Har du nogensinde tænkt over, om begge dine testikler er lige varme?
Spekulerer du over, om du får mere lindring ud af at klø på nogle kropsdele end andre? Og undrer du dig over, hvorfor ingen har opfundet en maskine, der kan skifte ble?
Hvis du er typen, der indimellem filosoferer over den slags finurligheder, er du i fint selskab. En række internationale forskere er netop blevet hædret med priser for rent faktisk at have opfundet en bleskifte-maskine og for at have undersøgt:
- Om franske postbudes højre og venstre testikel har samme temperatur.
- Hvor meget 5-årige børn savler i løbet af en dag.
- Hvilken kropsdel, der føles bedst at klø på.
- Hvorfor vombatter skider firkantede lorte.
Forskernes arbejde er næppe banebrydende forskning, der redder verden. Men det er heller ikke derfor, de er blevet hædret. Forskerne har fået en pris, som kaldes Ig Nobel, fordi deres forskning har potentiale til at få os til at le – og derefter måske til at tænke.
Prisen gives hvert år for »at fejre det usædvanlige, ære det fantasifulde – og anspore folks interesse for videnskab, medicin og teknologi.«
Postbude fik termometre i underbukserne
I Ig Nobelprisens ånd starter vi under bæltestedet:
Franske postbudes venstre testikler er varmere end deres højre, men kun når de har tøj på, konkluderer forskerne Roger Mieusset og Bourras Bengoudifa, efter at de har puttet termometre ned i otte postbudes underbukser.
Undersøgelsen af testiklers temperaturer er årsagen til, at forskerne har fået dette års Ig Nobelpris i anatomi.
Om resultatet kan overføres til danske gennemsnitsmænd må stå hen i det uvisse, for kun 8 franske postbude og 11 franske postarbejdere har deltaget i forsøget.
En af forskerne bag studiet, Roger Mieusset, har i øvrigt opfundet opvarmede bukser til mænd – bukserne skal angiveligt fungere som en form for prævention, skriver The Guardian.
LÆS OGSÅ: Ig Nobel 2018: En voodoodukke af chefen kan få verden til at føles mere retfærdig
Hvorfor er det så dejligt at klø?
Fred kan være mange ting: Måske kan det ovenikøbet være følelsen af lindring, når man klør på et myggestik.
Ig Nobels fredspris går ihvertfald til et internationalt forskerhold, som har kortlagt, hvor stort velbehag man får ud af at klø forskellige steder på kroppen.
Konklusion:
- Anklerne er mest lindrende at klø.
- Ryggen er på andenpladsen.
- Underarmen er tredje mest behagelige kropsdel at klø på.
»Det har længe fascineret mig, hvorfor det føles så ‘bloody’ dejligt at klø,« siger en af forskerne Francis McGlone fra Liverpool John Moores University til CNN.
Fjollet, tænker du måske, men ifølge forskeren er der mening med galskaben:
»Folk griner altid af kløe, men kronisk kløe er ødelæggende. Folk med kronisk kløe vil klø, til det begynder at bløde, fordi smerten er at foretrække frem for kløen,« siger Francis McGlone.
Forskerne håber, at deres kortlægning af kløe forskellige steder på kroppen på sigt kan føre til udvikling af nye lægemidler mod kronisk kløe.
Yes! Bleskifte-maskinen er opfundet
Opfindelsen, enhver småbørnsforælder har drømt om: Bleskifte-maskinen har fået årets Ig Nobelpris i ingeniørvidenskab.
Maskinen kan angiveligt skifte ble, vaske og tørre, samtidig med at den bruger mindre vand end normalt ved bleskift.
Apparatet, som er opfundet af den iranske forsker Iman Farahbakhsh, er på størrelse med en vaskemaskine.
Babyen placeres ovenpå maskinen. Derefter sker bleskift, vask og tørring automatisk, ofte helt uden at man behøver at røre barnet, står der i en beskrivelse. Apparatet »kan skabe et mere sanitært miljø for det omgivende område og operatørens hænder,« fremgår det.
Og vi bliver lidt i børnehøjde: Ig Nobelprisen i kemi går til japanske forskere, der har lavet beregninger af, hvor meget savl femårige børn producerer i løbet af den dag.
En typisk femårig producerer i gennemsnit en halv liter om dagen, konkluderer forskerne, der har regnet det ud ved at samle data om 15 børns dagsrytme og madvaner.
LÆS OGSÅ: Vinder af Ig Nobel: Derfor levede jeg som en grævling
Derfor skider vombatter firkantet
Sidst men ikke mindst: Vombatter skider firkantede lorte for at kunne stable dem, har et internationalt forskerhold fundet ud af.
Vombatters kubeformede lorte er blevet undersøgt af et internationalt forskerhold, der har fået Ig Nobelprisen i fysik.
Forskerne har fundet ud af, at vombatterne tiltrækker andre vombatter ved at bygge tårne af deres lorte: Jo højere et tårn de kan bygge, des bedre.
Firkantet lort er derfor en evolutionær fordel for vombatterne, har vi tidligere skrevet på Videnskab.dk.
Hvilke landes penge er mest beskidte?
Yderligere fem Ig Nobelpriser blev for nyligt uddelt i økonomi, psykologi, litteratur, biologi og medicin.
Ig Nobelprisen i økonomi går til forskere, som har undersøgt, hvilke landes pengesedler der overfører flest bakterier. Undersøgelsen viser, at bakterier bedst overlever på rumænske lei, måske på grund af det papir, pengene er trykt på, men omgivelsernes hygiejneforhold kan ifølge forskerne også spille en rolle.
Italienske forskere har fået medicin-prisen for at have publiceret hele tre videnskabelige artikler om pizzaers sygdomsforebyggende egenskaber – her og her og her. Ifølge forskerne kan pizza være kræftforebyggende, men kun hvis pizzaen bages og spises i Italien. Læs om de øvrige priser på Ig Nobelprisens hjemmeside.
