skriftlige opgaver på computer - egner sig ikke til udendørs undervisning.

Eleverne har en læreplan, de skal igennem i løbet af skoleåret, så de kan ikke være ude hele tiden. Og når de er ude, skal de lære noget, så de ikke spilder tiden.

»Men man skal ikke tro, at man kun kan gå ud, hvis man underviser i natur og teknologi. I princippet kan man bruge uderummet i alle fag. Jeg anbefaler, at man finder ud af, hvordan fagets elementer kan afspejles i uderummet,« siger Karen Barfod.

På Strandgårdsskolen i Ishøj bliver eleverne regelmæssigt undervist i flere forskellige fag ude i byen og i naturen.

I matematik finder de for eksempel rette vinkler i byen, eller de laver udregninger for lokale butikker. I dansk bliver de inspireret til digte og noveller ude i naturen, laver staveøvelser og alt muligt andet. I tysk lærer de forholdsord, mens de finder vej. Der er uanede muligheder.

Læs om Strandgårdskolens erfaringer i denne artikel.

Et dansk forsøg viser, at elever, der mindst fem timer om ugen undervises udendørs af en engageret lærer, scorer lidt bedre i læsetest. Et andet viser, at udeskolebørn klarer sig lige så godt i matematiske test, som børn der ikke kommer ud regelmæssigt.

6) Det bliver lettere med tiden

Hvis man ikke har prøvet at undervise udendørs, kan det være en stor mundfuld. Rammerne er ikke givet som inde i klasselokalet. Det kan være udfordrende at holde styr på en flok unger, som heller ikke er vant til udeskole, og måske er der en hel bunke udstyr, man skal have med ud.

Men øvelse gør mester, beroliger Karen Barfod.

»Der er ikke noget quick fix, og enhver omstilling er krævende. Men start med det, du er tryg ved - emner og faglige områder, hvor du har overskud. Efterhånden, som du og dine elever får erfaringer med at være ude, bliver det lettere.«

»Klassen får vaner og rutiner, og som lærer får du efterhånden et arsenal af laminerede opgaver og kasser med udstyr, du kan tage med ud. Så både med hensyn til undervisningens indhold, materialer, vaner og rutiner bliver det nemmere med tiden,« afslutter Karen Barfod.

I boksen under denne artikel giver læreren Sara Bang Fynne, som ofte underviser ude i naturen, også et par tips til god udeskole.

\ Læs mere

Ny skole vs. gammel skole: Hvordan lærer børn bedst at holde fokus?

\ Læs mere

Skoler skal bruge data med omtanke – ellers ryger pædagogikken ud med badevandet