Trump-regeringens politik på forskningsområdet har på fem måneder rokket ved et ellers solidt fundament. Den ændrede kurs vil kunne mærkes mange år ud i fremtiden, forklarer Susan Hockfield, tidligere topleder på MIT.
\ Automatisk oplæsning
Trump-regeringens politik på forskningsområdet har på fem måneder rokket ved et ellers solidt fundament. Den ændrede kurs vil kunne mærkes mange år ud i fremtiden, forklarer Susan Hockfield, tidligere topleder på MIT.
På et hotel i København møder Videnskab.dk's udsendte Susan Hockfield. Der er dæmpet belysning, lyd af rislende vand fra lobbyen og en rolig atmosfære.
Perfekt til en samtale med den tidligere rektor på Massachusetts Institute of Technology (MIT) om det stik modsatte: De voldsomme politiske ændringer i den amerikanske forskningspolitik.
For det er ikke ligefrem begejstring over videnskabens fremtid, der præger samtalen – det er bekymring.
Bekymring over, hvordan fem måneder under Trump-regeringens nye kurs har sat større spørgsmålstegn ved den amerikanske videnskabsdominans, end hun har oplevet i sin levetid.
»Det er uden sidestykke i en amerikansk sammenhæng,« siger Susan Hockfield, der var rektor på MIT fra 2004 til 2012 og nu er rektor emeritus, til Videnskab.dk som det første.
De over 80 år med USA som verdens dominerende videnscenter er på mere usikker grund nu end nogensinde før, mener hun.
Ikke siden Anden Verdenskrig, har der været så pludselige og kæmpestore ændringer i forskningspolitikken, som der er lige nu.
USA’s teknologiske fremskridt og forspring har hvilet på et solidt fundament af offentligt støttet forskning.
»Truslen lige nu er, at vi ikke kan stole på de tidligere finansieringskilder til forskning. Uden varsel får forskere reduceret finansiering til deres forskning eller mister deres bevilling, og de har ikke tiltro til, at de vil få lignende støtte fremover,« siger Susan Hockfield.
Hun tegner et billede af en forsker som en bilist på en motorvej. Man har penge til sin forskning. Udkommer med studier. Laver medicin til sundhedssektoren eller teknologi til industrien. Speederen er i bund.
Pludselig ser man ud af forruden, at der er en kæmpe skrænt. Den ellers så velkendte motorvej stopper pludselig midt i det hele, og der er ingen afkørsel i nærheden eller skilte til at guide.
Den store udfordring lige nu er uvisheden, siger Susan Hockfield. Men på længere sigt risikeres det, at forskere mister tillid og tiltro til de amerikanske universiteter og forskningsinstitutioner.
Hvis man som europæisk, sydamerikansk, afrikansk eller asiatisk forsker vender hjem efter et forkortet ophold i på et amerikansk universitet på grund af mistede bevillinger, søger man formentlig ikke en ny bevilling på et universitet i USA året efter.
For at blive i motorvejsmetaforen: Det er formentlig få forskere, der vil køre ud på samme mystiske motorvej, som pludselig har kæmpestore skrænter forude.
Selv hvis man får at vide, at det store hul er fikset, og at der ikke kommer nye pludselige huller, er man nok skeptisk.
»Vores tillid er skadet på langt sigt. Tilliden til, at alle kan konkurrere om at deltage i det her videnskabelige foretagende, og at vi kan stole på USA som en kilde til nye videnskabelige opdagelser,« siger Susan Hockfield.
Det er ikke det enkelte forskningsprojekt eller universitetets økonomiske problemer, der står tilbage om fire år. Det er et skadet ry, som vil være svært at genetablere - selv for verdens største og mest betydningsfulde videnskabsland.
Susan Hockfield pointerer derudover, at det også kan blive sværere at få udenlandske forskere til USA i fremtiden af andre grunde. Ændringerne i immigrationspolitikken kan gøre det sværere for en udenlandsk forsker at få ophold i USA og gøre karriere der.
Det store land har ellers nydt godt at kunne tiltrække forskertalenter fra hele verden, hvilket har bidraget til deres dominans på forskningsområdet, forklarer hun.
Danske forskere har tidligere nævnt, at vi bør sætte alt ind på at suge hjernekraft fra USA og ind på universiteterne herhjemme.
Susan Hockfield ser samme mulighed:
»Der er en mulighed lige nu for Europa og andre steder i verden for at tiltrække forskere med amerikansk bopæl,« siger hun.
Allerede nu arbejder flere europæiske universiteter dedikeret på at hente amerikanske topforskere, som har mistet bevillinger, er havnet i unåde med Trump-regeringen eller bare ønsker at søge væk fra USA.
»USA har kunnet tiltrække flere, end vi sendte ud. Den balance skifter nok for en stund,« siger Susan Hockfield.
Hun understreger dog, at USA ikke har haft monopol på videnskab eller prestigefulde forskningsinstitutioner. Der har også altid eksisteret en tiltrækning til at søge ud af USA til andre universiteter i verden.
Der er perioder med tavshed under samtalen med Susan Hockfield.
Nogle af spørgsmålene er svære at svare på grundet den politiske situation i USA. Lige nu er det en generel tilstand for amerikanske forskere, mener hun.
De har svært ved at finde det rigtige ben at stå på; at vægte ordene, fordi der sker så mange ændringer hele tiden. Men:
»Nogle gange sker der ting, som ikke er sket før,« siger Susan Hockfield og fortsætter:
»Vi taler nogle gange om det, som om det er verdens undergang. Der kommer til at være en forandring i et stykke tid, og vi ved ikke, hvordan det kommer til at udspille sig.«
Men det er ikke verdens undergang, fortæller hun. I forsvar for nedskæringerne siger hun, at hun forstår behovet for enhver regering i at skulle revurdere politikker og finansieringer.
»Der er en legitim bekymring fra enhver regering om, hvordan man balancerer budgettet og bruger ressourcerne. Det er bekymringer, der skal tages hånd om.«
Hun håber fortsat, at USA’s mange årtiers investeringer i videnskaben, teknologi, uddannelse og forskning kan mærkes i samfundet. Og at innovationen kan fortsætte.
Hver anden fredag åbner arkæologer og historikere vinduet til fortiden.
