Skolen er ikke nok: Børn går til naturvidenskab, efter de har fået fri 

Nedfaldne kviste knækker under fødderne på ti børn og fire gymnasieelever, som tramper rundt i et mørkt buskads. Så kommer de ud i lyset.

»Der er i hvert fald blade i. Og vi har fanget rigtig mange myg,« siger en af drengene.

I hænderne har han et gennemsigtigt plastikkrus med træpinde stukket gennem låget. Det er hans insektfælde.

En hidtil ukendt art er muligvis druknet i det grumsede regnvand, der har samlet sig på bunden af fælden. I hvert fald ligger der et kryb, som drengen ikke umiddelbart kan identificere:

»Årh ja, jeg har fundet en ny dyreart. Jeg kalder den der for Victorius Calitsius,« jubler han.

LÆS OGSÅ: Gå til videnskab: Nyt fritidstilbud for skolebørn

Børnene går i videnskabsklub

Børnene, som alle går i sjette klasse, kunne have været til fodbold, ridning, dans eller esport denne torsdag efter skole. I stedet undersøger de biodiversiteten i Fælledparken på Østerbro i København. En gang om ugen går de til videnskab på Vibenshus Gymnasium.

Denne oktoberdag indsamler de fælder og artsbestemmer smådyr.

Børnene går i videnskabsklub - en gratis fritidsaktivitet for børn i 14 danske byer.

I syv uger går:

• Børn fra fjerde klasse til primatologi, hvor de lærer om aber og menneskeaber.
• Børn fra femte klasse til mikrobiologi, hvor de lærer om mikroorganismers betydning for Jordens udvikling.
• Børn fra sjette klasse til biodiversitet.

Livet omkring os er fascinerende

Signe Normand, der er professor på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, har været med til at udvikle programmet om biodiversitet til børnene fra sjette.

»Vi håber, at vi kan vække deres fascination for det mylder af liv, der er omkring os,« siger hun og forklarer:

»De første gange skal de lave basale undersøgelser af, hvad der er derude, og opstille hypoteser. Deres opgave er at undersøge, hvor høj biodiversiteten er i området. Til sidst skal de skrive en rapport om, hvad man kan gøre for at bevare områdets biodiversitet.«

Børnene kan gøre en forskel

Signe Normand forsker selv i biodiversitet, og hun er bekymret over, at et stort antal arter - både planter og dyr - er i fare for at blive udryddet.

I Videnskabsklubben får børnene forståelse for, at det er vigtigt at bevare naturens diversitet, håber hun:

»Vi vil gerne give børnene lyst til at passe på alt det levende, der er omkring dem. Lyst til at gøre en forskel. Det gør man bedst ved at lade dem undersøge det selv.«

Børnene er miniforskere, når de er til videnskab.

Ingen voksne eller lærere er til stede. Gymnasieelever styrer slagets gang. De bliver kaldt mentorer.

»De er mere på niveau med miniforskerne, end jeg ville være. Det skaber en rigtig god energi,« forklarer Signe Normand.

LÆS OGSÅ: Hvordan bevarer vi biodiversiteten?

»Her er en meget interessant bille«

Efter at børneforskerne i Fælledparken har indsamlet deres fælder fra den biozone, de har fået tildelt til deres undersøgelser, går de sammen med deres mentorer tilbage til biologi-lokalet på gymnasiet.

På den korte spadseretur snakker børnene med de ældre gymnasieelever om klimaforandringer og den genetiske forskel på forskellige arter.

I biologilokalet hælder de fældernes indhold ud i plastikbakker. Nu skal der artsbestemmes.

Børnene læner sig ind over bakkernes miks af regnvand, rådne blade og døde smådyr, som de forsigtigt fisker op med pincetter:

»Ad, der kommer ret mange indvolde ud af den her.«

»Der er i hvert fald fem bænkebidere. Sæt kryds ved bænkebidere!«

»Her er en meget interessant bille. Den har følehorn.«

»Måske er den der en ørentvist. Har den sådan en tang på bagkroppen?«

»I skolen sidder vi bare med en iPad«

Børnene flokkes så om deres mentorer og lytter koncentreret, når de unge fra gymnasiet fortæller om komplekse videnskabelige begreber som alfa- og beta-diversitet, evolution og taksonomisk rangorden.

Naturvidenskab er sjovt og nemmere at forstå, når man får mulighed for selv at undersøge tingene, er børnene enige om.

»Det er sjovt i Videnskabsklubben, fordi vi er udenfor og laver forsøg,« siger en pige.

I skolen har børnene godt nok et fag, der hedder natur/ teknologi. Men det er lidt kedeligt og alt for nemt:

»I natur/ teknik sidder vi for det meste bare og læser på iPaden eller læser på en hjemmeside om forskellige ting. I Videnskabsklubben er vi er med i det hele,« siger en pige, mens hendes to veninder nikker.

»Vi vil gerne lave noget, der er sværere, end det vi laver i skolen.«

Undervisning gør eleverne passive

Børnenes udsagn rammer et ømt sted.

»Naturfagsundervisningen i mange danske grundskoler er ikke god nok i elevernes optik, og det er noget vi er meget opmærksom på forskningsmæssigt,« siger Anders V. Thomsen, der forsker i naturfagsdiadaktik og er lektor på Københavns Professionshøjskole. Didaktik er læren om undervisningens mål og indhold.

Undervisningen lider under, at for få lærerstuderende vælger natur/teknologi, når de uddanner sig. Mange grundskoler mangler derfor kompetente lærere, lyder det fra Anders V. Thomsen.

»Alt for ofte oplever vi, at undervisningen foregår sådan, som eleverne her beskriver. De bliver desværre ofte passiviseret ved bare at skulle lytte, læse eller sidde med deres iPads,« siger han.

Børnene får næppe kompetencer, der er helt centrale for forståelsen af naturvidenskab. For eksempel lærer de ofte ikke at opstille hypoteser og lave egne undersøgelser, beklager han.

»Lærerne vil gerne levere en undervisning, der bygger på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser. Men mulighederne for at gøre det er begrænset, enten fordi der mangler tid og ressourcer, eller fordi lærerne ikke har tilstrækkelige naturfaglige kompetencer,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Naturvidenskabens ABC: Her er, hvad du skal vide om de 10 erkendelser

Naturvidenskab læres bedst gennem praktik

Videnskab.dk fortæller Anders V. Thomsen om børnene, der går til biodiversitet hver torsdag, hvor de opstiller hypoteser, afprøver dem og indsamler arter. Han udbryder:

»Jeg har svært ved at udtrykke min begejstring, men den er virkelig stor. Jeg kendte ikke Videnskabsklubben, før du fortalte mig om det, men det er meget interessant og opløftende med sådan et tilbud.«

»Vi ved, at det betyder utrolig meget for elevernes læring, at de arbejder systematisk med forskellige naturvidenskabelige metoder, som de gør i Videnskabsklubben,« tilføjer han.

Biodiversiteten er højere end forventet

De små forskere fisker smådyrene op af regnvandet og sorterer dem på hvide servietter. De inddeler dyrene i arter og tæller dem.

En mentor samler deres data på tavlen. Han noterer blandt andet, hvor mange smådyr, de i alt har samlet ind, og hvor mange forskellige funktioner der er repræsenteret.

Før børnene tog ud for at hente deres fælder, havde de en hypotese om, at biodiversiteten ville være lav, og at de primært ville finde bænkebidere.

Men mangfoldigheden i Fælledparkens buskads viser sig at være langt højere, end de havde regnet med.

I alt har de fundet 77 smådyr, blandt andet forskellige edderkopper, larver, biller, bænkebidere og græshopper.

LÆS OGSÅ: Biodiversitet: En million arter er truede – men vil det skade mennesket?

LÆS OGSÅ: Massetab af dyreliv skubber liv på kloden til kanten