Dansk forskning i udeskole er verdensførende
»De danske forskere er vores fyrtårn og inspiration,« siger fransk forsker.
udeskole udendørs undervisning folkeskolen grundskolen børn natur uderum læring pædagogik

Når børn bruger kroppen og sanserne i undervisningen, husker de bedre, hvad de lærer, er en af tankerne bag udeskole. (Foto: Shutterstock)

Når børn bruger kroppen og sanserne i undervisningen, husker de bedre, hvad de lærer, er en af tankerne bag udeskole. (Foto: Shutterstock)

Folkeskoleelever, som jævnligt bliver undervist udendørs af en engageret lærer, er i gennemsnit mere motiverede for at gå i skole. 

De er mere fysisk aktive, og de lærer måske endda lidt mere, når de regelmæssigt kommer ud for at lave undersøgelser og opgaver i naturen og byen. 

Det viser resultaterne af et stort dansk forskningsprojekt, som Videnskab.dk har beskrevet i en tidligere artikel

Forskerne, som står bag projektet, er de første i verden, der har lavet videnskabelige forsøg med udeskole, som er en undervisningsmetode, hvor elever jævnligt bliver undervist andre steder end på skolens areal. 

Artikelserie om udeskoler

Denne artikel er en del af en miniserie om udeskoler. Læs seriens øvrige artikler:

Udeskole-forskningen fra Danmark er derfor berømt i udlandet.

»De danske forskere er vores fyrtårn og vores inspiration,« skriver Iris Chabrier-Trinkler, der forsker i udeskole og er ph.d. på Sports- and Socialvidenskabelig Laboratorium på Strasbourg Universitet i Frankrig, i en mail til Videnskab.dk. 

Langt foran USA

Den amerikanske lektor Ming Kuo kigger også misundeligt over Atlanten: 

»Danmark er langt, langt foran USA, når det kommer til at implementere og udvikle udeskole. Den danske forskning er også på forkant. Forskerne er produktive og fremragende,« lyder det fra Ming Kuo, der er lektor på University of Illinois i USA og forsker i by-skoves effekt på helbredet. 

Samme vurdering kommer fra flere andre udenlandske forskere, blandt andre den tyske professor Ulrich Dettweiler:

»Den danske forskning er førende og har haft stor indflydelse på feltet internationalt,« siger Ulrich Dettweiler, der er professor i pædagogik på Universitetet i Stavanger, Norge, til Videnskab.dk.

»Forskningen er banebrydende og meget stærk, både når det kommer til kvaliteten og antallet af observationer. Der er ikke noget sammenligneligt noget andet sted i verden,« tilføjer han.

Udeskole

Måske tænker du på snobrød, fiskenet, rundbold og lejrskole, når du hører ordet ‘udeskole’.

Men den type udeskole, de danske forskere excellerer i at undersøge, er ikke ren hygge. Det er en veldefineret undervisningsmetode, som går ud på, at eleverne regelmæssigt laver undersøgelser og får opgaver, der tager udgangspunkt i det sted, de er - for eksempel byen eller naturen. 

Læs mere om forskningen i artiklen 'Folkeskoler med udeskole har mere motiverede elever'

I en kommende artikel på Videnskab.dk deler en skole i Ishøj erfaringer med udeskole, og i en anden giver forskere tips til, hvordan man laver god udeskole.

»Umuligt at komme uden om de danske forskere«

Den danske udeskole-forskning, som får ros fra udlandet, blev gennemført i 2013-2017 af forskere fra Københavns Universitet, Steno Diabetes Center Copenhagen og VIA University College, Aarhus Universitet. 

I et projekt kaldet TEACHOUT testede forskerne, hvordan 3.-6. klasseselever trivedes og klarede sig fagligt, når de blev undervist ude i forskellige fag cirka fem timer om ugen. 

Med test og anerkendte metoder målte forskerne elevernes præstationer, trivsel, motivation og fysiske aktivitet. De sammenlignede klasserne med udeskole med parallelklasser, der ikke blev undervist regelmæssigt ude - læs mere om forsøget i denne artikel

Internationalt har TEACHOUT-projektet sat retningen for, hvordan man kan opstille forsøg med udeskole og få et kvalificeret svar på, om undervisningsmetoden gavner børnenes læring og trivsel, lyder det fra udlandet.

»Det er næsten umuligt at komme uden om de danske forskere, hvis man er interesseret i udeskole,« siger Rolf Jucker, der er direktør for Swiss Foundation for Environmental Education - en schweizisk organisation, som arbejder for at fremme undervisning i miljø og bæredygtighed.

»Her i Schweiz, men også i Østrig, Tyskland og Frankrig bliver den danske forskning i den grad opfattet som den gyldne standard på området,« tilføjer Rolf Jucker, der selv har publiceret flere videnskabelige artikler om, hvordan miljø og bæredygtighed kan blive en del af skolens undervisning. 

TEACHOUT sætter standarden

Udeskole er ikke et nyt koncept. I folkeskolen har der altid været lærere, som har været glade for at tage børnene med ud, og forskere både i Danmark og udlandet har tidligere lavet projekter, hvor de eksempelvis har observeret undervisningen i enkelte udeskole-klasser. 

Så har de spurgt lærere og elever, hvad de har fået ud af den udendørs undervisning. Det gælder blandt andet et stort dansk projekt gennemført på Rødkilde Skole i København i 2000-2003.

Rødkilde Skole havde en naturklasse, og forskerne undersøgte, hvad lærere og elever selv oplevede, at de fik ud af jævnligt at udskifte klasseværelset med naturen.

Men hverken Rødkildeprojektet eller anden forskning, der blev lavet før TEACHOUT, giver generel og sikker viden om, hvad elever og lærere får ud af udeskole. For de metoder, forskerne har brugt, kan ikke give svar på, om regelmæssig udeskole er bedre for eleverne end andre undervisningsmetoder.  

»Forskning i udeskole har længe været hæmmet af dårlig kvalitet. Det har været baseret på meget spinkle datagrundlag, og resultaterne har for det meste været baseret på subjektive vurderinger fra lærere, der fra starten har været tilhængere af udeskole,« siger Rolf Juncker.  

»TEACHOUT har ændret alt det. Det var det første store, metodisk stærke forskningsprojekt, og det har skubbet international forskning på feltet til et nyt niveau,« tilføjer han. 

Udeskole-forskning har haft et kvalitetsproblem

Projektet er det første, der har målt effekten af udeskole med anerkendte og standardiserede videnskabelige metoder. For eksempel er de danske forskere blandt de eneste i verden, der har sammenlignet klasser, som praktiserer udeskole, med klasser der ikke gør. 

Metoden, hvor forskere inddrager en kontrolgruppe, som de sammenligner med, anses for at være den bedste til at måle en effekt. Men tidligere har der ikke været tradition for at bruge metoden til at få viden om udeskole, siger Ulrich Dettweiler.

»Man har kun målt effekten på meget små grupper, og der er selektionsbias (de elever og lærere, der indgår i forskningen, er ikke repræsentative; red.),« siger Ulrich Dettweiler og fortsætter:

»I TEACHOUT-projektet forsøgte forskerne at komme frem til mere objektive målinger ved at sammenligne klasser, der fik udeskole, med klasser der ikke gjorde,« fortsætter han.

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på forskning i tiltag, der bliver lavet for at gavne velfærdssamfundet. Det kaldes interventionsforskning.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

TEACHOUT er ikke perfekt

Selv om TEACHOUT bliver skamrost i udlandet for at være det bedste, der hidtil er lavet, er det dog ikke et fuldstændig perfekt forskningsprojekt.

Projektet har blandt andet den svaghed, at de lærere, der i forsøgene lavede udeskole, selv meldte sig til at være med. De var ildsjæle, som i forvejen havde en forkærlighed for at tage eleverne med ud. 

Derfor kan forsøgene ikke endeligt påvise, om det er udeskole i sig selv, der gavner børnene - det kan lige så vel være lærernes store engagement, der smitter af på børnene og gør dem mere motiverede. 

Og ligesom med al anden videnskab, skal resultaterne fra projektet genfindes i flere forsøg, før man kan vide med sikkerhed, om de gælder generelt.

Men TEACHOUT har inspireret andre udeskole-forskere til at bruge ordentlige metoder, der lever op til gængse videnskabelige standarder, vurderer Rolf Jucker: 

»Det er næsten som om udeskole-forskningen med TEACHOUT-projektet endelig er blevet moden og er begyndt at acceptere de standarder, der gælder i forskning, hvor man vil måle en effekt,« siger han. 

I øjeblikket bliver elever på omkring en femtedel af de danske grundskoler jævnligt undervist udenfor, viser kortlægninger - læs mere om den stigende interesse for udeskole og fremtidig forskning i emnet i boksen under denne artikel. 

I kommende artikler på Videnskab.dk deler en skole i Ishøj erfaringer med udendørs undervisning, og forskere giver gode råd til, hvordan man kan få undervisningen til at fungere andre steder end i klasselokalet.

Udeskole trender

TEACHOUT-projektet blev lavet i 2013-2017 sideløbende med, at der på danske folkeskoler var stigende interesse i udeskole-konceptet, hvor læreren tager eleverne med ud i virkeligheden og bruger andre omgivelser end skolens i undervisningen. 

I Danmark bestemmer lærerne selv, hvilke metoder de bruger i undervisningen, så længe eleverne kommer igennem de obligatoriske læreplaner. 

I løbet af 00’erne begyndte flere og flere lærere at bruge udeskole i undervisningen: Kortlægninger baseret på spørgeskemaer og rundringninger viser, at antallet af klasser, som regelmæssigt bliver undervist andre steder end i klasseværelset, steg fra 14 procent i 2007 til næsten 20 procent i 2017. 

Mellem 2017 og 2019 steg andelen ikke yderligere, men flere skoler fik i perioden skrevet ind i deres formålsparagraf, at de bruger udeskole i deres undervisning, viser kortlægningerne, som er lavet af nogle af de forskere, der stod bag TEACHOUT.

Der er brug for kvalificeret viden

Når skolerne i stigende grad bruger udeskole, er der behov for kvalificeret viden om, hvad eleverne får ud af det, og hvordan man bedst tilrettelægger undervisningen, lyder det fra en af de danske forskere. 

»Vi ser det som vores opgave at bidrage med viden, der kan sikre kvalitet i den undervisning, der i stigende grad foregår andre steder end på skolens arealer,« siger Mads Bølling, som er førsteforfatter på flere af de videnskabelige artikler fra TEACHOUT-projektet, der har vakt opsigt i udlandet. 

»Vores opgave er at følge med og bidrage med mere viden fortløbende,« tilføjer forskeren, som er postdoc på Steno Diabetes Center København med speciale i pædagogisk sociologi.

I løbet af de 4 år, projektet varede, publicerede forskerne 18 artikler om elevernes faglige udbytte, trivsel, fysiske aktivitet og lærerens erfaringer. 

Mads Bølling og kollegaer fra Steno Diabetes Center Copenhagen, Institut for Idræt og Ernæring og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg og Frederiksbergs Hospital, har netop fået penge fra Novo Nordisk Fonden til at fortsætte med at forske i udeskole: 

I 2022 går de i gang med et forsøg, hvor klasser bliver tilfældigt inddelt i grupper, der bliver bedt om enten at lave udeskole eller fortsætte med almindelig undervisning primært i klasselokalet. 

I projektet, som hedder MOVEOUT, vil forskerne undersøge nærmere, hvad udeskole betyder for elevernes bevægelse.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.