Har du nogensinde overvejet at give en alligator helium og så få den til at brøle? Hvad med, om du kunne myrde din hund med en kniv lavet af lort?

Nej? Okay så.

Det har Videnskab.dk, hånden på hjertet, heller ikke. Men det er der andre forskere ude i den store verden, som har.

Og nu er de sjoveste forsøg igen i år blevet belønnet med den infamøse Ig Nobelpris, der uddeles til de forskere, hvis videnskabelige forsøg først får os til at grine, og dernæst tænke.

Udover selve prisen, og evig hæder i videnskabelige kredse, vinder de heldige forskere også tusind milliarder zimbabweanske dollar, hvilket svarer til 2 kroner og 50 ører.

Dette års vindere kan du læse om herunder.

Overvurderet lortekniv

Angiveligt levede engang en inuit, som dræbte sin hund med en kniv lavet af sin egen frosne lort, brugte hundens ribben til at lave en slæde, hvorefter han forsvandt ud i den arktiske nat. 

Men den historie blot en masse varm luft, konkluderede forskere fra Kent State University.

De afprøvede nemlig teorien ved at bruge otte dage på at skide i en pose, forme afføringen til knive og så fryse dem ned.

Dernæst afprøvede de ‘knivene’ på hud, sener og muskler fra grise, men uden held.

Eksperimentet blev udført i et ti grader varmt lokale, hvilket forskerne anerkender kan have påvirket resultatet, da knivene efter noget tid begyndte at smelte, men forsøg i koldere temperaturer er endnu ikke blevet lavet.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om dette, hvis du savner flere detaljer om forsøget.

Kinesisk hunalligator skulle brøle i lufttæt kammer

Alligatorer og krokodiller er notorisk højlydte dyr. De brøler, og i parringssæsonen brøler de rigtig meget.

Forskere har længe mistænkt, at krokodillearterne, ligesom fugle og pattedyr, bruger vokalisering til at kommunikere, hvor store og stærke de er, gennem fænomenet resonans. 

»Resonansen i din talekanal lyder generelt dybere, hvis du er større, fordi der er mere rum hvori luften kan vibrere. Vi vidste ikke om reptiler rent faktisk havde resonans. Frøer og amfibier har det eksempelvis ikke,« fortalte Stephan Reber, en af forskerne bag forsøget, til BBC.

»Så vi skulle bruge et ‘proof of concept’ for at bevise, at krokodiller har resonans.«

Men hvordan beviser man det?

Det gør man såmænd ved at låne en kinesisk (hun)alligator, Alligator sinensis, placere den i et lufttæt kammer hvor man kontrollerer atmosfæren, afspille brøl fra andre alligatorer og så måle brøl-frekvensen, når hun-alligatoren svarer.

Da den kemiske sammensætning inden i kroppen ville påvirke resonansen på et brøl, gentog forskerne forsøget, men med helium i luften, som alligatoren indåndede. ‘

Ganske rigtigt var det nu et mere skingert brøl, nøjagtig som hvis et menneske gjorde det, og forskerne kunne konkludere at ja, krokodillearter har rent faktisk resonans.

Sammenhængen mellem nationaløkonomi og mundkysseri

Forskellige lande har forskellige kyssekultur og forskellig indkomstulighed. Men påvirker ens lands indkomstulighed, hvor meget man kysser sin kæreste? Den her virker svær at kvantificere, men hvor der er en vilje, er der en vej.

For at efterprøve hvorvidt det var tilfældet, bad forskerne 3.109 deltagere fra 13 lande fordelt på seks kontinenter om at deltage i et online-studie. 

Derefter lavede forskerne krydshenvisninger mellem deltagernes svar og økonomisk statistik fra de forskellige lande.

Her kom de frem til, at kysseri blev vurderet til at være vigtigst senere hen i forhold som en mekanisme til at fastholde sin partner. 

Og jo fattigere man er, jo mere kysser man tilsyneladende sin partner. Formentlig fordi at en delt økonomi er lettere at overskue, eller som det bliver formuleret i studiet:

»Individer kysser deres partner oftere i lande, hvor konkurrencen om ressourcer er mere intens, da det måske spiller en vigtig rolle i at vedligeholde langvarige og stabile parbindinger i bestemte typer barske miljøer.«

Selvglade øjenbryn

Narcissister kan ofte forekomme charmerende ved første øjekast, men deres egoisme er i sidste ende skadelig for deres forhold til andre. Derfor er der en evolutionær fordel i at kunne genkende narcissister blot ved at se på dem.

Nogle mennesker er bedre til det end andre, men hvad er det præcis som afslører de selvglade individer?

Hemmeligheden ligger åbenbart i øjenbrynene. 

Ved at få 39 universitetsstuderende til at se på en række fotografier af ansigter med neutrale ansigtsudtryk, og gætte på hvilke af dem var narcissister.

Tilsyneladende var den faktor, som gik igen hos flest af narcissisterne, deres distinkte øjenbryn. Så ved man det til en anden gang.

Blandt de andre forsøg som blev belønnet med den hæderværdige pris, var et som beviste at insektforskere er mere bange for edderkopper end insekter, hvad der sker når man vibrerer en regnorm rigtig hurtigt, eller hvorfor det er klamt at høre på mennesker tygge mad (men ikke dyr).

Den komplette oversigt over de individuelle vindere kan findes på forlaget Impropable Researchs hjemmeside, inklusive alle de forrige vindere fra de sidste 30 år.

Her følger to bonusindslag, som egentlig ikke er videnskab, men som alligevel blev tildelt en pris for deres nyskabenhed inden for deres respektive felter:

Fredspris for dørfis

Indien og Pakistan, de to nabolande hvis anstrengte forhold til hinanden er velkendt, blev begge tildelt fredsprisen for deres åbenbare forsøg på at føre nye former for international diplomati, da deres diplomater i løbet året der gik, gentagne gange har lavet dørfis med hinanden midt om natten.

Outsourcing blandt lejemordere

Det er meget menneskeligt at hellere ville betale nogle andre for at gøre et stykke beskidt arbejde. I hvad der godt kunne ligne et eksperiment i effektiviteten af outsourcing, tog en gruppe af kinesiske lejemordere konceptet til et nyt niveau.

Ig Nobelpris-hjemmesiden beskriver det faktisk bedst:

»Efter at tage imod penge for at skulle udføre mordet, valgte Xi Guang-An (lejemorderen, red.) i stedet at udlicitere opgaven til Mo Tian-Xiang, som så i stedet valgte at udlicitere opgaven til Yang Kang-Sheng, som i stedet valgte at udlicitere opgaven til Yang Guang-Sheng, som udliciterede opgaven til Ling Xian-Si, hvor hver efterfølgende-hvervet lejemorder fik en mindre og mindre procentdel af lønnen, men uden at nogen rent faktisk begik mordet i sidste ende.«

På trods af at ‘eksperimentet’ heldigvis ikke bar frugt, blev de fem kinesiske lejemordere alligevel belønnet prisen for management, for deres nytænkning.