Teknologen: Ufoer er menneskeskabte fænomener
50 års arbejde med ufo-observationer i Danmark har ikke afsløret et eneste bevis for, at rumvæsner eksisterer. Det konkluderer mangeårigt medlem af ufo-foreningen SUFOI, forsker i teknologi og hverdagsliv Toke Haunstrup fra Statens Byggeforskningsinstitut.

 

Toke Haunstrup, du er bl.a. forfatter til rapporten '50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde' fra Skandinavisk UFO Information.

Hvad siger dine erfaringer dig om ufoer?

»Når man skal forklare observationerne i Danmark, er det er mest oplagt at søge en gruppe af forskellige forklaringer, som er af psykologisk og sociologisk karakter.«

»Da jeg startede i Skandinavisk UFO Information (SUFOI) i slut-80erne, var det i høj grad muligheden for besøg udefra, der interesserede mig. Siden har jeg hørt om folks oplevelser, har interviewet dem og undersøgt deres forklaringer. Og jeg er blevet noget mere nøgtern med årene. I mange tilfælde er der andre faktorer med i spillet end bare fænomener på himlen.«

Hvilke faktorer taler du om?

Et eksempel på et internetbillede, der bliver kaldt en ufo, men måske mest ligner en ukv - Uidentificeret Klat på Vinduet. (Foto: Stefan-Xp)

»Vi ser sjældent på en situation med nye øjne, som hvis vi kom fra en fremmed planet og aldrig havde set det før. Vi har et helt arsenal af forestillinger, erfaringer og viden, som vi bygger vores fortolkninger på.«

»Når folk ser et lys på himlen en mørk nat og ikke kan passe det ind i noget, de kender til, så aktiverer det den ufo-forestiling, mange har, så den bliver en integreret del af deres oplevelse. Det er det, vores rapportarbejde har givet af erfaringer.«

Der er en lille del af jeres sager, som ikke er opklaret. Kan det ikke tale for, at der eksisterer ufoer?

»Der er et spændende forhold omkring, hvad man kan bevise og ikke bevise, som er næsten helt videnskabsfilosofisk. Vi kan principielt ikke udelukke, at der blandt vores rapporter er en enkelt eller to, der kan skyldes noget, der kommer og besøger os fra en fjern planet, for så skulle vi kunne forklare hver eneste beretning, vi har fået.«

»Men erfaringen viser, at der i en del tilfælde skal ualmindeligt stort held til at opklare en observation. Det er på mange måder et detektivarbejde, især hvis det drejer sig om fejlfortolkninger.«

Fakta

Nærkontakt med rumvæsner: 1. grad: UFOen er højst 150 meter væk. 2. grad: En nærobservation, som f.eks. får dyr til at opføre sig mærkeligt, laver aftryk i jorden, afsvider græs, skaber flimmer på tv-skærme eller får motorer til at gå i stå. 3. grad: en nærobservation, hvor observatøren ser væsner i forbindelse med ufoen. 4. grad: en nærobservation, hvor observatøren påstår, at han har været bortført i en UFO. Kilde: 'Konspirationsteorier' af Lars Bugge.

Har du et eksempel?

»Jeg undersøgte personligt en sag om en observatør, der vågnede ved, at tv'et tændte og slukkede af sig selv, mens der kom lysglimt ind af vinduet. Sådan en kombination vil få klassiske ufo-fans til at spærre øjnene op; det er det, man ville kalde en nærkontakt af 2. grad.«

»Vi efterlyste vidner til sagen via den lokale avis. Heldigvis henvendte en kvinde sig. Hun fortalte, at der var faldet el-ledninger ned foran hendes hus - og det viste sig, at de havde lavet gnister og sat gang i hele el-nettet. Havde hun ikke henvendt sig, havde vi aldrig kunnet forklare hændelsen.«

Kan man egentlig stole på dig, eller er du i lommen på myndigheder, der vil skjule rumvæsnernes eksistens?

»Jeg er blevet erklæret for at være agent fra CIA, men det er jeg beklageligvis ikke. Jeg ville ellers gerne have haft den faste pengeoverførsel. SUFOI har lavet en pjece til landets biblioteker om fænomenerne på himlen. Da fik vi støtte fra blandt andre Undervisningsministeriet. Det er nok det nærmeste, vi kommer officiel støtte.«

I ovenstående video kan du se et eksempel på, at det kan være let for nogen at finde en ufo på den danske himmel.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.