Lav en skole, hvor de voldelige elever kan gå.
Sådan lyder det i et opråb fra en række forældre på Fyn, der tidligere på året (2024) sendte et brev til Odense Kommune.
Ønsket kommer på baggrund af en række hændelser med vold på blandt andet Agedrup Skole.
Det ønske bakkes op af børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye, der i går var på besøg i Odense for at snakke om muligheden for at åbne en akutskole til de voldelige elever. Det skriver dr.dk.
»Der er en interesse fra Odense Byråd for at ændre reglerne, og jeg er også selv interesseret i at ændre reglerne. Vi er faktisk i gang med det og har behov for at blive inspireret, og derfor tog jeg til Odense,« siger han til DR.
Louise Klinge, der børne- og skoleforsker og medlem af Børnerådet, synes derimod ikke, at det er nogen god idé.
»Ideen om akutskoler strider imod al viden på området,« fortæller hun til Videnskab.dk.
Blandt andet viser kriminologisk forskning, at kriminel adfærd ofte starter ved eksklusion i folkeskolen, »og vi ønsker jo ikke et samfund, hvor en kriminel løbebane starter i skolen,« siger hun.
Louise Klinge kan godt forstå, at man som forælder eller politiker reagerer, når der sker hændelser som på Agedrup Skole, men hun mener, at det er andre løsninger, der skal i brug, og at ressourcerne skal bruges anderledes.
Børn skal støttes ikke straffes
»Når børn reagerer (med for eksempel vold, red.) er det fordi, de har nogle behov, der ikke bliver opfyldt,« fortæller Louise Klinge, der mener, at man skal støtte de børn i stedet for at straffe:
»Hvis en elev ikke kan dividere, bliver de jo heller ikke straffet for det, men får hjælp, og det er på samme måde, vi skal se på børn, der har det svært socialt.«
Hun peger også på, at mobbeforskning viser, at det er forsimplet at udpege én synder.
»Når der foregår mobning i en klasse, skyldes det en frygt blandt eleverne for at blive udstødt fra fællesskabet,« fortæller hun:
»Det kan godt være, at der er én, der trækker kniven, men under radaren foregår der alt muligt andet i klassen.«
I forbindelse med sin egen forskning har hun været ude på en række danske folkeskoler. Her oplever hun, at pædagoger og lærere også kan have en konfliktoptrappende effekt.
For eksempel at de i en konfliktsituation ikke lader barnet komme væk og få noget luft, men i stedet bliver ved at råbe barnet ind i hovedet eller kræver en forklaring for deres opførsel.
»Jeg har også oplevet lærere, der ydmyger eleven foran hele klassen, og at den ydmygelse direkte fører til voldelig adfærd,« fortæller Louise Klinge.
Børn skal kunne trække sig
Men hvordan skal man så løse problemet med voldelig adfærd i folkeskolen?
Louise Klinge har nogle bud på, hvad man kan gøre nu og her.
For det første skal lærere og pædagoger have langt mere samvær med eleverne. De voksne skal træde til og sikre tryghed.
»Det kan de gøre ved at spise frokost med eleverne og være til stede i frikvarterene,« siger hun.
Derudover skal børnene have såkaldte ‘åndehuller’. Det vil sige steder, de kan gå hen i klasselokalet for at trække sig. For alle behøver ikke at lave det samme, fortæller Louise Klinge:
»Man kan installere et hjørne i lokalet, hvor eleven kan sætte sig med en ‘Find Holger-bog’, lægge kabale eller løse krydsord.«
Hun mener, at man i skolen bør lave flere aktiviteter udenfor, fordi det beroliger nervesystemet – og så mener hun, at skolerne skal have ‘pit stops’.
Det er sted på skolen udenfor klasselokalet, hvor eleverne kan komme hen og være sammen med andre voksne.
»Man kan sammen med en pædagog bage boller til resten af klassen eller plante højbede,« fortæller hun og uddyber:
»De børn, der har det svært, føler sig ikke gode nok, og derfor kan det være værdifuldt at lave noget, der bidrager til klassefælleskabet, selvom det ikke foregår i klasselokalet.«
Til sidst anbefaler hun, at skoler indfører ‘restorativ praksis’, som, forskning viser, mindsker vold.
Det betyder, at lærere og pædagoger anvender konfliktmægling – altså sætter børnene sammen og mægler.
»De har blandt andet indført det på skoler i Albertslund og Brøndbyøster – og de kan se, at det virker. Børnene kan blive kammerater igen, selvom de har været i konflikt.«
Akutskoler er en kortsigtet løsning
Louise Klinge har også nogle forslag til, hvad man kan gøre på længere sigt.
»Vi skal stille højere krav til, hvem vi uddanner, og hvem vi ansætter,« fortæller hun.
Konkret anbefaler hun, at man skal indføre en optagelsesprøve med fokus på sociale kompetencer på uddannelser for lærere og pædagoger.
»Familierne skal have mere støtte, for børn med udadreagerende adfærd lever ofte i udsatte familier,« fortæller hun og tilføjer:
»Og så skal lærere og pædagoger have bedre arbejdsvilkår. Blandt andet med to-voksenordninger og mulighed for supervision.«
Louise Klinges ønske er, at forældre bakker op om løsninger som disse og igennem for eksempel skolebestyrelsen lægger pres på politikerne:
»At indføre en akutskole er en meget kortsigtet løsning. Det er ligesom at tisse i bukserne.«
