Spøgelser hjemsøger fladskærmen

Engang boede de gennemsigtige mænd altid på slotte eller herregårde.

De bevægede sig rundt i skumle kældre eller i aflukkede rum i den fjerne ende af hovedbygningen og raslede med kæder eller sendte kølig ånde ned ad nakken på skrækslagne gæster og beboere.

Efter sigende hjemsøger spøgelserne stadig den dag i dag store bygninger med en lang historie.

Koldinghus, Moesgård Museum og store frisergårde i det jyske. Dragsholm, Selsø og Rosenborg Slot på Sjælland.

Men ikke kun.

Ny dansk forskning viser, at oplevelser af spøgelser i vores moderne verden sætter ind i mange andre slags rum end gamle herregårde eller i kælderen og på loftet. Danskere ser eller hører spøgelser både i havestuen i det nybyggede hus tæt på København, i soveværelset i den gamle lejlighed i Århus og såmænd også på en køretur i bilen.

Det fortæller antropolog Kirsten Marie Raahauge, der er i gang med at undersøge danskernes oplevelser af uforklarlige fænomener i hjemmet. Hun forsøger at afdække, hvordan vi reagerer, når vi føler vores hjem invaderet, og om oplevelsen af spøgelser knytter sig til særlige rum eller situationer.

»Nu om stunder kan det uvirkelige blive virkeligt på banale regnvejrsdage og på helt almindelige mandag morgener. Det gør det helt anderledes, end de typiske spøgelseshistorier man hørte om lejrbålet som lille.«

»Det er ikke længere kun et victoriansk 1800-talsfænomen på et slot en mørk nat,« konstaterer Kirsten Marie Raahauge, der til daglige er lektor, ph.d. i visuel kommunikation og kultur på Danmarks Designskole.

Tubaspil og cigarrøg

Skal man tro folks egne beretninger, kan nutidens spøgelser finde på at hjemsøge enhver dansk familie – rig eller fattig, hos mand eller kvinde, ung eller ældre. De laver gammel, dansk mad i barneværelset, spiller tuba, ryger cigarer eller kaster marmorkugler ud over gulvet på den renoverede førstesal.

Og så elsker spøgelserne tilsyneladende at pille ved vores elektriske luksusvarer. Deres vantro ofre fortæller om underlige lyde på mobilen, om at fjernsynet skifter kanal af sig selv, eller om at cd-afspilleren spiller den samme sang igen, selvom ejeren lige har slukket for hele anlægget.

Alle de ondskabsfulde og intimiderende drillerier tvinger selv veluddannede akademikere ud i tilsyneladende tåbelige handlinger for at uddrive de gespenster, de ellers ikke tror på. Dem vender vi tilbage til.

Gotisk uhygge i cd-afspilleren

Et års tid inde i Kirsten Marie Raahauges projekt ser det ud til, at der ikke er nogen entydig konklusion på, hvor og hvordan spøgerierne sætter ind. Nutidens spøgelseshistorier ser ud til at smadre mange af de traditionelle forestillinger.

»Freud har skrevet, at stilhed, mørke og ensomhed får uhyggen til at sætte ind, som vi kender det, når børn bliver bange. Sådan er det ikke mere. I dag foregår den dybe, gotiske uhygge også gennem fladskærme og cd-afspillere, som er kanal for eller forstærker oplevelsen.«

»’Spøgelser’ bruger almindelige danske hjem på måder, der minder om de almindelige beboeres brug. ‘Spøgelser’ er fulgt med tiden,« fortæller Kirsten Marie Raahauge.

\ Læs mere

Hver femte dansker kan have oplevet et ‘spøgelse’

Mosekonebryg og uhyggelige lyde

Kirsten Marie Raahauge har indtil videre besøgt og interviewet 15 danskere om deres oplevelser af, at deres bolig bliver hjemsøgt. ‘Hjemsøgelse’ er ordet, personerne selv bruger i mangel af bedre til at beskrive følelsen af at blive invaderet af en magt, som forstyrrer husfreden.

Et eksempel på en hjemsøgelse stammer fra Århus-egnen, hvor en kvinde ser farvet mosekonebryg i husets tilbygning fra 2000. Det er en slags tåge, som bølger rundt i stuen tæt ved gulvet, indtil den pludseligt forsvinder, som om en vind blæser den væk.

I huset fra 1964 har kvinden og hendes veninde hørt trin på trappen og lyden af en dør, der blev ved med at køre på hængslet. Lydene stopper først, da kvinden råber: »Nu holder du fandeme op! Jeg skal sove!«

»Hendes beretning er typisk for oplevelsen af hjemsøgelser,« fortæller Kirsten Marie Raahauge, som ud over de 15 interview har haft kontakt til 75 andre danskere, der gerne vil fortælle detaljeret om deres oplevelser.

»Der foregår noget, de ikke kan forstå eller kontrollere. Det er ikke en person, et objekt eller noget andet genkendeligt, men det lader til at have en betydning, man ikke kan begribe, og det er meget genererende. Alle synes, det er en grænseoverskridende og krænkende oplevelse. Et hjemsøgt hjem bliver et hjem i undtagelsestilstand,« forklarer Kirsten Marie Raahauge.

Ånder udløser handling

Det er kendetegnende, at uhyggelige og uforklarlige oplevelser i hjemmet tvinger beboerne til at reagere på den ene eller den anden måde.

Enkelte overgiver sig ganske enkelt og flytter til et andet hus. Andre beslutter sig for at blive i deres hjem og tage kampen op med det fremmede. Enten råber de ud i rummet – ligesom kvinden på Århus-egnen – eller også opfinder de ritualer, som uddriver spøgelserne.

I et hundrede år gammelt hus i Valby bredte sig fra et tidligere barnekammer en stank af kål. Familien hadede lugten og kunne aldrig selv finde på at lave kål. Stanken blandede sig med lugten af gammeldags klassikere som hakkebøf, stribet flæsk, frikadeller og sovse på tidspunkter, hvor naboen nægtede at have lavet mad.

Kampen om ejendomsretten

I barnekammeret så kvinden i huset tit en ældre mand – et spøgelse, en ånd eller et genfærd – i en gyngestol. Manden forsvandt først, da familien renoverede huset, og kvinden satte et skab op, hvor gyngestolen plejede at stå, mens hun tænkte intenst på, at hun erobrede sit territorium tilbage. Kvinden mener selv, at hun på den måde uddrev spøgelserne og gjorde huset til hjem igen.

»Vi har en idé om hjemmet som en art celle, der er omgivet af filtre, der kan være materielle som hækken og vinduet og døren og væggen og kablet til computer og tv, eller immaterielle som dem, der angår sociale relationer til andre mennesker, og hvem der må komme ind og ud.«

Kampen om ejendomsretten til boligen gør folk utrygge. Invasionen rokker ved den grundlæggende forståelse af hjemmet som noget privat, fortæller Kirsten Marie Raahauge.

»Det er ubehageligt, at der kommer noget uforståeligt, ekstramaterielt og på sin vis også anti-socialt igennem dette net af filtre, og det får os til at handle,« siger hun.

\ Læs mere

Ugens podcast: Hvorfor ser nogle spøgelser?

Spøgelser elsker alle

De hjemsøgte familier i Raahauges projekt bor i så forskellige hjem som en lejlighed i Århus, en gammel villa i Brønshøj ved København og en nyrenoveret villa i Nordsjælland. De har forskellige venner og syn på livet, men de fleste deler alligevel en fælles følelse:

Fornemmelsen af at være isoleret med en masse tvivl og frustration, som man dårligt tør snakke om af frygt for, hvordan omverdenen vil reagere.

»Det her er noget, alle synes er unormalt. Nogle af de hjemsøgte er akademikere med høje grader, som kan skrive mange punktummer i deres titler, og alligevel ser de ting, som de har lært ikke at tro på. De ved ikke, hvad de skal gøre, for de regner med, at de er alene om deres erfaringer.«

»Det er ganske normale mennesker fra alle samfundslag, som bliver påvirkede af at støde ind i først et spøgelse og siden et tabu,« fortæller Kirsten Marie Raahauge.

Forskeren har selv fundet frem til at sine deltagere ved at spørge sig frem. Erfaringen viser, at en gruppe på 5-10 mennesker næsten altid vil gemme på én, som har oplevet noget mærkeligt, eller som kender en anden, der har set spøgelser.

Oplevelser overrasker

Det er umiddelbart oplagt at antage, at særlige eller traumatiske omstændigheder som f.eks. dødsfald, skilsmisse eller børn, der flytter hjemmefra, kan få folk til at opleve noget, som ikke er nødvendigvis er der.

Kirsten Marie Raahauge understreger dog, at langt de fleste mennesker selv bliver overraskede over oplevelsen, netop fordi de ikke har kunnet sætte det ind i en større ramme eller få det til at passe med tidspunktet i deres liv. Nogle gange oplever folk endda, at tidspunktet nærmest bliver defineret for dem.

Et eksempel er den måske mest radikale og opsigtsvækkende form for uddrivelse, som Kirsten Marie Raahauge har hørt om – i Skæring ved Århus. Den noget specielle spøgelseshistorie udfolder sig hos den samme kvinde, som tidligere hørte mystiske lyde på trappen og så mosekonebryg over gulvet.

Jeg undersøger det her, fordi det simpelthen er sjovt. Man skal ikke lægge smilet, bare fordi man tager sin trekantede hat på

Kirsten Marie Raahauge

Forskellige oplevelser i samme familie

Kvinden er gift og mor til to, og det viser sig, at også hendes ellers skeptiske datter flere gange har følt sig overvåget og er blevet bange af at opholde sig i tilbygningen. Da pigens mobiltelefon begynder at sige mærkelige lyde, bliver det for meget. Mor og datter går på nettet for at finde en spøgelsesuddriver.

Snakken om en spøgelsesuddriver får nu manden i huset op af stolen. Det viser sig nemlig at han – flere gange, og uden nogen andre i huset har været klar over det – har set en gennemsigtig skikkelse iført hvid skjorte og sorte bukser.

Nu han hører om datterens frygt, slipper hans tålmodighed op. Da manden næste gang ser den gennemsigtige skikkelse, går han direkte hen til den og spørger, om den er den afdøde tidligere ejer af huset. Uden at vente på svar, beder han skikkelsen om at følge med ud i bilen.

\ Læs mere

Rapport: Hver syvende dansker tror på spøgelser

Eksorcisme ved hjælp af bilen

Han åbner bildøren, beder skikkelsen stige ind og kører den halvanden kilometer væk til det hus, hvor den afdøde mands kone nu bor. »Stig ud, her bor din kone,« kommanderer han. Siden den dag har datteren ikke følt sig overvåget, og manden har ikke set skikkelsen.

Det har til gengæld enken i huset halvanden kilometer væk. Hun oplevede efter sigende spøgelset af sin afdøde mand netop den dag, da det blev afleveret i bil.

»Biler, der befordrer den overnaturlige gæst ud, besværgelser, der pointerer, hvem der bor i huset nu, og konkrete, Feng Shui-agtige forrykkelser af hjemmets materielle substanser; sådanne manipulationsteknikker virker. Forbindelsen mellem hjem og ‘hjemsøgelse’ er altså til at ændre, i al fald somme tider,« konstaterer Kirsten Marie Raahauge.

Poltergeist inspirerer

Videnskab.dk har tidligere beskrevet, hvordan folks beskrivelser af ufoer i Danmark ser ud til at være defineret af, hvordan vi forventer en ufo ser ud, fordi vi har hørt om dem i medierne eller har set dem flyve rundt på biograflærredet. Ifølge Kirsten Marie Raahauge er spøgelsesoplevelser på samme måde tydeligt påvirket af vores kultur.

Ikke mindst af historier som Steven Spielberg-filmen Poltergeist. Filmen handler om en amerikansk familie, der bliver hjemsøgt af ondsindede spøgelser, som stiger op i huset fra den skjulte og glemte, underliggende kirkegård – og som især kommunikerer gennem husets fjernsyn.

»Der er nogle helt oplagte forbindelser mellem film som Poltergeist og den måde, folk oplever spøgelser på. Det betyder ikke, at de ikke oplever det, men at oplevelserne er formet af, at der nu findes computer, radio og tv.«

»Det giver nogle besynderlige grænsetilfælde, men vi ser jo også, at film og andre medieres repræsentationer i andre sammenhænge virker tilbage på, hvordan vi opfatter hændelser i vores almindelige hverdag, så måske er det alligevel ikke så underligt, at det også sker her,« funderer Kirsten Marie Raahauge.

Positivistiske begrænsninger

Indtil videre kan Kirsten Marie Raahauge ikke komme med håndfaste konklusioner på sit arbejde. Det ser ud til, at spøgelsesoplevelserne hverken knytter sig til særlige rum, huse eller mennesker, men at de i ekstrem grad påvirker alle tre elementer.

Når Kirsten Marie Raahauge alligevel kaster sig ud i et bud på, hvorfor spøgeriet ser ud til at være blevet ‘populært’ uden for de gamle slotte, skeler hun til sine forskerkolleger i antropologiens verden.

»I Afrika, Asien, Sydamerika og andre regioner for klassisk etnografisk feltarbejde er det helt normalt for lokalbefolkningen at tale om fænomener, som ligger ud over vores forståelse. Det er jo det stik modsatte af herhjemme, hvor vi gør et stort nummer ud af at holde det uforklarlige ude af vores liv.«

»Vi vil så gerne kategorisere verden, fordi den er langt mere kaotisk, end vi gerne ville have. Vi lægger ting i positivistiske kasser for at finde mening, også selvom kasserne ikke altid passer. Noget af det, der falder udenfor, kalder vi spøgelser,« siger Kirsten Marie Raahauge.

Kassetænkning med indbyggede fejl

Kirsten Marie Raahauge tilføjer, at hun hverken er interesseret i at be- eller afkræfte eksistensen af spøgelser i betydningen ‘ånder’, men i stedet er fascineret af, hvordan vi reagerer, når det materielle i vores liv ikke ‘opfører sig’ normalt.

»Somme tider betyder kassetænkningen, at vi kan belyse emner på en god måde, men andre gange udstiller det, at vores vesterlandske tankegang også har sine fejl. Det kan man se i disse ekstreme tilfælde,« siger hun.

Kirsten Marie Raahauges forskning startede på Institut for Antropologi på Københavns Universitet og fortsætter på Danmarks Designskole. Hendes seneste artikel »Hjemsøgelser« bliver offentliggjort på den anden siden af sommerferien i tidsskriftet Antropologis tema om Hus og Hjem.

Projektet ‘Hjemsøgte huse’ er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Det er en del af det større projekt ‘Fornuftens grænseflader’ om magi i Danmark.

\ Læs mere

Ånden i glasset: Derfor bevæger glasset sig