En kvinde og hendes forlovede joker og griner sammen, mens de spiller videospil efter en lang dag.
En ung studerende bryder ind, da en nabo bliver overfaldet verbalt. Naboen udtrykker taknemmelighed, da de følges hjem sammen.
En mand modtager et telefonopkald for at bekræfte en aftale og har en dyb, personlig samtale om racisme i USA med den fremmede i den anden ende af røret.
Alle disse scenarier er historier fra det virkelige liv, fortalt af forskningsdeltagere som eksempler på oplevelser med meningsfulde, menneskelige forbindelser.
Følelsen af tilhørsforhold, tilknytning og følelsesmæssig tryghed med familie, venner og lokalsamfund opbygges gennem interaktioner. Som disse eksempler indikerer, er der mange forskellige slags forbindelser – i alle mulige størrelser og faconer. Nogle gange er de små og flygtige og andre gange uforglemmelige og mindeværdige.
Oplevelsen af tilknytning med fremmede eller nære og kære kan opstå i sporadiske glimt, såvel ansigt til ansigt som online.
Jeg har brugt de seneste mange år som kandidatstuderende i psykologi på at udforske disse forbindelsesøjeblikke med et særlig fokus på, hvordan deltagerne oplevede meningsfuld tilknytning under pandemien.
Der er ikke bare en lille gevinst forbundet med at skabe disse forbindelser, de har reelle fordele. Forskningen peger på, at følelsen af tilknytning og forbundethed til andre øger vores mentale sundhed, skaber mening i livet – og endda leder til bedre fysisk trivsel.
Den menneskelige krop og hjerne lider, hvis vi oplever kronisk ensomhed og isolation, hvilket belaster vores velvære i mindst lige så høj grad som store sundhedsrisici som fedme og luftforurening.
Forskerne ved, hvilke former for adfærd der styrker følelsen af social forbindelse, så her kommer fire måder at skabe tilknytning på.
1. Fortrolige samtaler
For mange af os er det første, vi tænker på, når vi bliver spurgt om meningsfulde forbindelser, fortrolige samtaler.
Disse samtaler er afgørende øjeblikke med følelsesmæssig intimitet.
En person åbner sig for noget personligt, ofte følelsesmæssigt og sårbart. Til gengæld kommunikerer en anden person forståelse, accept og omsorg – og udviser dermed dét, forskerne kalder lydhørhed.
For eksempel kunne jeg fortælle om min oplevelse af for nylig at blive far for første gang og dele komplekse og dyrebare følelser, som jeg ellers ikke ville afsløre for hvem som helst.
Hvis jeg i dét øjeblik får en følelse af, at du virkelig forstår dét, jeg afslører for dig, at du accepterer mine følelser som gyldige, uanset om du kan relatere til dem eller ej, og at jeg betyder noget for dig – så vil jeg nok opleve en følelse af nærhed og tillid.
I følelsesmæssigt intime øjeblikke er personlig deling ofte gensidig, selvom en følelse af tilknytning kan opstå, uanset om du er den, der åbner dig, eller den, der tilbyder lydhørhed.
2. At give og modtage hjælp
En vigtig måde, vi skaber tætte bånd på, er ved at give og modtage støtte.
Der er to slags social støtte, som ofte figurerer i øjeblikke af tilknytning:
- Instrumentel støtte hjælper håndgribeligt med det praktiske i en løsning – for eksempel kan dét, at du hjælper mig med indkøb, hvis jeg er syg, skabe et tættere bånd gennem medvirkende støtte.
- Emotionel støtte er at drage omsorg for andres følelser. Hvis du kigger forbi for at give mig et kram, når jeg er stresset, er det emotionel (følelsesmæssig) støtte.
Uanset hvad er der tale om lydhøre handlinger: Du forstår min situation, og ved at handle viser du, at du bekymrer dig om mig.
Selvom det måske ikke er nogen overraskelse, at vi kan føle os forbundet, når nogen tilbyder andre lydhør omsorg, virker det også den anden vej: Når vi drager omsorg og yder støtte til andre, opbygger vi selv en følelse af forbindelse og tilknytning – især hvis vi oprigtigt ønsker at hjælpe og føler, at vores hjælp gør gavn.
For at det virker, skal vi dog reagere på en anden persons behov snarere end vores egen idé om, hvad de har brug for.
Det betyder nogle gange, at vi skal levere følelsesmæssig støtte for at hjælpe en anden person med at falde til ro, så de kan takle deres eget problem, på trods af vores eget ønske om at hoppe ind og løse problemet for dem.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
3. God stemning
Sårbarhed og støtte er ingen spøg, men meningsfulde interaktioner behøver ikke at være triste.
Forskning viser, at vi får en følelse af tilknytning ved at opleve positive følelser sammen. Og denne følelse af forbindelse er ikke kun inde i hovedet på os.
Når to mennesker deler denne form for positive vibes eller god stemning, koordinerer deres kroppe sig også efter den delte oplevelse.
Bevægelser og ansigtsudtryk bliver synkroniserede, og selv biomarkører som hjertefrekvens og hormoner bevæger sig samtidigt i mønstre, der ligner hinanden.
Vi skal fejre og lykønske
Vi mennesker er afhængige af disse positive, synkrone øjeblikke som en grundlæggende kraft, der begynder i barndommen, og vi fortsætter med at opsøge synkrone interaktioner gennem hele livet.
Sjove aktiviteter, som vi nyder, og som gør os glade – som at synge og danse sammen – er legemliggjorte former for tilknytning, der faktisk frigiver endorfiner, der hjælper os med at føle os knyttede til hinanden.
Det samme gælder et godt grin sammen, og i øvrigt indikerer den samme sans for humor, at vores virkelighedsopfattelser ligner hinanden, hvilket fremmer tilknytningen.
Hvis nogen fortæller os om en positiv begivenhed i deres liv, er en pålidelig måde at styrke båndet på at reagere oprigtigt og entusiastisk på deres gode nyheder: Vi skal fejre, lykønske og sige: ‘Jeg er så glad på din vegne’.
4. Bekræftende udtryk
De øjeblikke, hvor du på den ene eller den anden måde fortæller folk, hvor meget du sætter pris på, kan lide eller ligefrem elsker dem, kan være korte, men effektfulde.
At udtrykke og modtage hengivenhed og taknemmelighed er særligt velundersøgte måder at knytte os tættere sammen.
Direkte manifestationer af hengivenhed kan have mange former, for eksempel direkte verbale erklæringer, som at sige ’Jeg elsker dig’, eller fysiske udtryk, som at holde i hånd.
Upræcis og ufuldkommen
Forsøg på tilknytning kan blive kompliceret af to personers individuelle opfattelser og præferencer.
Mennesket kan ikke læse tanker. Vores fornemmelse af, hvad andre tænker og føler, er i bedste fald kun moderat nøjagtig.
For at føle os knyttet til hinanden er det ikke nok, at vi for eksempel oprigtigt forstår eller holder af hinanden.
Hvis en person ikke opfatter en anden person som forstående eller omsorgsfuld, når de interagerer, vil han/hun sandsynligvis ikke føle sig knyttet til den anden person.
Det er især et problem, hvis vi er ensomme, fordi ensomhed kan få os til at få en mere negativ opfattelse af vores interaktioner.
\ Læs mere
Forskellige præferencer
Vi har også hver især forskellige præferencer for, hvordan vi skaber tilknytning, der mere pålideligt hjælper os til at føle os forbundet med andre.
Nogle personer elsker for eksempel at tale om deres følelser, og de vil måske søge mod følelsesmæssig intimitet. Andre åbner måske kun op overfor dem, de har dyb tillid til, men elsker at skabe forbindelse mere bredt gennem humor.
Selvfølgelig behøver alle interaktioner ikke at være meningsfulde øjeblikke af forbindelse. Selv et godt tilknytningsforhold mellem et spædbørn og dets omsorgspersoner er kun observerbart 30 procent af tiden.
Nyd øjeblikket
Øjeblikke med tilknytning behøver heller ikke at være overdådige eller ekstraordinære.
Blot ved at vende vores opmærksomhed mod andre, når de ønsker at skabe en forbindelse til os, kan vi opnå store forholdsmæssige fordele.
Indsigt i forskellige måder at skabe forbindelse kan give dig mulighed for at øve dig i nye måder at interagere med andre på.
Det kan også hjælpe dig med blot at være opmærksom på, hvor disse øjeblikke allerede findes i det daglige liv: At nyde øjeblikke, hvor du føler dig tæt på andre – eller endda bare genkalder dig sådanne begivenheder – kan forbedre denne følelse af forbindelse.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
