Skole i Ishøj med et flertal af tosprogede underviser konstant udendørs

På Strandgårdsskolen i Ishøj er 85 procent af eleverne tosprogede, og de færreste har forældre med en lang uddannelse.

På skolen er det fast praksis, at eleverne kommer ud i timerne for at lave opgaver og indsamle data.

»Vi bruger uderummet hele tiden. Nogle gange er eleverne ude hele dage ad gangen,« fortæller Elsebeth Holm, der har en master i udeskoledidaktik og er ansat på Strandgårdsskolen til at vejlede de andre lærere i bruge naturen og byen i undervisningen.

»Vi har erfaring med, at det hæver elevernes engagement og faglige niveau, når vi tager ud i virkeligheden og forbinder fagene med noget, der bliver brugt i nærmiljøet. Eleverne erfarer, at den viden, de får i klasselokalet, er relevant og kan bruges til noget,« tilføjer hun.

Ikke kun snobrød og høns

Den nødtvungne udendørs undervisning, som indtil for nyligt har været indført på grund af corona, har intet at gøre med den praksis, Strandgårdsskolen har fulgt i seneste 12 år.

Skolen bruger en særlig undervisningsmetode, som går ud på, at eleverne flere timer om ugen kommer ud i naturen eller byen for at undersøge, samle data, lave samfundsrelevante opgaver, arbejde sammen og få inspiration.

»Det handler ikke om, at eleverne bare laver snobrød og fodrer høns. Vi bruger omgivelserne aktivt til at komme i mål med det faglige,« siger Elsebeth Holm, som blandt andet arbejder tæt sammen med matematikvejlederen Louise Nielsen Mejlholm om at sammensætte udendørs forløb, som understøtter elevernes læreplaner.

»Vi valgte at gå den vej for 12-13 år siden, fordi vi var et sted, hvor vi var nødt til at vende bøtten og bruge alternative læringsmetoder til at stimulere børnenes læring,« fortsætter hun.

Skolen bruger på daglig basis boligblokkene i Ishøj, lokale virksomheder og naturen i undervisningen. Desuden har den indrettet et udeskole-værksted på et stort naturområde kun 200 meter fra skolen.

Forskning viser, at den slags udeskole, Strandgårdsskolen praktiserer, har potentiale til at øge skolebørns motivation og trivsel, kan du læse i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

Udeskole kan bruges i alle fag

Lærerne på Strandgårdsskolen er trænet i at lave udeskole, og eleverne kommer ud i en bred vifte af fag. Elsebeth Holm giver eksempler på, hvad eleverne laver, når de er ude i byen eller naturen:

»Det kan være, at læreren finder nogle opgaver, de kan lave nede i boligblokken. Måske skal boligselskabet have indkøbt nye vinduer, og så bliver eleverne sat i gang med at regne ud, hvor store de skal være, og hvor mange der skal købes ind.«

»Eller vi kan arrangere et møde med en kloakarbejder, som viser TV-inspektion af kloakkerne under jorden. Vi arbejder for eksempel med frottage (teknik til tryk, red.) på kloakdæksler, ser på kort og størrelsesforhold, og de lærer om, hvor spildevandet kommer hen,« siger Elsebeth Holm.

»I tysk har de måske om forholdsord, og så får de at vide, at de skal finde deres yndlingssted i parken og beskrive, hvordan de kommer derhen på tysk. Så kan de ikke undgå at bruge forholdsord som ‘bagved’, ‘til højre’, ‘til venstre’ og ‘ligeud.«

»Vi kan også gå ned til åen og lære om vandmiljø eller lave æstetisk litteraturundervisning, hvor eleverne får til opgave at skrive et digt, der tager udgangspunkt i noget, de sanser i naturen - det sætter flere tanker i gang, end hvis de bare sidder ved skrivebordet,« siger Elsebeth Holm

»Der er nærmest uanede muligheder. Vi skal bare ud og udforske de mange spændende steder, der er i nærmiljøet, og forvandle dem til uformelle læringsrum,« tilføjer hun.

9. klasse lavede projekt om natursti

En gruppe 9. klasses-elever på Strandgårdsskolen valgte at lave projektopgave om en ny natursti, der skulle anlægges fra Ishøj til Hedehusene, husker Elsebeth Holm:

»De undersøgte, hvor den kunne gå fra i Ishøj, om der var truede dyrearter at tage hensyn til, hvor bred den skulle være og alt muligt andet. De var ude og lave undersøgelser og kort, og de fik brugt en masse matematik, samfundsfag og geografi.«

»De var vildt engagerede og endte med at fremlægge planerne for teknik- og miljøforvaltningen, som var meget imponeret og faktisk brugte nogle af elevernes elementer i deres planlægning,« fortæller Elsebeth Holm.

\ Læs mere

Skolen er ikke nok: Børn går til naturvidenskab, efter de har fået fri 

Udeskole gør noget godt for sproget

Ofte er der flere forskellige fag i spil, når eleverne undersøger og laver opgaver udenfor. De bruger også flere ord og et mere nuanceret sprog, oplever Elsebeth Holm.

»Sprog læres grundlæggende ved, at man bruger det. I klassen står læreren typisk ved tavlen, og når man prøver at have en klassesamtale, er der måske 3-5 elever, som får mulighed for at sige noget, for man kan ikke sige noget på samme tid eller vente, til alle har haft tur,« siger hun og fortsætter:

»Når eleverne er ude, udforsker de ting sammen. Uderummet kræver, at vi organiserer gruppearbejde, så der opstår læringsfællesskaber med flere deltagelsesmuligheder for eleverne.«

»De snakker meget mere sammen og bruger flere forskellige sprogformer og genrer. De træner sproget og udvikler sig kognitivt. Der er også mange flere sansemæssige stimulanser, så eleverne bliver mere vågne og bruger flere ord til at beskrive det, de oplever,« siger Elsebeth Holm.

»Med 85 procent tosprogede på skolen har vi et stort arbejde med at udvide deres begrebsapparat. Det kommer ikke bare af sig selv. Vi er nødt til at gøre noget aktivt,« siger Elsebeth Holm.

Forskning bakker op

Elsebeth Holm bakker sin tese om, at udeskole stimulerer børnenes sprog, op med forskning:

I tre år fra 2000-2003 observerede en gruppe forskere en klasse på Rødkilde Skole i København, som blev undervist ude en gang om ugen fra 3. - 5. klasse.

Forskerne konkluderede blandt andet, at børnene snakkede mere, og at de brugte et mere undersøgende sprog, når de var udenfor.

Forskningen i børnenes sprog er beskrevet i bogen Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster af Lene Herholdt, som var en af forskerne bag projektet.

Hverken observationerne fra Rødkilde Skole eller erfaringerne fra Strandgårdsskolen kan dog fortælle, om udeskole gavner børnenes sprog mere end andre typer undervisning.

Det ville kræve, at forskerne inkluderer mange flere skoleklasser og sammenligner dem med andre, som ikke laver udendørs undervisning, i et lodtrækningsforsøg, hvor klasser bliver tilfældigt inddelt til enten at have udeskole eller ikke.

Eleverne præsterer bedre end forventet

Eleverne på Strandgårdsskolen får stadig et karaktergennemsnit under landsgennemsnittet, men siden skolen satte gang i en række initiativer for at vende en uheldig udvikling, er det gået fremad.

Skolen løfter nu eleverne bedre end forventet i flere fag ifølge Undervisnings- og Forskningsministeriets beregninger - den såkaldte socioøkonomiske reference - der er reguleret for elevernes sociale og økonomiske baggrund.

Elsebeth Holm er ikke i tvivl om, at målrettet brug af udeskole i samarbejde med læse- og matematikvejledere er en del af grunden.

»Når eleverne får kroppen og sanserne i brug ude i naturen eller i byen, medfører det, at de tager læringen til sig og husker det bedre,« siger Elsebeth Holm.

Siden Rødkildeprojektet har danske forskere lavet flere udeskole-forsøg, som bliver betragtet som den gyldne standard af udenlandske forskere.

Videnskab.dk har skrevet om den internationalt anerkendte danske udeskole-forskning i to tidligere artikler: Folkeskoler med udeundervisning har mere motiverede elever og Dansk forskning i udeskole er verdensførende.

\ Læs mere

Udeskoler: Træklatring og hulebyggeri kan øge børns læring og trivsel

\ Læs mere

Skak i skolen gør børn bedre til matematik

\ Læs mere

Børn, som tilbringer tid alene udenfor, er mere forbundne med naturen

\ Læs mere

Får mine børn færre allergier i en skovbørnehave?