Dansk forskning i udeskole er verdensførende

Folkeskoleelever, som jævnligt bliver undervist udendørs af en engageret lærer, er i gennemsnit mere motiverede for at gå i skole.

De er mere fysisk aktive, og de lærer måske endda lidt mere, når de regelmæssigt kommer ud for at lave undersøgelser og opgaver i naturen og byen.

Det viser resultaterne af et stort dansk forskningsprojekt, som Videnskab.dk har beskrevet i en tidligere artikel.

Forskerne, som står bag projektet, er de første i verden, der har lavet videnskabelige forsøg med udeskole, som er en undervisningsmetode, hvor elever jævnligt bliver undervist andre steder end på skolens areal.

Udeskole-forskningen fra Danmark er derfor berømt i udlandet.

»De danske forskere er vores fyrtårn og vores inspiration,« skriver Iris Chabrier-Trinkler, der forsker i udeskole og er ph.d. på Sports- and Socialvidenskabelig Laboratorium på Strasbourg Universitet i Frankrig, i en mail til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Udeskoler: Træklatring og hulebyggeri kan øge børns læring og trivsel

Langt foran USA

Den amerikanske lektor Ming Kuo kigger også misundeligt over Atlanten:

»Danmark er langt, langt foran USA, når det kommer til at implementere og udvikle udeskole. Den danske forskning er også på forkant. Forskerne er produktive og fremragende,« lyder det fra Ming Kuo, der er lektor på University of Illinois i USA og forsker i by-skoves effekt på helbredet.

Samme vurdering kommer fra flere andre udenlandske forskere, blandt andre den tyske professor Ulrich Dettweiler:

»Den danske forskning er førende og har haft stor indflydelse på feltet internationalt,« siger Ulrich Dettweiler, der er professor i pædagogik på Universitetet i Stavanger, Norge, til Videnskab.dk.

»Forskningen er banebrydende og meget stærk, både når det kommer til kvaliteten og antallet af observationer. Der er ikke noget sammenligneligt noget andet sted i verden,« tilføjer han.

»Umuligt at komme uden om de danske forskere«

Den danske udeskole-forskning, som får ros fra udlandet, blev gennemført i 2013-2017 af forskere fra Københavns Universitet, Steno Diabetes Center Copenhagen og VIA University College, Aarhus Universitet.

I et projekt kaldet TEACHOUT testede forskerne, hvordan 3.-6. klasseselever trivedes og klarede sig fagligt, når de blev undervist ude i forskellige fag cirka fem timer om ugen.

Med test og anerkendte metoder målte forskerne elevernes præstationer, trivsel, motivation og fysiske aktivitet. De sammenlignede klasserne med udeskole med parallelklasser, der ikke blev undervist regelmæssigt ude - læs mere om forsøget i denne artikel.

Internationalt har TEACHOUT-projektet sat retningen for, hvordan man kan opstille forsøg med udeskole og få et kvalificeret svar på, om undervisningsmetoden gavner børnenes læring og trivsel, lyder det fra udlandet.

»Det er næsten umuligt at komme uden om de danske forskere, hvis man er interesseret i udeskole,« siger Rolf Jucker, der er direktør for Swiss Foundation for Environmental Education - en schweizisk organisation, som arbejder for at fremme undervisning i miljø og bæredygtighed.

»Her i Schweiz, men også i Østrig, Tyskland og Frankrig bliver den danske forskning i den grad opfattet som den gyldne standard på området,« tilføjer Rolf Jucker, der selv har publiceret flere videnskabelige artikler om, hvordan miljø og bæredygtighed kan blive en del af skolens undervisning.

TEACHOUT sætter standarden

Udeskole er ikke et nyt koncept. I folkeskolen har der altid været lærere, som har været glade for at tage børnene med ud, og forskere både i Danmark og udlandet har tidligere lavet projekter, hvor de eksempelvis har observeret undervisningen i enkelte udeskole-klasser.

Så har de spurgt lærere og elever, hvad de har fået ud af den udendørs undervisning. Det gælder blandt andet et stort dansk projekt gennemført på Rødkilde Skole i København i 2000-2003.

Rødkilde Skole havde en naturklasse, og forskerne undersøgte, hvad lærere og elever selv oplevede, at de fik ud af jævnligt at udskifte klasseværelset med naturen.

Men hverken Rødkildeprojektet eller anden forskning, der blev lavet før TEACHOUT, giver generel og sikker viden om, hvad elever og lærere får ud af udeskole. For de metoder, forskerne har brugt, kan ikke give svar på, om regelmæssig udeskole er bedre for eleverne end andre undervisningsmetoder.

»Forskning i udeskole har længe været hæmmet af dårlig kvalitet. Det har været baseret på meget spinkle datagrundlag, og resultaterne har for det meste været baseret på subjektive vurderinger fra lærere, der fra starten har været tilhængere af udeskole,« siger Rolf Juncker.

»TEACHOUT har ændret alt det. Det var det første store, metodisk stærke forskningsprojekt, og det har skubbet international forskning på feltet til et nyt niveau,« tilføjer han.

\ Læs mere

Matematik kombineret med basketball øger skolebørns lyst til at lære

Udeskole-forskning har haft et kvalitetsproblem

Projektet er det første, der har målt effekten af udeskole med anerkendte og standardiserede videnskabelige metoder. For eksempel er de danske forskere blandt de eneste i verden, der har sammenlignet klasser, som praktiserer udeskole, med klasser der ikke gør.

Metoden, hvor forskere inddrager en kontrolgruppe, som de sammenligner med, anses for at være den bedste til at måle en effekt. Men tidligere har der ikke været tradition for at bruge metoden til at få viden om udeskole, siger Ulrich Dettweiler.

»Man har kun målt effekten på meget små grupper, og der er selektionsbias (de elever og lærere, der indgår i forskningen, er ikke repræsentative; red.),« siger Ulrich Dettweiler og fortsætter:

»I TEACHOUT-projektet forsøgte forskerne at komme frem til mere objektive målinger ved at sammenligne klasser, der fik udeskole, med klasser der ikke gjorde,« fortsætter han.

TEACHOUT er ikke perfekt

Selv om TEACHOUT bliver skamrost i udlandet for at være det bedste, der hidtil er lavet, er det dog ikke et fuldstændig perfekt forskningsprojekt.

Projektet har blandt andet den svaghed, at de lærere, der i forsøgene lavede udeskole, selv meldte sig til at være med. De var ildsjæle, som i forvejen havde en forkærlighed for at tage eleverne med ud.

Derfor kan forsøgene ikke endeligt påvise, om det er udeskole i sig selv, der gavner børnene - det kan lige så vel være lærernes store engagement, der smitter af på børnene og gør dem mere motiverede.

Og ligesom med al anden videnskab, skal resultaterne fra projektet genfindes i flere forsøg, før man kan vide med sikkerhed, om de gælder generelt.

Men TEACHOUT har inspireret andre udeskole-forskere til at bruge ordentlige metoder, der lever op til gængse videnskabelige standarder, vurderer Rolf Jucker:

»Det er næsten som om udeskole-forskningen med TEACHOUT-projektet endelig er blevet moden og er begyndt at acceptere de standarder, der gælder i forskning, hvor man vil måle en effekt,« siger han.

I øjeblikket bliver elever på omkring en femtedel af de danske grundskoler jævnligt undervist udenfor, viser kortlægninger - læs mere om den stigende interesse for udeskole og fremtidig forskning i emnet i boksen under denne artikel.

I kommende artikler på Videnskab.dk deler en skole i Ishøj erfaringer med udendørs undervisning, og forskere giver gode råd til, hvordan man kan få undervisningen til at fungere andre steder end i klasselokalet.

\ Læs mere

Skolen er ikke nok: Børn går til naturvidenskab, efter de har fået fri 

\ Læs mere

Mistrivsel i 5. klasse går ud over elevernes karakterer fem år senere

\ Læs mere

Hvordan reducerer vi fravær og giver alle elever lyst til at gå i skole?