Sådan kan indvandrere få langt større viden om sundhedsvæsnet

Hvis man brækker armen, går man til sin sagsbehandler i kommunen.

Hvis man får influenza, ringer man 112 eller tager hen på skadestuen.

Og man går helst ikke til tandlæge for at blive set efter for karies eller til lægen for at få vaccineret sit barn eller deltager i nationale screeningsprogrammer rettet mod særlige befolkningsgrupper.

Eksemplerne er mange på, at nyankomne indvandrere har svært ved at navigere i det danske sundhedsvæsen.

Det betyder, at mange indvandrere ikke får den bedste behandling, og samtidig at en masse sundhedspersonale bruger tid og kræfter på at håndtere henvendelser, der burde have været rettet et andet sted hen. Det koster penge og stjæler tid fra andre patienter.

Mulig løsning: Kursus på 12 lektioner på sprogskoler

Nu præsenterer danske forskere en løsning, der muligvis kan afhjælpe problemet. Hvis nyankomne indvandrere får et billigt kursus på 12 lektioner i, hvordan det danske sundhedsvæsen fungerer, forbedrer de deres viden markant.

I et forsøg, udført af forskere fra Københavns Universitet, har nyankomne fulgt kurset på sprogskolen, som er obligatorisk for indvandrere i alle aldre.

Forskerne har testet kursisternes viden om sundhedsvæsnet før og efter kurset. Det viste sig, at indvandrernes viden blev forbedret på 9 af 11 punkter.

Kun på to punkter, hvor de fleste kendte svaret i forvejen, blev deres viden ikke forbedret.

»Det er en stor effekt af en lille indsats. Sprogskolerne underviser i forvejen i det danske samfund, men de fokuserer på demokrati, arbejdsmarked og uddannelse. Det er en oplagt mulighed at gøre det obligatorisk også at lære nyankomne om sundhedsvæsnet, for det kan måske flytte en del i sidste ende,« siger Signe Smith Jervelund, der har stået i spidsen for undersøgelsen som lektor på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning under Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

»Den store lettelse ligger hos sundhedsvæsnet, men absolut også hos den enkelte indvandrerpatient, der kan få behandling rettidigt og det rette sted,« pointerer Signe Smith Jervelund.

»Danmark forspilder lige nu en åbenlys chance«

Signe Smith Jervelund tilføjer, at tidligere undersøgelser har vist, at indvandrere er meget motiverede for at lære, når de lige er kommet til landet.

Samtidig efterspørger mange af dem selv mere viden om, hvordan man bliver behandlet hos lægen i Danmark. Det understreger, at det giver god mening at sætte ind med undervisning og helst så hurtigt som muligt.

»Danmark spilder en åbenlys og strategisk chance for at sikre, at indvandrere får tilstrækkelig indsigt i sundhedsområdet,« bemærker forskerne i den videnskabelige artikel om forsøget, der er udgivet i tidsskriftet Scandinavian Journal of Public Health.

Danske politikere ser meget gerne, at sprogskolerne går i gang med at bruge forskernes konklusioner, hellere i dag end i morgen. Læs mere i artiklen Politikere vil have sundhed på skemaet på sprogskolerne nu.

Sådan var forsøget strikket sammen

Forsøget omfattede flere end 1.000 voksne indvandrere på 2 sprogskoler i København-området.

1. På den ene skole blev eleverne delt i to grupper. Den ene gruppe fik skriftlig information om det danske sundhedssystem, baseret på materiale fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.
2. Den anden gruppe fik ud over informationsmaterialet også et kursus på 12 undervisningstimer med blandt andet øvelser, eksempler og diskussioner om adgangen til og brugen af det danske sundhedsvæsen.

De fik også besøg af en dansk læge og fik vendt, hvordan sundhedsvæsnet er indrettet og hvad man kan forvente af et besøg hos en praktiserende læge. Undervisningen står de faste sproglærere for, så den kan tilrettelægges uden de store ekstra udgifter.

Mens deltagerne på kurset to måneder efter kurset havde forbedret deres viden om sundhedsvæsnet på 9 af 11 punkter, forbedrede deltagerne, der kun fik skriftlig information, deres viden på blot 3 af 11 punkter.

\ Læs mere

Hvad er videnskabelig metode?

»Imponerende«, hvor meget viden man kan flytte

På et enkelt punkt gjorde den skriftlige information endda deres viden ringere end hos en kontrolgruppe på en anden sprogskole, som hverken fik informationsmateriale eller undervisning i sundhedsvæsnet.

Den sidste krølle kommer ikke bag på leder af Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Morten Sodemann. Han forsker blandt andet i flygtninges sundhed og forhold til sundhedssystemet og beretter, at det er velkendt, at skriftlig information kan forvirre, mere end den gavner.

Til gengæld overrasker undersøgelsens hovedkonklusion ham positivt, »fordi det er imponerende, hvor meget viden man kan flytte med det kursus, og fordi viden har det med at sidde fast, når først den er der«.

Er øget viden det samme som ændret adfærd?

Morten Sodemann påpeger dog, at øget viden blandt nyankomne indvandrere ikke er det samme, som at de også ændrer adfærd.

»Det er jo det dyre og rigtigt alvorlige spørgsmål: Kan man overhovedet flytte adfærden i denne her brogede gruppe på den måde?«

»Mange af de her mennesker kommer fra lande, hvor det er hamrende dyrt at gå til læge, så man venter, indtil det gør så ondt, at man er lige ved at dø. Det er derfor, de bruger de akutte indgange til sundhedsvæsnet i stedet for den praktiserende læge, og det kan altså nogle gange tage en hel generation at ændre de vaner,« siger overlæge Morten Sodemann, der også er professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet.

\ Læs mere

Nudging: Hvordan ændrer folk adfærd?

Signe Smith Jervelund er faktisk ved at lægge sidste hånd på en opfølgende registerundersøgelse, som blandt andet fokuserer på, om indvandrerne ændrer adfærd efter kurset på sprogskolen.

Undersøgelsen er ikke helt færdig, men Signe Smith Jervelund melder, at det tyder på, at indvandrerne er blevet skubbet i den rigtige retning.

Sundhedsvæsnet skal vide mere om indvandrere

Morten Sodemann er helt enig i, at hvis nyankomne indvandrere retter deres lægebesøg de rigtige steder hen, er der mange penge at spare i sundhedsvæsnet, for »akutte tilbud er så dyre, at der ikke skal mange sparede besøg til, før det godt kan betale sig at sætte ind med en relativ beskeden udgift«, som kurset i forsøget er.

Morten Sodemann mener dog, at hvis indvandrere skal bruge sundhedsvæsnet optimalt, kræver det også, at sundhedsvæsnet gør en bedre indsats over for indvandrerne.

Et eksempel er ved akuttelefonen, der er belastet af mange opkald.

»Vi kan se, at mange henvendelser til akuttelefonen ender hos vagtlægen eller en ambulance, fordi der er en regel om, at hvis akuttelefonen ikke ret hurtigt kan afkode, hvad henvendelsen drejer sig om, skal den sendes videre. Men tit skyldes det, at der ikke er en tolk indeover, så et rimelig harmløst opkald fra en indvandrer bliver håndteret som akut. Der bliver altså skabt en falsk akuthed, som man kunne afværge i telefonen med god tolkning,« lyder eksemplet fra Morten Sodemann.

Samtidig bør læger og sygeplejersker have mere viden om, hvorfor indvandrere havner de forkerte steder i sundhedsvæsnet, mener professoren.

\ Læs mere

Det er umuligt at tale neutralt om indvandrere

Store forskelle inden for etniske grupper

Ifølge Morten Sodemann viser forskellige bølger af flygtningegrupper fra eksempelvis Syrien, at det ikke så meget er en særlig etnisk gruppe, som bruger sundhedsvæsnet skævt. Det handler nærmere om andre faktorer som:

• hvor veluddannet den enkelte indvandrer er
• hvor mange traumer vedkommende har været igennem inden ankomsten til Danmark
• hvor godt et netværk indvandreren har

»Pointen er, at det bliver svært at få indvandrere til at agere efter deres nye viden fra kurset, hvis ikke også sundhedsvæsnet bliver klædt på og får den samme undervisning i, hvordan man håndterer de mange forskellige mennesker den anden vej. Man risikerer, det ender som envejsviden, hvis de bare bliver afvist hos lægen, fordi han ikke forstår dem,« siger Morten Sodemann.

Politikere ser gerne lægers viden opgraderet

På Christiansborg ser flere politikere gerne, at resultaterne fra den nye undersøgelsen hurtigst muligt kommer i spil på sprogskolerne. Det kan du læse om i artiklen Politikere vil have sundhed på skemaet på sprogskolerne nu.

Samtidig er Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Jan E. Jørgensen (V) helt enige med Morten Sodemann i, at der gerne må ske endnu mere på området.

»Problemet løses ikke alene med et 12-timers-kursus. Vi er nødt til at ruste det danske sundhedssystem til at håndtere for eksempel flygtninge, som ofte kommer med traumer, og som måske kommer fra et sted, hvor man ikke rigtigt praktiserer at gå til psykolog og lignende,« mener Johanne Schmidt-Nielsen, integrationsordfører for Enhedslisten.

Jan E. Jørgensen supplerer:

»Behovet er nok forskelligt, afhængig af hvor man har en praksis. Har man den i et område med mange indvandrere, er det oplagt at tage efteruddannelse som læge, men det må være op til lægernes egen organisation at tilrettelægge,« mener Jan E. Jørgensen, indfødsret- og menneskerettighedsordfører for Venstre.

Lektor Signe Smith Jervelund anslår, at den opfølgende registerundersøgelse – om, hvordan kursusdeltagerne siden hen har brugt sundhedsvæsnet – er færdig mod udgangen af 2017.

Medforfatter på den videnskabelige artikel, professor Allan Krasnik fra Københavns Universitet, har tidligere fortalt på Videnskab.dk, hvorfor indvandrere nogle gange havner forkerte steder i sundhedsvæsnet. Læs mere i artiklen Ingen gider forske i indvandreres sundhed.