»Historien har taget en drejning.«
Sådan siger Marc Jacobsen til Videnskab.dk om forholdet mellem Grønland, USA og Danmark.
Han er ph.d. i international politik og lektor ved Forsvarsakademiet, og har især fulgt reaktionerne på Donald Trumps udtalelser om at ville »købe« Grønland, herunder at den kommende amerikanske præsident ikke afviser at ville bruge militær magt for at få sin vilje.
Trump talte første gang om køb af den arktiske ø som amerikansk præsident i 2019. Men med udviklingen i begyndelsen af 2025 er der »sket noget afgørende nyt«, siger Marc Jacobsen.
»Da Donald Trump første gang talte om at ville købe Grønland i 2019, var man politisk meget afvisende i Grønland, men nu i 2025 virker det til, at man er mere bevidst om, hvordan man kan bruge tilnærmelserne fra USA på en strategisk måde – og det er interessant.«
Som optakt til at Trump igen bliver præsident, har han gentaget budskabet, både i december 2024, og i forbindelse med at hans søn Donald Trump Jr.'s besøg i Nuuk 7. januar 2025. Og pludselig siger grønlænderne ikke længere klart ‘nej’ til amerikanerne, bemærker Marc Jacobsen.
Men hvad er det så, at grønlænderne vil bruge den amerikanske interesse for landet til?
Det handler ikke kun om et muligt salg af landet, forklarer to Grønlandsforskere til Videnskab.dk.
Tilnærmelserne er en del af et større politisk spil, der både handler om økonomi, amerikansk geopolitik og et grønlandsk ønske om at ville løsrive sig mere fra Danmark.
\ Hvad er Grønlands forhold til USA?
Grønland har et komplekst forhold til USA, præget af både samarbejde og en vis skepsis, især når det kommer til spørgsmålet om et potentielt salg.
Historisk Baggrund:
● USA har længe haft en geostrategisk interesse i Grønland, hvilket går tilbage til begyndelsen af det 19. århundrede, hvor man første gang overvejede at købe øen.
● Under 2. verdenskrig etablerede USA militærbaser i Grønland med Danmarks tilladelse, men med det formål at beskytte USA og deres allierede mod Nazityskland.
● Efter 2. verdenskrig tilbød den amerikanske regering at købe Grønland for 100 millioner dollar. Den danske regerings svar var et blankt afslag.
● Under den kolde krig fortsatte det amerikanske militære engagement i Grønland, især med etableringen af Thule Air Base, som en vigtig del af deres forsvar mod Sovjetunionen. Basen eksisterer stadig, nu under navnet 'Pituffik Space Base'.
Grønlands syn på USA:
● Der er en vis skepsis i Grønland over for USA's hensigter, især efter Donald Trumps offentlige interesse i at købe Grønland.
● Nogle grønlandske politikere har udtrykt bekymring over, at USA forsøger at »massere« den grønlandske og danske offentlighed for at få større indflydelse i fremtiden.
● Der er også en opfattelse af, at USA måske forsøger at splitte forholdet mellem Grønland og Danmark for at fremme egne interesser.
● Dog er der også grønlandske politikere, der ser samarbejde med USA som en mulighed for at styrke Grønlands økonomi og fremme deres selvstændighed.
Salgsdiskussionen:
● Grønland er ikke officielt til salg, og det har flere gange været afvist fra både dansk og grønlandsk side, at et salg skulle være aktuelt.
● Donald Trumps forslag om at købe Grønland i 2019 skabte en del opmærksomhed og debat, men det førte ikke til en reel forhandling.
● Nogle grønlandske politikere har dog argumenteret for, at et salg burde undersøges nærmere, da det kunne være en måde at opnå større økonomisk uafhængighed på.
Pas på med »sensationel« snak om salg, siger forsker
»Man skal passe på med at lade sig rive med af Trumps sensationelle snak om at ville købe Grønland,« siger Benedikte Brincker.
Hun er sociolog og professor ved både Københavns Universitet, adjungeret professor ved Grønlands Universitet, og så forsker hun i relationerne mellem de to lande, særligt i forhold til det grønlandske ønske om at ville løsrive sig mere fra Danmark.
»Det, der sker lige nu mellem Grønland, USA og Danmark, er meget mere kompliceret end et muligt salg, og det er vigtigt at forstå nuancerne og forhistorien til de mange udmeldinger fra de involverede parter,« siger hun.
Donald Trump Jr. landede 7. januar 2025 i Grønland, officielt på »et privat besøg«, men samtidig omgivet af stor politisk bevågenhed. Hans far Donald Trump har i forbindelse med besøget udtalt, at:
»Grønland er et fantastisk sted, og folket vil drage stor fordel af det, hvis og når det bliver en del af vores nation.«
I samme periode har Múte B. Egede, formanden for den grønlandske regering, flere gange afvist at ville sælge Grønland til USA, men samtidig har den grønlandske finans- og skatteminister Erik Jensen erklæret sig ‘open for business’ med amerikanerne.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har til DR sagt, at »enhver diskussion om Grønland og Grønlands fremtid skal starte og slutte i Nuuk«, og i samme interview anerkendte hun, at der er »et stærkt ønske hos mange grønlændere om at bevæge sig mod selvstændighed«.
\ Videnskab.dk sætter fokus på Grønland: Har du spørgsmål eller idéer til historier?
Noget tyder på, at vi befinder os i en afgørende tid for Grønland – og Danmarks – fremtid.
Ikke mindst på grund af Trumps uset aggressive tilnærmelser og trusler om told på danske varer og brug af militær magt. Piben hos grønlandske og danske politikere har også fået en anderledes alvorsfuld lyd, når det kommer til snakken om selvstændighed.
Derfor sætter Videnskab.dk ekstra spot på Grønland for tiden. Du kan finde alle vores artikler om Grønland her.
Vi håber, at du vil læse med… og måske endda bidrage.
Hvis du har idéer til historier, som vi skal dække i det næste stykke tid, er du velkommen til at dele dem med os på redaktion@videnskab.dk.
USA’s militære ambitioner møder ønske om løsrivelse
De mange udmeldinger og tilnærmelser handler overordnet om tre forskellige aspekter, forklarer de to forskere - Benedikte Brincker og Marc Jacobsen:
Grønlandsk selvstændighed. Grønlænderne bruger den amerikanske interesse for landet i en forhandling med Danmark om øget selvstændighed.
Økonomi. Som en del af ønsket om løsrivelse fra Danmark kan man måske forhandle sig til bedre økonomiske vilkår med USA.
Geopolitisk sikkerhed. Til sidst handler det om den sikkerhedspolitiske situation i Arktis, hvor Grønland er en vigtig brik, som USA gerne vil have militær kontrol over – især af hensyn til det komplicerede forhold til lande som Rusland og Kina.
\ USA's historiske interesse for at 'købe' Grønland
- 1832: Den første registrerede omtale af en officiel amerikansk geostrategisk interesse i Grønland fandt sted, da præsident Andrew Jacksons administration luftede ideen om at købe øen. Dette skete i en periode, hvor USA købte Louisiana fra Frankrig (1803), Florida fra Spanien (1819) og Alaska fra Rusland (1867).
- 1860'erne: Udenrigsminister William H. Seward genfremsatte ideen og bestilte en rapport om ressourcerne i Island og Grønland. Han mente, at en annektering af Grønland og Island ville være »værdig til seriøs overvejelse« af både politiske og kommercielle årsager.
- 1903: Præsident Theodore Roosevelt udtrykte i et brev bekymring over, at Tyskland kunne forsøge at overtage de danske og hollandske Vestindiske øer i Amerika. Roosevelts ambassadør i Danmark bekræftede denne bekymring. For at undgå dette forsøgte USA at købe de Vestindiske øer og foreslog samtidig, at de skulle anerkende dansk suverænitet over Grønland.
- 1915-1917: Under 1. verdenskrig forsøgte USA at købe de dansk-vestindiske øer og anerkendte til gengæld dansk suverænitet over Grønland. Denne anerkendelse var dog ikke fuldstændig, da USA kun anerkendte Danmarks økonomiske og politiske interesser, men ikke udtrykkeligt Danmarks fulde suverænitet.
- 1940'erne: Efter 2. verdenskrig forsøgte USA i hemmelighed at købe Grønland eller bytte dele af øen med dele af Alaska. I 1946 fremlagde Truman-administrationen tre muligheder for at købe Grønland.
- 1950'erne-1960'erne: I 1955 diskuterede den amerikanske administration igen muligheden for at købe Grønland. I 1960 luftede præsident Eisenhower ideen i en samtale med kong Frederik IX, men fik et afslag.
- 2019: Præsident Donald Trump udtrykte offentligt interesse for at købe Grønland, hvilket blev afvist af den danske statsminister Mette Frederiksen. Trump beskrev det som en »stor ejendomshandel« og henviste til tidligere amerikanske interesser.
»I et amerikansk perspektiv er Grønland en del af et nordamerikansk kontinent, og med en væsentlig størrelse og placering midt i Arktis kan det ikke overraske, at Trump siger, at man finder Grønland interessant,« siger Benedikte Brincker og fortsætter.
»Samtidig er der grønlandsk valg lige om lidt (senest 6. april 2025, red.), og derfor er det også oplagt, at grønlandske politikere forholder sig til perspektiverne for fremtidigt internationalt samarbejde, herunder med USA og andre lande, som kan bidrage til en øget grønlandsk selvstændighed.«
To sager vækker særlig kritik af Danmark i Grønland
Marc Jacobsen fremhæver, at den nuværende situation også afspejler en stigende grønlandsk kritik rettet mod Danmark.
Her taler han især om to sager, som har fået særlig omtale i Grønland.
Den såkaldte ‘spiralkampagne’, hvor grønlandske kvinder blev tvunget til at optage hormonspiraler, og en sag, som flere, både politikere og forskere, har betegnet som »folkemord«.
Og så er de tvangsadopterede og anbragte grønlandske børn i Danmark, hvor antallet er steget kraftigt de senere år, og hvor sagsbehandlingen især har fået kritik for ikke at have grønlandsk kultur for øje.
»Det er især de her to negative historier om Danmark lige nu, som i flere grønlænderes øjne bliver set i lyset deres koloniale fortid og forhold til danskerne. Det spiller helt sikkert også ind den nuværende politiske situation,« siger Marc Jacobsen fra Forsvarsakademiet.
Begge forskere følger derfor den aktuelle situation tæt med blik på forholdet mellem de tre lande: Grønland, Danmark og USA. Hvad vil der ske i kølvandet på Donald Trump Jr.’s besøg i Grønland, hvordan reagerer de forskellige parter?
»Hvordan kommer debatten i Danmark til at forme sig, i takt med at grønlænderne udtrykker større ønsker om at ville indgå samarbejde med amerikanerne?,« siger Marc Jacobsen og fortsætter sin spørgsmålsrække:
»Vil hr. og fru Danmark blive trætte af grønlændernes brok over Danmark? Det bliver spændende at følge udviklingen, især fordi forholdet mellem de her tre lande påvirker dynamikkerne i Rigsfællesskabet og den sikkerhedspolitiske situation i Arktis.«
