2.500 år gamle tatoveringer fundet på mumie
Permafrost har sikret en unik bevaring af tatoveringerne på en mumie, som måske har været en sibirisk prinsesse. Det er et helt utroligt niveau af tatoveringskunst, siger russisk arkæolog.

Det kommer måske ikke som en overraskelse, at tatoveringer ikke er en ny opfindelse. Men arkæologer tabte alligevel kæberne, da de fandt en sibirisk mumie med tatoveringer på et niveau, som selv moderne teknikker ville have svært ved at leve op til.

Den mumificerede krop tilhørende en sibirisk, adelig kvinde, som levede for 2.500 år siden, er for nylig blevet bragt tilbage til sit oprindelige fundsted i Altaj-republikken i Sibirien.

I den forbindelse har arkæologer og andre videnskabsfolk ved Arkæologisk og Etnografisk Institut i Sibirien frigivet en række billeder af kvinden.

Billederne viser blandt andet, at kvinden, som kan meget vel kan have været prinsesse, bar meget smukt udførte tatoveringer af fantasidyr på skuldre, arme og hænder.

De smukkeste tatoveringer i verden

»Det er et helt utroligt niveau af tatoveringskunst,« siger den russiske arkæolog Natalia Polosmak, som opdagede mumiegraven på en arkæologisk ekspedition i 1993, til forskning.no.

Kvinden tilhørte det uddøde Pazyryk-folk i Sibirien og var mellem 25 og 28 år, da hun døde for cirka 2.500 år siden.

Hun blev fundet i en meget veludstyret grav sammen med seks heste og tilhørende seletøj, et måltid bestående af fåre- og hestekød og smukke klædningsgenstande af filt, træ, bronze og guld.

To mænd blev fundet i jorden i nærheden af kvinden og kan have været krigere fra samme periode. Mændene var ligeledes dekoreret med lignende tatoveringer af mytiske dyr på store dele af kroppen.

»Sammenlignet med tatoveringer fundet af arkæologer rundt omkring i verden, er dem, som vi har fundet på Pazyryk-folket, de mest komplicerede og samtidig de smukkeste,« siger Natalia Polosmak.

Tatoveringer viste status

Det er takket være en meget omhyggelig mumificering, en meget velbeskyttet grav og ikke mindst permafrost, at de kunstneriske Pazyryk-mumier er så godt bevarede i dag.

Dengang har Pazyrykkerne dog sandsynligvis haft andre grunde til at pynte kroppen, end moderne mennesker har. Blandt andet var det en måde at vise status, hvis man havde mange og meget detaljerede tatoveringer på kroppen.

Tatoveringer kan også være brugt som en form for identifikation af den enkelte – svarende til de pas vi har i dag - og sidst, men ikke mindst har man måske dengang troet, at tatoveringerne hjalp vedkommende i døden, når den tid kom.

»Pazyryk-folket troede, at tatoveringerne ville være dem til hjælp i et andet liv, og at det kunne gøre det nemmere for folk af samme familie og kultur at finde hinanden efter døden,« slutter Natalia Polosmak ifølge forskning.no.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk