Sukkersyge, hjertekarsygdomme og tvangsindgreb på psykiatriske afdelinger er nogle af de lidelser, der i særlig høj grad rammer flygtninge.
Flygtninge og indvandrere får også flere dødfødte børn end den øvrige befolkning, viser statistiske undersøgelser.
Forskere har længe kendt problemet, men ingen har gjort noget for at finde ud af, hvordan man effektivt kan forebygge det.
»Der har været en tendens til, at man ikke har haft flygtninge og indvandrere med i forskningsprojekter om befolkningens sundhed, og man har heller ikke haft dem med i de forebyggelsesinitiativer, man har lavet,« siger Allan Krasnik, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab.
»Det er måske, fordi man har syntes, at det var for kompliceret at beskæftige sig med. Men vi er nødt til at skaffe viden om, hvordan man får de her grupper til at fungere,« fortsætter han.
Sammen med andre danske forskere er Allan Krasnik nu gået i gang med at undersøge, hvordan man bedst kan forebygge, at flygtninge og andre sårbare mennesker i særlig høj grad får livsstilssygdomme, psykiske diagnoser, overvægtige børn og graviditetsproblemer.
Livshistorie og livsstil giver sygdomme
»Flygtninge og nogle indvandrere er en sårbar gruppe, som ofte har gennemgået belastende situationer, før de kom til Danmark. Det kan være, at de har været i krig, boet i en flygtningelejr eller har været ude for andre belastende oplevelser. I Danmark har mange af dem problemer med at finde arbejde, bolig, at tale sproget og at få økonomien til at hænge sammen,« siger Allan Krasnik.
»Det er alt sammen forhold, som kan føre til, at de ikke har overskud til at leve sundt. Der er for eksempel en større risiko for, at de ikke får spist ordentligt, og at de ryger for meget.«
En udfordring at bestille tid hos lægen
En traumatisk fortid og en usund livsstil kan være sygdomsfremmende, men det er ikke de eneste grunde til, at udenlandske tilflyttere har flere problemer med helbredet end andre.
De bliver også mere syge, fordi de har svært ved at bruge det danske sundhedssystem på en hensigtsmæssig måde, forklarer Allan Krasnik.
En basal handling som at lave en aftale hos lægen kan for eksempel nemt blive en uoverkommelig udfordring, hvis man taler dårligt dansk.
»At få telefonkontakt, altså at komme igennem til lægen, kan være svært selv for os, der er født i Danmark. Hvis man så oven i købet taler så dårligt dansk, at lægen ikke kan forstå, hvad problemet er, så bliver det for alvor svært,« siger han.
Undersøgelser viser, at folk med indvandrerbaggrund hyppigere tager på skadestuen end danskere. Det kan være fordi, at de har svært ved at bestille tid hos lægen.
Ingen praktiserende læger i hjemlandet
Andre forhold spiller også ind, når flygtninge og andre indvandrere vælger at tage på skadestuen i stedet for at ringe til lægen.
Der har været en tendens til, at man ikke har haft flygtninge og indvandrere med i forskningsprojekter om befolkningens sundhed, og man har heller ikke haft dem med i de forebyggelsesinitiativer, man har lavet. Det er måske, fordi man har syntes, at det var for kompliceret at beskæftige sig med. Men vi er nødt til at skaffe viden om, hvordan man får de her grupper til at fungere.«
Allan Krasnik
»Det kan have noget at gøre med, hvordan de er vant til at bruge sundhedssystemet, der hvor de kommer fra. Måske kommer de fra lande, hvor der slet ikke er praktiserende læger. Derfor tager de på skadestuen, når de er syge,« siger Allan Krasnik.
Mange flygtninge er tilmed socialt isolerede, fordi de ikke har arbejde og ikke kan tale dansk. Derfor har de svært ved at finde ud af, hvordan det danske system fungerer.
Kampagner når ikke frem
Sundhedskampagner, som vi andre konstant bliver bombarderet med, når oven i købet sjældent ud til et hjem, hvor man er dårligt integreret og taler et andet sprog. Derfor bliver man nødt til at lave særlig oplysning til folk med indvandrerbaggrund, siger Allan Krasnik.
Problemet er, at ingen ved, hvordan man laver kampagner, der virker:
»Vi ved ikke så meget om, hvordan vi bedst kan oplyse den her gruppe om sundhed og sygdomme. Ildsjæle har sat nogle forebyggelsesinitiativer i gang. Københavns Kommune og nogle andre kommuner har også haft fokus på det, men det er desværre ikke godt dokumenteret, hvad der kommer ud af det.«
»Der er meget lidt videnskabelig dokumentation for, hvad der virker, så vores projekt går ud på at finde ud af, hvilken slags forebyggelse, der er mest effektiv,« siger Allan Krasnik.
Skoler kan spille en aktiv rolle
Mange af de udenlandske tilflyttere går på sprogskole, så Allan Krasnik og hans kolleger vil blandt andet undersøge, hvad det betyder, hvis skolerne underviser deres elever i, hvordan det danske sundhedsvæsen fungerer.
»I skolerne kunne man give eleverne hjælp til at forebygge sygdomme og håndtere sundhedsproblemer. Vi vil undersøge, hvordan forskellige af den slags interventionsprojekter virker over for den her gruppe,« siger Allan Krasnik.
Han og kollegerne vil give nytilkomne flygtninge og indvandrere materialer og undervisning i, hvordan man bruger det danske sundhedsvæsen. Bagefter vil de undersøge, om de indvandrere, som har fået undervisning, bruger systemet mere hensigtsmæssigt, end de ellers ville have gjort.
Antropologer, statistikere, etnologer og sociologer er nogle af dem, der bidrager til forskningsprojektet, som Allan Krasnik leder. Gennem interviews, spørgeskemaundersøgelser, observationer og statistikker er deres plan at udvikle effektive metoder, som kan bruges til at forebygge sygdomme ikke bare hos flygtninge og indvandrer, men også hos andre udsatte mennesker, som man har svært ved at nå ud til med traditionelle sundhedskampagner.
Projektet løber fra 2012 til 2015. Det bliver støttet økonomisk af Det Strategiske Forskningsråd.
Allan Krasnik fortæller mere om projektet på Det Strategiske Forskningsråds konference om at forebygge sygdomme. Se konferencens program.
