Den ukrainske regering består af nazister, som er styret af Vesten, og den begår folkemord på russisktalende borgere.
Sådan lyder nogle af de falske historier, som russiske statsstyrede medier samt præsident Vladimir Putin og hans støtter fortæller.
Samtidig florerer falske videoer og lydfiler, som har til formål at fremstille Ukraine som den aggressive part i konflikten.
»Desinformation spiller en enorm rolle i konflikten, og i den seneste tid er der blevet spredt mange deciderede løgne. Rusland er ekstrem dygtig til at bruge desinformation som et våben i konflikten,« fortæller Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
»Hensigten er at understøtte et narrativ om, at Ukraine og Vesten er aggressor. Når Putin taler om, at der foregår folkedrab i Østukraine, tror han ikke selv på det, men det er en måde, han kan få befolkningen med på invasionen,« tilføjer han.
\ Desinformation versus misinformation
Desinformation: Spredning af information, som man godt ved er falsk, men som man deler med henblik på at opnå et specifikt mål.
Misinformation: Spredning af falsk information, som man selv tror er sandt.
Kilde: DIIS
Løgne skaber forvirring
De falske historier – BBC har beskrevet flere i artiklen her – har også til formål at skabe frygt og forvirring i Ukraine.
Særligt den russisktalende del af befolkningen, som ofte følger statsstyrede, russiske nyhedsmedier, kan komme i tvivl om, hvad der er sandt, siger Yevgeniy Golovchenko, der forsker i russisk desinformation om Ukraine, til Videnskab.dk.
»Hensigten med desinformationen er først og fremmest at legitimere den militære invasion, men også at skabe forvirring internt i Ukraine og i udlandet,« siger Yevgeniy Golovchenko, der er postdoc på Københavns Universitets Institut for Statskundskab.
»Ingen internationale observatører har rapporteret om folkemord i det østlige Ukraine. Det er meget usandsynligt, at det skulle finde sted.«
»Men den slags konkrete historier skaber en stemning af panik og forvirring. Selv om historierne bliver afvist af fakta-tjekkere og analytikere i Vesten, opstår der tvivl om, hvad sandheden er, og hvem man kan stole på,« tilføjer han.
Tjek kilden, før du deler
Yevgeniy Golovchenko advarer om, at de sociale medier er fyldt med falske historier om invasionen. Derfor bør man være yderst opmærksom på, hvad man deler online, efter at Rusland har angrebet Ukraine.
»Allerede nu er der for eksempel modstridende udsagn om, præcist hvor der er (eller ikke er) russiske tropper i landet i dette øjeblik,« skriver han i en tråd på Twitter og opfordrer til at tjekke, hvor informationen kommer fra, før man deler:
»Spørg altid dig selv som minimum: Kommer nyheden fra en troværdig kilde, og kan det bekræftes af andre troværdige kilder? Alt det er vigtigt, fordi desinformation og misinformation bruges ikke kun til politiske mål, men også militære opgaver på jorden.«
Informationskrigen er optrappet
Rusland har i årevis ført informationskrig i Ukraine, men Yevgeniy Golovchenko har lagt mærke til, at de russiske angreb med desinformation er blevet optrappet markant i tiden op til de militære angreb.
»Det er svært at måle, hvad effekten er, og om der er mange, der tror på de specifikke historier. Men i en meningsmåling, der blev gennemført for lidt over et halvt års tid siden, blev russerne spurgt, hvem der er skyld i den nuværende konflikt. 48 procent sagde USA og Nato, mens 20 procent sagde Ukraine,« siger han.
De falske historier fra det russiske styre og dets støtter ligner dem, som florerede i 2013-2014, i tiden op til at Rusland tog magten over halvøen Krim, bemærker Yevgeniy Golovchenko.
»I 2014 så vi, at russiske statskontrollerede medier og andre aktører på sociale medier var med til at sprede store narrativer om, at russisktalende borgere på Krim-halvøen var truet af styret i Kyiv og Vesten,« fortæller han og fortsætter:
»Der var historier om, at ukrainske nazister styret af Vesten var på vej til Krim for at undertrykke og dræbe den russisktalende del af befolkningen. Og ligesom vi har set i den seneste tid, var der fortællinger om, at den ukrainske stat var ved at kollapse.«
I starten, da de første soldater invaderede Krim i 2014, afviste præsident Putin og hans militær, at de var russiske.
»Russerne benægtede, at de var i gang med at overtage Krim. Men Putin og det russiske militær vidste udmærket godt, at soldaterne var russiske – det har de sidenhen indrømmet,« fortæller Yevgeniy Golovchenko.
\ Revolutionen i 2014
Den russisk invasion af Krim-halvøen skete efter historiske demonstrationer i Ukraine, som endte med, at den daværende præsident Viktor Janukovitj, der ønskede tætte bånd til Rusland, måtte gå af og forlade landet.
Efter revolutionen har ukrainerne valgt politiske ledere, som er venligt stemte over for Vesten – altså EU, Nato og USA.
Ukraine svarer igen med faktatjek
Ukrainske medier, analytikere og organisationer har siden 2014 svaret igen på de russiske desinformationsangreb med faktatjek:
»De forsøger at svare igen med modhistorier og opklarende historier. Der er nogle meget dygtige faktatjekkere i Ukraine,« siger Flemming Splidsboel Hansen.
Forskning tyder på, at den russiske desinformation hidtil ikke har stor gennemslagskraft i den brede befolkning i Ukraine.
Yevgeniy Golovchenko har i et studie undersøgt, hvordan desinformation i forbindelse med annekteringen af Krim-halvøen spredte sig på det sociale medie Twitter.
Studiet viste, at falske historier blev delt i stor stil, men at de blev mødt af endnu flere opslag, der faktatjekkede påstandene og argumenterede imod dem.
Heller ikke falske historier i statsstyrede russiske medier om, at der ikke var russiske soldater til stede på Krim, havde stor gennemslagskraft på Twitter, argumenterer Yevgeniy Golovchenko i studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Humanities and Social Sciences Communication.
»De få populære russiske medier konkurrerer med mange populære vestlige medier. Resultatet er, at betydningen af russiske statskontrollerede medier er relativt lav sammenlignet med de vestlige alternativer,« konkluderer han i studiet.
Russisk-sindede ukrainere er lette ofre
I et andet studie publiceret i tidsskriftet The International Journal of Press/ Politics har forskere via spørgeskemaundersøgelser og interviews undersøgt, om ukrainerne kan skelne mellem russisk desinformation og sand information.
Forskerne finder, at ukrainerne i gennemsnit er i stand til at skelne, men at mange ind imellem er i tvivl om, hvad der er sandt. De er for eksempel mere tilbøjelige til at tro på desinformation om økonomi end desinformation om politik, historie og militær.
»Derudover er ukrainere med partipolitiske og etnolinguistiske (etniske og sproglige; red.) bånd til Rusland mere tilbøjelige til at tro på pro-Kreml-desinformation på tværs af emner,« konkluderer forskerne også.
Mange russere følger statskontrollerede medier
Især i den østlige del af Ukraine, for eksempel i de to republikker Luhansk og Donetsk, som Vladimir Putin for nyligt anerkendte som uafhængige, er der mange russisk-talende indbyggere, som støtter Rusland.
De er højst sandsynligt tilbøjelige til at tro den russiske desinformation, vurderer Yevgeniy Golovchenko.
»Forskning viser, at man er mere tilbøjelig til at tro på desinformation, hvis den stemmer overens med den opfattelse, man i forvejen har om verden,« siger han og fortsætter:
»Det også meget sandsynligt, at mange i Rusland tror på desinformationen. Putin er stadig en populær leder, og mange russere får primært deres nyheder fra store, statskontrollerede medier, som ikke bringer kritik af desinformation, men derimod videreformidler historierne.«
Yevgeniy Golovchenko har oprettet en tråd på Twitter, hvor han løbende kategoriserer desinformation og giver eksempler:
Flemming Splidsboel Hansen og kollegaer fra DIIS har lavet et digitalt undervisningsmateriale ‘Trolde i dit feed‘ om russisk desinformation, hvor du kan læse meget mere om, hvordan falske historier bliver brugt som våben.
Putin gentager løgn i tale
I en tale torsdag nat, hvor Rusland angreb Ukraine, gentog den russiske præsident Vladimir Putin den falske historie om, at den ukrainske regering begår folkemord og er i lommen på nazister:
»Formålet med denne specialoperation er at beskytte de mennesker, der i otte år har været udsat for regimet i Kijevs ydmygelser og folkemord,« sagde Vladimir Putin.
»Af samme grund vil vi prøve at gennemføre en demilitarisering og afnazificering af Ukraine, og vi vil også presse på for at bringe de personer for retten, som har begået talrige blodige forbrydelser mod fredelige civile, heriblandt russiske statsborgere,« fortsatte han.
