Forskere: Sådan påvirkes børn, når de er vidner til vold

Det er svært for Caroline at få sin datter i skole. Aftenen før har hendes datter set nyhederne, der dækkede et bombeangreb, der havde fundet sted samme dag, hvor flere børn og voksne blev dræbt, og skolerne straks blev lukket.

Carolines datter sov meget dårligt den nat, og næste morgen nægter hun at spise sin morgenmad. Da Caroline spørger sin datter, hvad der var galt, svarer hun med en lille stemme:

»Jeg er bange, Mor. Kommer der nogen og skyder mig, hvis jeg går i skole? Jeg vil ikke dø.«

LÆS OGSÅ: Halvdelen af plejebørn har psykiske lidelser

Voldseksponering er støt stigende

Vi er begge klinikere og forskere. Vi har været vidner til, hvordan børns eksponering for vold og dens ødelæggende effekt på deres mentale sundhed har været støt stigende i de 30 år, vi har studeret problemet.

Hvilken effekt har voldseksponeringen på børn og unge – og særligt på deres mentale sundhed? Og hvordan håndterer vi den stigende frygt og usikkerhed, som er resultatet af disse hændelser?

Konstant online – konstant eksponeret

Børn i dag benytter mange forskellige medier på et niveau, der er uden fortilfælde. 92 procent af amerikanske teenagere logger på hver eneste dag, og 24 procent er online konstant.

Det resulterer i, at børnene bliver eksponeret for vold gennem flere medier.

Selv om volden finder sted i andre dele af verden, er medierne skyld i, at børnene bliver eksponeret for hændelsen og dens konsekvenser – øjeblikkeligt, intenst og gentagne gange.

Og en tiltagende evidensmængde viser, at voldeksponering i hverdagen har en signifikant effekt på børnenes mentale sundhed.

LÆS OGSÅ: Studie med danske børn: Flytning i barndommen øger risiko for vold og misbrug

Frygt og usikkerhed hersker over tillid og sikkerhed

Men børn i dag vokser op i en verden, hvor frygt og usikkerhed hersker over tillid og sikkerhed. Og det er ikke kun drevet af medierne, men også af hvad de oplever i den virkelige verden.

Udover terrorhandlinger kan børnene også være vidner til vold på mange andre måder.

Da vi for eksempel interviewede amerikanske high school-elever (typisk 14 til 18 år gamle, red.) rapporterede mellem 13 og 45 procent, at de havde fået tæv på skolen.

Mellem 23 og 82 procent fortalte, at de i det forløbne år havde været vidner til, at en anden elev fik tæv.

Vi har også set, hvordan forekomsten af skoleskyderier med adskillige ofre er steget i de seneste fem år.

LÆS OGSÅ: Døgninstitutioner er med til at gøre børn kriminelle

Hvad sker der med børnene?

Børn, som rapporterer et højt niveau af voldeksponering (enten som vidne til vold eller som voldsoffer), rapporterer også det højeste niveau af depression, vrede og angst.

LÆS OGSÅ: Børn bør græde, når de vidner

Vores undersøgelse af elever i ‘grade 3’ til ‘grade 8’ (typisk 8 til og med 14-årige elever, red.), som var vidner til, at en anden person blev slået, smækket eller slået med knytnæve, fandt, at 12 procent af eleverne rapporterede angst på et niveau, som kan være behandlingskrævende.

Seks måneder efter terrorangrebene d. 11. september 2011 viste en undersøgelse af børn fra ‘grade 4’ til ‘grade 12’ (9 til 18-årige, red.), at knap 30 procent af børnene rapporterede angstsymptomer eller depression.

Kan blive desensibiliserede over for vold

Voldseksponeringen kan have en længerevarende effekt på børnene. De kan blive desensibiliserede over for vold; det vil sige, at

børnene kan komme til at tro, at vold er en acceptabel måde at løse problemerne på, og at den ikke har konsekvenser.

De kan også komme til at tro, at vold kan finde sted hvor som helst, og at en hvilken som helst person kan blive udsat for vold.

Der er desuden risiko for, at disse børn kommer til at udøve vold mod andre.

Vores studier har vist, at børn, som er vidner til vold, eller som er gjort til ofre for vold, er mere agressive over for andre. Børnene udviser også et problematisk niveau af symptomer på post-traumatisk.

LÆS OGSÅ: Mobning giver traumesymptomer

Forbindelse mellem voldseksponering og traumesymptomer

Vi fandt konstant en forbindelse mellem voldseksponering og traumesymptomer, når vi interviewede børn på skolerne, unge i lokalsamfundet eller unge, der modtog behandling i forbindelse med fængselsophold.

Unge mennesker, der oplevede et højt niveau af voldeksponering, rapporterede et højere niveau af vrede og depression.

De rapporterede også et højere niveau at lysten til at forvolde selvskade eller begå selvmord i forhold til andre unge, der oplevede mindre voldseksponering.

LÆS OGSÅ: Mishandling i barndommen seksdobler risikoen for at skade sig selv

Mindre empati og mere problematisk adfærd

Undersøgelser har bekræftet, at høj voldseksponering gennem tv blandt børn og unge er associeret med mere agression og mere voldelig adfærd.

Voldeksponering gennem medierne er associeret med problematisk adfærd som stigende agression og angst.

Børn kan også ende med at blive mindre empatiske og med at have mindre medfølelse for andre.

Børn, der er eksponeret for vold gennem forskellige medier (ikke kun tv, men også internettet, film og videospil), kan komme til at opfatte verden som et ondt og skræmmende sted, hvor de ikke føler sig trygge, og hvor de ikke selv kan gøre meget for at beskytte sig mod skade.

LÆS OGSÅ: Forsker: Mishandlede børn bliver ikke nødvendigvis voldelige forældre

Kan skade den mentale udvikling

Det er særligt et problem for børn, der er under seks år gamle, og som kan have svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi.

Voldseksponeringen kan skade børnenes mentale udvikling.

Børn i den alder kan ikke bearbejde det, de ser og hører, på en effektiv måde. Det kan tildels skyldes, at kronisk voldseksponering kan have en effekt på dele af hjernen.

Hjernens forreste del er den sidste, der modnes og udvikles.

Denne forreste del af hjernens frontallap bliver kaldt det præfrontale cortex eller pandelappen.

LÆS OGSÅ: Internettet ændrer din hjerne

Påvirker hjerneaktiviteten i pandelappen

Det præfrontale cortex medvirker til planlægning af sammensat erkendelse, udtrykkelse af personlighed, beslutningstagning samt tilpasning af social adfærd.

Det er også i dette område, at samordning af tanker og handlinger i overensstemmelse med den indre målsætning foregår.

Unge, der eksponeres for voldlige videospil, oplever et fald af aktivitet i det præfrontale cortex, hvilket betyder, at de kan få svært ved problemløsning og følelseskontrol.

LÆS OGSÅ: Danske børns angst bliver opdaget for sent

Hvad kan forældrene gøre?

Forældrene spiller en afgørende rolle. Den bedste måde at støtte børnene er ved at vide, hvad de foretager sig og med hvem.

Det forbedrer børnenes chancer for at forstå og håndtere det, der sker omkring dem.

De samme gælder for de lidt større børn. De fleste tror, at de unge har mindre brug for opbakning, støtte og tilsyn i takt med, at de vokser op.

LÆS OGSÅ: Dårlige sociale færdigheder øger risikoen for angst hos små børn

Men sådan forholder det sig ikke.

De unge har adgang til de sociale medier, stoffer og alkohol og kan transportere sig selv rundt. Og det er koblet sammen med den stigende mængde evidens, der afslører, at de unge menneskers beslutningstagning og impulskontrol endnu ikke er færdigudviklet.

Forældrene er ofte de første, der opdager, at deres børn lider med mentale sundhedsproblemer og adfærdsvanskeligheder.

Og de er de bedste til at hjælpe – når som helst, hver gang og hvor end deres børn har behov for det.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.