Som udsendt i Ukraine hørte hun om lejehære. Nu forsker hun i den berygtede Wagner-gruppe

I begyndelsen var gruppen af soldater omgærdet af stor mystik. De var en ‘skyggehær’, der virkede til at dukke op, lige der hvor præsident Putin havde brug for dem.

Efter krigen i Ukraine brød ud, kom verden på fornavn med dem, og ikke mindst med manden, der leder dem: Wagner-gruppen og Jevgenij Prigozjin.

Videnskab.dk har talt med Karen Philippa Larsen, der er ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor hun forsker i Wagner-gruppen.

For hvordan forsker man egentlig i nyere tids mest berygtede lejehær?

Karen Philippa Larsen giver også sit bud på, hvordan fremtiden ser ud for Prigozjin og Wagner-gruppen, efter det noget overraskende oprør mod den russiske militære ledelse, der for nylig fandt sted.

Her begyndte Prigozjin og en gruppe oprørssoldater en faretruende ‘retfærdighedsmarch’ mod Moskva.

»Jeg blev overrasket over den udvikling. Konflikten mellem Prigozjin og den russiske militære ledelse går langt tilbage og er eskaleret til det niveau, vi ser nu. Alligevel synes jeg, det var overraskende, at Prigozjin begyndte sin ’retfærdighedsmarch’ mod Moskva, fordi det virkede tydeligt, udefra set, at det ville få langsigtede konsekvenser for Wagner-gruppen og ham selv,« siger Karen Philippa Larsen.

Prigozjin selv har nu været ude og sige, at han gjorde det for at redde Wagner-gruppen, som ellers, ifølge en ny lov i Rusland, skulle indlemmes i den almindelige russisk hær.

Endvidere siger han, at det var et angreb fra den russiske hær på en Wagner-base, der fik dem til at gå af sted på det specifikke tidspunkt.

»Det er svært at vurdere, hvad han havde forventet at få ud af det, men formentlig havde han forventet, at flere af hærens soldater ville tilslutte sig oprøret, og at han ville få større opbakning til sit mål om at fjerne den øverste militære ledelse.«

Kan du fortælle lidt om, hvem Prigozjin er?

»Han er en russisk forretningsmand, som tidligere drev en stor cateringvirksomhed, som blandt andet har kontrakter med Forsvarsministeriet om at levere mad til de russiske kaserner. Efter sigende lærte han Putin at kende i Sankt Petersborg, hvor Prigozjin ejede en restaurant, som Putin godt kunne lide at spise på.«

Prigozjin har stået i spidsen for Wagner-gruppen, siden den blev oprettet tilbage omkring 2014, men har frem til september sidste år pure nægtet al forbindelse til Wagner – han har endda retsforfulgt journalister, som har skrevet om forbindelsen mellem ham og Wagner, fortæller Karen Philippa Larsen.

»Det ændrede sig i september sidste år, da han offentligt anerkendte, at han stod bag Wagner-gruppen. Han er siden da nærmest blevet synonym med gruppen,« siger hun og peger på, at det nok skyldes en kombination af, at han er den eneste fra gruppen, der udtaler sig offentligt, og at han siden september aktivt har promoveret Wagner-gruppen.

»Han har gjort meget for at skabe en meget positiv fortælling om Wagner-gruppen som rigtige russiske patrioter for eksempel.«

»Udover Wagner-gruppen og cateringvirksomheden er han også ejer af Internet Research Agency, nok bedre kendt som den russiske ‘troldefabrik’, som blev kendt for at forsøge at påvirke det amerikanske valg i 2016, og som efterfølgende blev sanktioneret af USA.«

Hvordan lærte du Wagner-gruppen at kende?

»Første gang, jeg hørte om private militære virksomheder, var, da jeg selv var udsendt til Ukraine. Jeg er uddannet sprogofficer fra Forsvaret og var udsendt nogle gange i 2017 – 2018. Der var jeg, som en del af en canadisk ledet træningsmission, med til at træne ukrainske soldater, der kæmpede i Donbas,« beretter Karen Philippa Larsen.

»De ukrainske soldater fortalte om de private enheder, de nogle steder kæmpede mod, og jeg begyndte at spekulere på, hvordan privatisering af væbnet konflikt mon påvirker den konflikt. Ikke så længe efter hørte jeg om Wagner-gruppens aktiviteter i Syrien og Afrika, hvilket kun vækkede min interesse endnu mere, fordi de her i stor stil agerer som en ‘skyggestyrke’ for den russiske stat,« husker hun.

Da krigen i Ukraine bryder ud, interesserer rigtig mange sig pludselig for Wagner-gruppen - hvordan har du oplevet det skift?

»Tidligere, når jeg fortalte, at jeg forskede i Wagner og Ruslands brug af private militære virksomheder, vidste de fleste ikke noget om det på forhånd. Efter krigens start gik der ikke længe, før de fleste kendte til Wagner-gruppen.«

»Selvom det er på en utrolig trist baggrund, og jeg ærligt talt, for Ukraine og alle andre, ville ønske, at det var anderledes, er det naturligvis spændende at se ens forskningsfelt udvikle sig fra at være virkelig niche til at være noget andre også kan tale med om. Det har naturligvis også betydet, at jeg bliver kontaktet meget mere af danske medier, fordi der er stor interesse i og efterspørgsel på viden om Wagner-gruppen.«

Jeg afslutter en lidt vild dag med en kort optræden på @tv2newsdk. Jeg er spændt på om vi også har set afslutningen på #Wagner, eller om #Prigozjin har flere esser i ærmet for at forsøge at sikre gruppens overlevelse og beholde den under sin kommando. Det må tiden vise. pic.twitter.com/isV3QXwAz4

— Karen Philippa (@karenphilippal) June 24, 2023

Medierne har bragt historier, der spiller på, hvor farlig, grov og uhyggelig Wagner-gruppen er. Hvad er dine tanker om det billede, der tegnes i medierne?

»Der er ingen tvivl om, at der ofte tegnes et lidt forenklet billede i medierne, men faktisk må jeg sige, at de i Wagner-gruppen virkelig er meget voldsomme,« siger Karen Philippa Larsen.

Hun nævner som eksempler, at de har brugt meget voldsomme metoder i Ukraine, blandt andet overfor deres egne soldater, der har overgivet sig til Ukrainerne, mere eller mindre frivilligt, og efterfølgende er vendt tilbage til Rusland.

Og i mange afrikanske lande kan blandt andet FN rapportere om, at de forbryder sig mod menneskerettighederne og ofte angriber civile.

»Når det så er sagt, kan jeg også være bekymret for alt det, vi ikke ser, fordi vi er i gang med at kigge på Wagner-gruppen. Det store fokus på Wagner-gruppen gør måske, at der ikke er ’plads’ til at interessere sig for, når russiske soldater fra den almindelige hær forbryder sig mod menneskerettighederne, eller når andre private militære virksomheder bryder loven under deres engagement i Afrika.«

Hvordan forsker man egentlig i Wagner-gruppen?

»Informationsindsamling er virkelig svært i et miljø, hvor alle bruger information som et aktivt redskab. Jeg bruger meget Telegram, den russiske beskedtjeneste/sociale medie, hvor Prigozjin er meget aktiv, og hvor der er flere Wagner-affilierede kanaler. Telegram viser, hvilket billede gruppen ønsker at tegne af sig selv, og det er naturligvis vigtigt at holde sig for øje, at det er information, der er lavet og delt med et formål.«

»Jeg har i min forskning blandt andet kigget på, hvordan Wagner og andre private militære virksomheder, PMC’er, er blevet italesat i de russiske medier, og hvordan det har ændret sig over tid. Her har jeg observeret, at de er gået fra at blive set som ulovlige lejesoldater til i langt større grad at blive set som legitime virksomheder, der udfører legitime opgaver rundt omkring i verden. Det er sket de seneste år, men udviklingen eskalerede, efter krigen i Ukraine startede. Her begyndte langt flere russiske medier at skrive om Wagner-gruppen.«

»Jeg bruger også lækkede dokumenter, der er blevet verificeret af troværdige kilder, og så findes der efterhånden mange OSINT-teams (Open Source INTelligence er uklassificerede oplysninger, der er frit tilgængelige på internettet, red.), og kritiske journalister, der interesserer sig for, hvad Wagner laver rundt omkring i verden.«

Hvad er fremtidsperspektivet for Wagner-gruppen?

»Som situationen ser ud nu, virker det til, at Wagner-gruppen kan fortsætte deres operationer i Afrika. Det udtalte den russiske udenrigsminister Lavrov i mandags.«

Wagner-gruppen er aktiv i en del afrikanske lande, særligt i og omkring Afrikas Sahelregion. Her fungerer de som et udenrigspolitisk redskab for Rusland, og vi har set, at i de lande, hvor Rusland har haft held med at udfordre Europas partnerskaber, har Wagner også været involveret – som for eksempel i den Centralafrikanske republik eller Mali, forklarer Karen Philippa Larsen.

Ifølge hende har Rusland interesse i at have gode forbindelser til afrikanske lande, både fordi de har kommercielle interesser på kontinentet, men også fordi Rusland ser sig selv som en stormagt i ‘stormagtskonkurrencen’ med vestlige lande.

»I det lys er det en succes for Rusland, når et afrikansk land vælger Rusland (og Wagner) som partner over en gammel europæisk partner.«

»På den længere bane tror jeg ikke, det er usandsynligt, at Wagners operation i Afrika vil blive overtaget af en anden privat lejehær, som har en bedre og tættere relation til det russiske forsvarsministerium.«

»Måske ser vi, at Wagner langsomt bliver overtaget af en ledelse, der er mere loyal over for forsvarsministeriet og Putin. Det er i hvert fald sådan noget, vi skal holde øje med i den kommende tid for at få en ide om, hvordan Wagners fremtid tegner sig,« vurderer Karen Philippa Larsen.